Statskundskabens klassikere: Benedict Spinoza

Jurist- og Økonomforbundets Forlag har med serien Statskundskabens klassikere ønsket at give menigmand adgang til vigtige forfatterskaber. Spinozas er et af dem.    

 

Andreas Beck Holm: BENEDICT SPINOZA. Hæftet. 139 sider. Kr. 134, 95. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2018.   

 

***** fem stjerner ud af seks    

 

—————————————————————————————-   

 

Idéen er glimrende: At lade fagfolk / forskere påtage sig at formidle et vigtigt forfatterskab med såvel originaltekster som analyse. Initiativet ligger hos Jurist- og Økonomforbundets forlag, og perspektivet er snævret ind til en serie af bøger, der har fået klassikerstatus inden for statskundskab. De følgende navne giver en fornemmelse af feltet: Niklas Luhman, James M. Buchanan, Michel Foucault, N.F.S. Grundtvig, Aristoteles, Pierre Bourdieu, John Rawls, Max Weber, Jürgen Habermas, Hannah Arendt, Jean-Jaques Rosseau, Chantal Mouffe, Alexis de Toqueville, Immanuel Kant m.fl.  

 

Bøgerne i serien indeholder endvidere en kort biografi og undersøger klassikerens påvirkning af andre statskundskabsteoretikere. Endelig inddrages ideernes aktualitet for dagens politik.

 

Benedict Spinoza
I denne omgang er det filosoffen Benedict Spinoza, der står på programmet. Han er født i 1632 og dør allerede i 1677 af lungetuberkulose. Han blev født i den jødiske ghetto i Amsterdam som søn af en velhavende købmand, og i betragtning af hans uortodokse synspunkter skulle det vise sig ikke at være det det ringeste sted at komme til verden. Også selv om han bliver udstødt af den jødiske menighed på grund af sit fritænkeri.

 

Bogen tegner et helhedsbillede med fokus på tre hovedværker: ”Tractatus Theologico-Politicus” (Den Teologisk-politiske Traktat), ”Etikken” og ”Tractatus Politicus” (Den Politiske Afhandling).  Ud over analyser og uddrag af originalteksterne bliver læseren indført i Spinozas centrale begreber.

 

Spinoza indtager en særstilling
Indledningen fastslår, at Spinoza indtager en særstilling i den europæiske tænknings historie. Han er stærkt inspireret af den franske filosof, René Descartes (1596-1650), men hvor Descartes fokuserer på metafysik og erkendelsesteori, er Spinozas forfatterskab konsekvent politisk.
  Således griber hans tidlige hovedværk ”Tractatus Theologico-Politicus ” direkte ind i samtidens hollandske politik. Selvom skriftet udgives under pseudonym, bliver han hurtigt afsløret som ophavsmand, og traktaten ødelægger hans gode navn og rygte.  

 

Nøglebegreber
Her følger fire definitioner fra kapitlet ”Nøglebegreber”:

Substans: Det der eksisterer i og ved sig selv. Substansen er uforanderlig; det er på baggrund af dens uforanderlighed, tingenes forandringer viser sig som sådan.  Spinoza overtager via Descartes begrebet fra Aristoteles.

 

Det betyder, at der kun er én substans, for Gud og Kosmos / verden er én og samme ting. Sjæl og legeme er ikke adskilt, for bevidsthed og stof er egenskaber ved den samme substans. Med sin Gudsforståelse ragede Spinoza uklar med såvel jøder som kristne.

 

Conatus: Enhver ting stræber efter at forblive i sin væren. Denne stræben udtrykker, at Gud virker i tingene (…) I menneskets tilfælde kalder vi conatus for vilje, men det er også conatus, der gør, at man eksempelvis er nødt til at bruge vold for at fælde et træ eller inddæmme en flod. Conatus er hver tings essens – det der definerer den som ting.  

Læs også
Boganmeldelse: Kristian Østergaard, Mirakler og milepæle – 50 litterære nedslag i åndshistorien

 

Fornuft: Fornuften er kilden til sikker erkendelse. Når vi bruger vores fornuft, arbejder vi deduktivt, dvs. at vi fra aksiomer og definitioner deducerer os frem til sandheden om Gud og verden. Vi bør ifølge Spinoza bestræbe os på at handle i overensstemmelse med fornuften i stedet for at lade os styre af lidenskaber.

 

Ytringsfrihed: Ligesom tingene i den fysiske natur determinerer hinanden, determinerer også menneskenes tanker hinanden. Lige så lidt som staten kan styre naturens gang, lige så lidt kan den derfor styre menneskenes tanker – eller deres vilje til at give udtryk for dem. Og hvad staten ikke har magt til, har den heller ikke ret til. Alene handlinger skal derfor være strafbare, men enhver må tænke og tale, som han eller hun vil. Ytringsfrihed og tolerance hænger sammen; de er for Spinoza en forudsætning for et frit samfund.

 

Med sin opfattelse af ytringsfrihed gør Spinoza sig til talsmand for demokrati. Demokrati er for ham den mest naturlige styreform, og den der er mest forenelig med menneskelig frihed.

 

Markant repræsentant for den tidlige oplysningstænkning
Spinoza er den mest markante repræsentant for den tidlige oplysningstænkning, og det lykkes Andreas Beck Holm, lektor ved Afdeling for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet, at gøre rede for hovedlinjerne i forfatterskab.

 

Når Spinoza er værd at stifte bekendtskab med for lægfolk, er det ikke mindst på grund af hans syn på ytringsfrihed og demokrati:

 

”Det følger på den mest indlysende måde af grundlagene for staten (…) at dens yderste formål ikke er at herske eller at holde folk i frygt eller at underkaste dem en andens ret, men omvendt at befri enhver for frygt, så han kan leve i den størst mulige sikkerhed, dvs. bevare sin naturlige ret til at leve og virke på den bedst mulige måde uden skade for sig selv og andre.” (s. 129)

 

”Hvad kan overhovedet tænkes, som skader staten mere, end at hæderlige mænd sendes i landflygtighed som forbrydere, fordi de nærer afvigende synspunkter og er ude af stand til at hykle?” (s. 134)

 

”Og det må være klart, at de egentlige urostiftere er dem, som i en fri stat vil ophæve tankefriheden, som dog ikke kan undertrykkes.” (s. 135)

 

Spinoza er en ener
Spinoza er en ener. Som Descartes troede han på, at man ved geometriens hjælp kan frembringe præcis viden om verden. Hans system forklarer verden, som den er, og er blevet formuleret således: ”Idéernes orden og forbindelse er den samme som tingenes orden og forbindelse.”

 

Men Spinoza er også en af de sjældne få, der har overensstemmelse mellem ord og handling. For at kunne tænke og tale frit valgte han at tjene til sit brød ved at slibe linser. Et livsvalg mange kunne lære noget af!  

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…