Når man får statsborgerskab i Danmark, bliver man medlem af den danske familie.
Og hvordan bliver man normalt medlem af en familie?
Bliver man det ved, at man går hen til et fremmed hus, banker på døren og siger: jeg har ret til at få jeres efternavn, til at bo her, til at få arveret til jeres hus – og til at bestemme, hvad vi skal have til aftensmad!
Nej. Sådan et krav ville de fleste familier sige klart nej til. Man kan nemlig ikke have ret til at blive medlem af en familie. Det er noget, man bliver, hvis der er et af familiemedlemmerne, der ønsker at knytte den fremmede til sig.
Det kan være den fremmede bliver gift ind i familien eller bliver adopteret eller på anden måde bliver så vigtig og kær for familien, at vedkommende naturligt kommer til at indgå og dermed holder op med at være en fremmed. Så får man samme navn, bliver del af familien og får arveret til huset og måske også indflydelse på, hvad man skal spise til aftensmad.
Det er sådan det burde være mht dansk stasborgerskab. Det burde ikke være noget, som man kan få ret til uden at den modtagende part virkelig ønsker det.
Men sådan har det været igennem en årrække. Og en lang række fremmede har helt uberettiget fået medlemskab af vores familie, selvom de ikke er elskede eller selv elsker den danske familie.
Derfor har vi i Dansk Folkeparti igen og igen strammet kravene til at få dansk stasborgerskab. Det skal vi blive ved med.
For en ting er den ydre grænse. Den med grænsekontrol. Den er vigtig. Men den vigtigste grænse er faktisk optagelsen i familien – altså stasborgerskabet.
Statsborgerskabet er det danske folks sidste og vigtigste forsvarslinje.
For har den fremmede først fået statsborgerskab, får han arveret til huset, og så er det enormt svært at fradømme folk statsborgerskab igen. Så vi skal være uhyre varsomme med at give statsborgerskaber.
For målet er naturligvis, at vi skal begrænse antallet af personer fra islamiske lande, der får statsborgerskab i Danmark. For det er helt afgørende, at vi skal have mindre islam i landet.
Vores opgave er at være med til at sikre at Danmark er dansk – også om 100 år! At den danske familie bliver ved med at være en familie. Og derfor skal vi sørge for, at der gives færre statsborgerskaber til personer med islamisk baggrund.
