DR2 holder mikrofon: Sarah Alis liv sank i grus, da burkaforbuddet blev vedtaget

Modelfoto

Mandag den 21. oktober fik DR2 atter lejlighed til at slå et slag for islamiseringen af Danmark. Det var vigtigt for DR, at offentligheden blev gjort bekendt med, at Sarah Alis liv og drømme var sunket i grus på grund af en uretfærdig lov.

 

Sarah er blevet offer for dansk lovgivning, som har sat hende som et helt uskyldigt menneske i fængsel.

 

Formålet med det såkaldte burkaforbud
Da politikere hellere vil findes døde i en grøft (á la Boris Johnson, dog af en anden grund) end at tale om elefanten i rummet, fandt man på udtrykket ”maskeringsforbudet”, skønt vi havde haft et sådant i flere år.

 

Formålet med loven var, sagde de politikere, der stemte for, at ”frigøre” muslimske kvinder for ”undertrykkelse”. Alle vidste, at der var tale om et burka- og niqabforbud. Hvis elefanten var blevet nævnt, ville man have sagt, at det var et forbud mod yderligere islamisering af Danmark.

 

Morten Østergaard (RV) var mildest talt utilfreds med den lov. Nu ville der være kvinder, som måtte bure sig inde derhjemme, og som ellers kunne have ”bidraget”.

 

Kender man De Radikales politik, ved man, at ”bidrag” her betyder bidrag til mere islamisering.

 

Ville krav om forbud mod promovering af islam på offentlige arbejdspladser betyde, at de muslimske kvinder nægtede at arbejde og i stedet satte sig ned i sofaen og blev dér til sin dødsdag? Eller skulle de have lov til at arbejde tilhyllede, og så håbe på, at de en skønne dag selv ønskede at blive en del af det danske samfund?

 

Diskussionen er gammel og florerede allerede, inden vi overhovedet havde set nogen iført kalifatets påtvungne kvindemode. Tidligere drejede diskusionerne sig om de tørklædeindhyllede muslimske kvinders job på offentlige arbejdspladser (et problem, vi endnu mangler et flertal af modige politikere at få gjort op med).

 

En dansk kvinde udtalte på et tidspunkt, at man kunne ”tale tørklædet af dem”. Den stigende og allestedsnærværende indhylning viser, at den tale lykkedes hun ikke særligt godt med.

 

Sarahs drøm
Sara Ali oplyser, at hun er 31 år, gift og har to børn. Hun har frekventeret Det Frie Gymnasium for at tage nogle enkeltfag, så hun kunne begynde på sin drømmeuddannelse, nemlig som diplomingeniør. Og så ville hun være selvstændig. Med hovedkontor i sit hjem?

 

Hun blev af TV-holdet kørt til Det Frie Gymnasium i sin kalifatdress for at sige et tårevædet farvel til sine klassekammerater. Skolen ville ikke tillade fotografering på skolens grund, for man var i tvivl om, hvorvidt man overhovedet måtte lade Sarah Ali komme ind i sin ulovlige mundering.

 

Hvis man ser nærmere på, hvad uddannelsen til diplomingeniør går ud på, fremgår det, at den bl.a. indebærer et halvt års praktik i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. Det vil jo så ikke være muligt for hende her i landet, og flere og flere vestlige lande accepterer ikke niqab, herunder Belgien, Holland, Østrig og Frankrig, der alle har indført et burkaforbud.

 

Så ”udlandet” skal nok være lidt længere væk. I Iran og Saudi Arabien vil det nok være muligt, og dér vil Sarah føle sig som en fisk i vandet.

 

En offersang
Sarah Ali fortalte, hvordan forbudet havde begrænset hendes færden. Det er simpelthen så uretfærdigt. Hun kommer næsten ikke uden for hjemmet, og når hun gør, må hun hele tiden se sig over skulderen, for hun kan jo blive anmeldt. (Det er jo fælles for alle, der bryder loven).

 

Hun er afhængig af, at andre vil køre hende, for hun kan hverken tage toget eller bussen. Men hun er i gang med at tage kørekort. Hvad vil hun bruge det til? Jeg har set ikke så få, som ”bare” har været iført hijab, være ude af stand til at finde kantstenen ved parkering, ikke kunne overskue om der var plads nok på en parkeringsplads til den lille personbil, hvor der kunne stå en hel bus og ikke kunne finde ud af at dreje om hjørner. Det skal nok blive adrenalinophidsende, når kvinder med sprækker ved øjnene skal bevæge sig rundt trafikken i bil.

 

Men der kan også ske det, mener Sarah, at nogen ”gør noget”, hvilket måske skal forstås således, at en dansker ville rive niqab’en af hende. Overfald på muslimske kvinder går der jo frasagn om. Det er skam almindelig viden. Og aldeles retsløs vil hun i sådanne tilfælde ikke engang kunne tilkalde politiet, for hun, der er ofret, vil få en bøde. Det er Morten Østergaard enig i. Man straffer ofret, men ikke gerningsmanden. Men hvem er gerningsmanden? Ifølge Sarah eksisterer en sådan ikke.

 

Vi får også at vide, at hendes mand må købe ind, bringe/hente børnene fra institution og køre dem til fodbold. Altså bidrage med at få hjemmelivets ender til at hænge sammen på samme måde, som rigtigt mange danske mænd er nødt til. Ikke på grund af, at konen har muret sig inde i sit frivillige fængsel, men fordi både mødre og fædre er travlt optaget med erhvervsarbejde.

 

Hvem betaler?
Det må være af interesse for skatteborgerne at få at vide, hvem der forsørger Sarah Ali, mens hun sidder hjemme og surfer på computerskærmen for at finde ud af, om der findes en eller anden online uddannelse, hvor hun kan blive hjemme resten af sit liv. Når nu vi taler om Sarahs højt besungne retfærdighedsfølelse: Det er vel næppe ”retfærdigt”, at danskerne skal betale for sådan et luksusliv.

 

Hvis der er muslimske kvinder, der ønsker at tilbringe hele deres liv bag hjemmets fire vægge, kommer der ret beset ikke os andre ved. Blot skal det utvetydigt gøres klart for dem, at det sker for egen regning. Forældre og/eller ægtemand må betale for den arbejdsvægrende – ikke skatteyderne.

 

Mener Socialdemokratiet stadig, at kvinder i burka ikke skal have bistandshjælp?

 

Sarahs offerretorik
Sarah blev inviteret til Krogerup Højskole, som ingen hjertekvababbelse havde ved at invitere en lovbryder til at tale sin sag. Ved præsentationen får vi at vide, at hun kommer fra den islamiske forening Kvinder i Dialog. Det har altid undret mig, hvem det er, de går i dialog med.

 

For mig ser det ikke ud, som om de unge tilhørere var særligt lydhøre over for Sarahs offerretorik.

 

Jeg sad og ventede på to ord, som er typisk for islamisters retorik: Plastickirurgi og racisme. Og jeg blev ikke skuffet. Det pladder er ikke værd at kommentere yderligere, og det så heller ikke ud til, at de unge på højskolen kunne se forbindelsen mellem islamisme, plastickirurgi og racisme.

 

Burkaforbrydelser
Vil man vide, hvad burkaen også kan bruges til udover at spøgelsesgøre kvinder, så bør man læse Daniel Pipes omfattende dokumentation af de forbrydelser, der er udført af folk, indhyllet i burka.

 

Se endvidere Phyllis Chesler. Også Jaleh Tavakoli har i JP skrevet om burkaterror i Iran og endog hos ISIS (!), hvor der ikke er adgang til offentlige bygninger i burka.

Og så har vi vores egen Kling-og-Klang sag, hvor en burkaklædt kvinde hjalp en forbryder til at undslippe fra fængslet.

 

Kamp for rettigheder
Sarah troede, hun boede i et frit land, men mener, Danmark er blevet en politistat. Hun vil derfor kæmpe for sine rettigheder.

 

Hun kan prøve at forelægge sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Allerede i 2014 stadfæstede Domstolen dog en dom, hvorefter forbudet er en “beskyttelse af andres rettigheder og frihed og en nødvendighed i et demokratisk samfund”.

 

Mens hun sørgmodigt ser ud af vinduet i sin lejlighed, udtaler hun, at hunde i dette land har flere rettigheder, end hun har. Kunne det måske være, fordi de ikke vil lave vores land om?

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…