Sigtelse: Gift araber gjorde elskerinde gravid – så hyrede han et tæskehold for at fremtvinge en abort

En 26-årig araber og hans 20-årige broder var fredag i retten i Aarhus tiltalt for et brutalt overfald på en gravid kvinde. Lokalavisen Aarhus var til stede i retten og skriver indgående om sagen:

 

Den 26-årige arabiske mand er dørmand, gift og bor i Gellerup.

 

Han havde angiveligt en elskerinde, som han havde gjort gravid.

 

Men han ville for alt i verden undgå, at det kom frem. Derfor forsøgte han ifølge anklageskriftet at true kvinden til at få fjernet fosteret og aldrig tale om det til nogen.

 

Hvis det ikke blev holdt hemmeligt, så ville det ødelægge hans liv og som hævn ville han ødelægge hendes liv.

 

Men den unge kvinde ville beholde barnet.

 

Og så tog den 26-årige araber mere voldelige metoder i brug, som der ifølge Lokalavisen står i anklageskriftet.

 

Han tog han kontakt til en 25-årige kvinde, som skyldte ham en tjeneste. Hun fik to andre kvinder til at lokke den gravide i baghold.

 

Et tæskehold ventede på offeret

Da den gravide ankom til det aftalte mødested ved Skjoldhøjkollegiet i Brabrand, ventede fire andre kvinder på hende. Den arabiske lillebror var angiveligt også involveret i bagholdet som chauffør.

 

Tre af kvinderne angreb den gravide kvinde. Den sigtede 25-årige kvinde erkendte fredag i retten, at hun sprayede offeret i ansigtet med peberspray, og slog hende med en knytnæve i ansigtet. To andre sparkede hende i maven.

 

Den sigtede fortalte videre, at den arabiske mand, der stod bag det hele, havde sagt til dem, at det barn skulle væk, og at den gravide kvinde skulle rammes i maven.

 

Kvinden fortalte i retten, at det ikke var hendes hensigt at ødelægge fosteret. Hun ville bare skræmme kvinden.

 

Men hvorfor gjorde hun det?

 

Jo, den 26-årige araber havde flere gange hjulpet hende ud af en alvorlig knibe.

 

Men nu er hun havnet i en ny alvorlig knibe sammen med den 26-årige mand og de andre fra tæskeholdet.

 

Den gravide kvinde kom nemlig på skadestuen og ringede til politiet. Og fem dage senere blev den første anholdelse gennemført.

 

De to arabiske brødre har nægtet sig skyldige. Flere af kvinderne nægter sig også helt eller delvist skyldige.

 

Retssagen fortsætter mandag.

 

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…