Sarah Mahfoud af syrisk baggrund: “Mange steder i Syrien er jo slet ikke ramt af den her krig”

Sarah Mahfoud (Skærmprint YouTube)

Regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt, at man skal gøre en forstærket indsats for at sende syriske flygtningen tilbage til hjemlandet.

 

I politisk korrekte kredse søger man at give indtryk af, at forholdene er alt for farlige til, at folk kan rejse hjem.

 

Men alt tyder på, at det for mange syrere vil være muligt at rejse hjem. Det indtryk bekræftes af opsigtsvækkende udtalelser af Sarah Mahfoud.

 

Sarah Mahfoud har en syrisk far og en færøsk mor, og hun har opholdt sig meget i Syrien.

 

I TV3-programmet “Til middag hos …”, blev hun spurgt, hvordan forholdene er i Syrien i dag?

 

Uriasposten.dk har lavet en udskrift af hendes svar.

 

Hun svarer, at det kun er mindre dele af Syrien, der er ramt af krig, og at mediernes billede efter hendes mening er fortegnet:

 

Sarah Mahfoud: Situationen i Syrien er jo ikke så god, der har jo været noget borgerkrig siden 2009. Nej, 2011. Altså, mange steder i Syrien er jo slet ikke ramt af den her krig. Det er jo kun nogle bestemte udsatte områder, og i de områder hvor størstedelen af min familie bor er ude ved kysten, og der er ikke rigtig er noget. Så de har det rigtig godt. Det jeg ser i nyhederne om Syrien – jeg kan godt se, at der er krig og ødelæggelse, men jeg synes man glemmer lidt alt det der foregår uden om det her lille område der er ramt af det. Hele landet som sådan, den frihed som folk taler om der ikke er, den synes jeg der er. Altså, jeg opfører mig på samme måde, går klædt på samme måde, når jeg er i Syrien, som når jeg er her. Jeg synes medierne viser et rigtigt forkert billede af Syrien.

 

Sarah Mahfoud: Man mangler ligesom det rigtige Syrien. Det Syrien, som jeg kender. … Folk tænker jo, når jeg siger, at man sagtens kan rejse til Syrien, at ‘det kan man jo ikke, der er jo krig i hele landet’. Nej, der er krig i dele af landet, men der er ikke krig i hele landet. (gengivelse fra uriasposten.dk slut).

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…