De privatansatte skaffedyr ingen taler om

Mens meningerne brydes om indvandringen og klimaet, kappes samtlige store partier om at love flest velfærdsmilliarder til de svage, de syge, de udsatte, de enlige forsørgere, de ælde, de unge, børnefamilierne og så videre.

 

Men den vigtigste gruppe lover man ingenting; skaffedyrene i den private sektor som gennem hårdt arbejde betaler gildet for alle andre.

 

Privatansatte skaffedyr er med årene blevet et svindende mindretal, hårdt beskattet, ofte ugleset og stemplet som grådige, hvis de beklager sig. Skaffedyrene går ikke på gaden og kaster med brosten, i stedet forlader de Danmark.

 

Endnu er udvandringen af virkelystne skaffedyr begrænset, men det vil ændre sig i takt med den skarpe stigning i antallet af herboende ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med et lavt kompetenceniveau og højt velfærdsforbrug. Sammen med stigningen i antallet af ældre vil det nemlig markant øge skaffedyrenes samlede forsørgerbyrde, så de må spørge sig selv: Hvad får vi egentlig for vores skattekroner, når det samtidig er nødvendigt med privatskole og private sundhedsforsikringer fordi den offentlige service er udpint af en umættelig efterspørgsel fra forsørgede samfundsgrupper?

 

Når udvandringsstrømmen når et vist omfang vil den være selvforstærkende fordi det er lettere at udrejse når familie og/eller venner allerede er rejst. Ifølge Det Danske Udvandringsarkiv kædeudvandrede omtrent 10.000 driftige danskere årligt mellem 1869 og 1908. Sker noget lignende igen, vil Danmark om få år i højere grad ligne de ikke-vestlige lande hvorfra de tilvandrede kommer, end de tilvandrede vil ligne vore dages danskere.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…