Danmark og danskerne er under pres fra flere sider.
Befolkningens sammensætning er i sig selv allerede nu dybt alarmerende.
Nu har således ikke færre end helt præcist 171.709 ikke-vestlige personer over 18 år per 1. januar i år stemmeret i Danmark.
Det skyldes, at der er blevet solgt ud af danske statsborgerskaber.
Men der er også andet dansk, der i stigende grad bliver solgt ud af.
Danske sommerhuse sælges nu til udlændinge
I princippet kan udlændinge ikke købe danske sommerhuse, men der er mulighed for at søge Justitsministeriet om tilladelse.
At danske sommerhuse i det hele taget nu kan sælges til udlændinge, er helt unødvendigt. Også i relation til EU.
Da Danmark i 1992 tiltrådte Maastricht-traktaten fik man tilføjet en særlig protokol, der betyder at Danmark kan forbyde salg af sommerhuse til tyskere og andre EU-borgere.
Den protokol kaldes også Danmarks femte forbehold.
Men det forbehold skrottede regeringen Lars Løkke Rasmussen (V) i 2017 med den nye planlov, der åbnede op for tyskere og andre EU-borgeres opkøb af danske sommerhuse og sommerhusgrunde.
Tidligere kunne der i særtilfælde gives dispensation, men efter ændringen af planloven er der kommet langt lempeligere regler.
Det er betydet, at i perioden 2017 – 2018 blev der givet tilladelse til 2.238 udlændinges køb af danske sommerhuse.
Eksplosionen kom i 2017, og alene sidste år blev der givet 374 dispensationer fra sommerhusreglen.
Dansk Folkeparti slog alarm
Tilbage i 2018 slog Dansk Folkeparti alarm over udviklingen.
Det skete i et beslutningsforslag frem sat den 12. oktober, som skulle forpligte regeringen til at stramme reglerne.
I beslutningsforslaget hed det blandt andet:
”Som udenlandsk statsborger skal man have boet fem år i Danmark, før det er muligt at erhverve sommerhus uden Justitsministeriets tilladelse,” hedder det i beslutningsforslaget, som fortsætter:
”Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne, at et fastsat kvoteloft på 0-20 dispensationer om året skal reducere antallet af dispensationer, der bliver givet af Justitsministeriet til udenlandske statsborgere og udenlandske selskaber, der ikke opfylder bopælspligten om fast og varig bopæl (minimum fem års bopælspligt) i Danmark.”
Forslaget fik dengang et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, som pålagde regeringen at ændre reglerne
Peter Skaarup: Kapitalstærke udlændinge udgør en trussel
De lempelige regler om udlændinges ret til at opkøbe danske sommerhuse og danske sommerhusgrunde eksisterer imidlertid stadig.
Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen var åbenbart ikke indstillet på at forhindre udenlandske opkøb af danske sommerhuse og sommerhusgrunde.
Hos Dansk Folkeparti slår retsordfører Peter Skaarup nu alarm.
Han er dybt bekymret over den pludselige rekordstore vækst i udenlandske kapitalstærke opkøb af danske sommerhuse og grunde.
”Som situationen er nu, er reglerne om udlændinges opkøb af danske sommerhuse ved at blive undergravet af de mange dispensationer,” siger Peter Skaarup til Den Korte Avis og fortsætter:
”Hvis der ikke der sker noget, risikerer vi, at kapitalstærke udlændinge overtager store dele af vores ferieland.”
Peter Skaarup trøster sig dog med, at Socialdemokratiet sidste år stemte for beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti om en kraftig opbremsning af udlændinges opkøb af danske sommerhuse og sommerhusgrunde.
”Nu får vi se, hvordan den nye regering forholder sig, men under alle omstændigheder vil vi fra Dansk Folkeparti presse på og holde regeringen fast på, at Socialdemokratiet sidste år stemte for vores beslutningsforslag,” siger Peter Skaarup til Den Korte Avis.
Cirka to hundrede tusinde sommerhuse
I Danmark er der cirka to hundrede tusinde sommerhuse, som generelt ligger ved kystnære områder.
Cirka ti procent af dem bliver nu anvendt som helårsbolig for især folk over 60 år, og især i de store sommerhuskommuner i Odsherred og Gribskov.
I højsæsonen i udlejes cirka 40 procent af sommerhusene.
Sidste år omfattede udlejningen i alt 19,5 millioner overnatninger primært til tyskere, som stod for 12,5 millioner overnatninger ifølge Danmarks Statistik.
”Og sådan skal også fremover være. Hvis man vil på sommerhusferie i Danmark, bør det kun lade sig gøre ved at leje et sommerhus af en dansker. Danmark tilhører danskerne,” understreger Peter Skaarup.
Læs også:
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervslivets-sektorer/turisme/feriehuse (FERIEH1)
https://www.dst.dk/da/Statistik/Analyser/visanalyse?cid=31466
https://www.dr.dk/nyheder/indland/flere-udlaendinge-koeber-sommerhus-i-danmark