Store omkostninger ved sygefravær gør det svært for virksomhederne at integrere folk på kanten af arbejdsmarkedet

Foto: Colourbox

Danskernes sygefravær koster 46 mia. kroner om året i rene forsørgelses-udgifter. Virksomhederne betaler størstedelen af den regning, og det gør det sværere at få folk i kanten af arbejdsmarkedet i job.

 

Sygefravær hos medarbejdere er en stor omkostning for både virksomhederne og for samfundet. Under sygdom betaler virksomhederne løn eller sygedagpenge til sine medarbejdere. Dertil kommer de offentlige forsørgelsesudgifter til sygedagpenge og jobafklaringsforløb.

 

De samlede omkostninger til forsørgelse i forbindelse med sygefravær er høje og udgør ca. 46 mia. kr. årligt. Arbejdsgiverne betaler 2/3 af udgifterne. Medregnet heri er ikke udgifter i sundheds- og behandlingssystemet, virksomhedernes udgifter til vikardækning, indsatsen for at få sygemeldte tilbage i job, konsekvensen af det reducerede arbejdsudbud osv. Det skal lægges til for at få det samlede billede af omkostningerne.

 

Sygefravær er dyrt for virksomhederne og samfundet

 

 

 

 

 

 

Lang arbejdsgiverperiode er en barriere for inklusion fra kanten

De første 30 sygefraværsdage – også kaldet arbejdsgiverperioden – er særligt omkostningstunge for virksomhederne, som selv skal dække alle forsørgelsesudgifterne til sygemeldte medarbejdere i perioden. Er medarbejderen sygemeldt mere end 30 dage, kan virksomhederne modtage sygedagpengerefusion fra kommunen, når arbejdsgiverperioden er udløbet.

 

Siden 2007 er arbejdsgiverperioden udvidet fra 14 dage til 30 dage. Socialdemokratiet foreslår i deres 2025-plan at udvide arbejdsgiverperioden yderligere fra 30 dage til 40 dage.

 

En lang arbejdsgiverperiode fører flere ting med sig. Først og fremmest høje omkostninger for virksomhederne, fordi udgiften til forsørgelse under sygdom ligger hos virksomhederne og ikke hos f.eks. stat eller kommune. Arbejdsgiverperiodens længde har derfor indflydelse på virksomhedernes vilkår for at drive forretning og muligheden for at skabe arbejdspladser i Danmark.

 

Derudover betyder en lang arbejdsgiverperiode, at virksomhederne har høje udgifter, når de inkluderer nye medarbejdere, der kommer fra kanten af arbejdsmarkedet. Personer, der længe har været i randzonen af arbejdsmarkedet – f.eks. langvarige kontanthjælpsmodtagere – har typisk en højere risiko for sygefravær. Med en lang arbejdsgiverperiode er det virksomhederne, der bærer hele den økonomiske risiko ved sygemelding.

 

Arbejdsgiverperioden er blevet markant længere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

————————————————————————-

Sådan har vi gjort

Skøn for arbejdsgivernes forsørgelsesomkostninger i forbindelse med sygefravær er beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks fraværsregistre, FRAN og FRPE. Disse registre er baseret på stikprøver for den private sektor, som ikke inkluderer ansatte i private virksomheder med mindre end 10 ansatte. Lønmodtagere i små, private virksomheder er derfor ikke repræsenteret i skøn for forsørgelsesomkostningerne. Det betyder, at tal for omkostninger til løn under sygdom i sagens natur er undervurderet.

Sygefravær dækker egen sygdom. Der ses på igangværende og afsluttede sygeforløb det pågældende år.

Skøn for lønomkostninger er baseret på gennemsnitsomkostninger (fortjeneste pr. præsteret time) for arbejdsgiverne fordelt på sektor. På baggrund af gældende overenskomster er det i beregning af arbejdsgivernes omkostninger antaget, at 65 pct. af sygeforløbene på mindst 4 uger er berettiget til fuld løn under hele sygefraværet. Der er for forløb over 4 uger desuden beregnet en gennemsnitlig sygedagpengerefusion, som er fratrukket i beregningen af arbejdsgivernes omkostninger. Der er ikke taget højde for skat og tilbageløb.

 

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…