Danskerne bliver stadigt færre i deres eget land.
Den udvikling blev i 1983 blev sat i gang med daværende statsminister Poul Schlüter (KF)’s udlændingelov.
Loven fra 1983 har i dag fået uoverskuelige konsekvenser for befolkningens sammensætning, hvor mennesker med dansk oprindelse udgør en stadig mindre andel.
Loven blev dengang betegnet som en af Europas mest liberale og skulle fremstille Danmark som et humanitært foregangsland.
VKO-flertallet med Anders Fogh Rasmussen (V) som statsminister fik i 2002 fik strammet loven kraftigt op.
Men på trods af det vil indvandrere langsomt men sikkert blive stadigt flere.
Fem gang så mange ikke-vestlige
Alene befolkningsfremgangen her i årets første seks måneder taler sit eget tydelige sprog.
Fra 1. januar i år og til 1. juli steg befolkningstallet med 8.380 personer.
Af dem udgjorde danskerne 955 personer.
Men personer af ikke-vestlig oprindelse udgjorde ikke færre end 5.055.
Sagt på en anden måde, så blev befolkningen for hver dansker forøget med fem ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Den øvrige fremgang stod vestlige indvandrere for med i alt 2.370 personer.
Og så er det ikke alle, der er danskere i gammeldags forstand
De 955 danskere hedder i statistikken personer af dansk oprindelse.
Nu er der blot det ved det, at når Danmarks statistik bruger betegnelsen dansk oprindelse, altså indfødte danskere, så er der nødvendigvis ikke tale om danskere i gammeldags forstand.
Det skyldes, at Danmarks Statistik registrerer tredje generations indvandrere med mindst en forælder født i Danmark med dansk statsborgerskab som etniske danskere.
”Og sådan vil vi i fremtiden fortsætte med at registrere oprindelse. Det har vi ingen planer om at ændre på,” sagde den ansvarlige for Danmarks Statistiks befolkningsstatistikker, Dorte Larsen, til Den Korte Avis i marts i år.
160.000 med ikke-vestlig baggrund registret som danskere
I et svar til Folketinget oplyste Danmarks Statistik ligledes fra marts i år, at næsten 160.000 personer med ikke-vestlige forælder på denne måde er blevet registreret som etniske danskere.
Når Danmarks Statistik således oplyser, at befolkningens sammensætning den 1. juli i år bestod af blandt andet 5.013.435 danskere, kan man roligt trække minimum 160.000 fra og lægge dem over i gruppen af ikke-vestlige indvandre og efterkommere, der på samme tidspunkt bestod af 511.625 personer.
Antal ikke-vestlige steget med næsten en halv million
Siden Poul Schlütters katastrofale udlændingelov fra 1983 er antallet af ikke-vestlige personer i Danmark steget med små 447.000.
I samme periode er antallet af danskere steget med små 55.000.
Den 1. januar 1983 udgjorde danskerne 97,0 procent af landet indbyggere. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgjorde 1,1 procent og vestlige 1,9 procent af det samlede indbyggertal, der dengang var på i alt 5.116.464 personer.
Den 1. januar 2019 var antallet af danskere faldet til 86,3 procent af landets indbyggere. Til gengæld er ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres andel steget til 8,7 procent og vestlige indvandrere og efterkommere til 5,0 af indbyggertallet, der var på 5.806.081 personer.
Langt hovedparten af befolkningsfremgangen på små 700.000 fra 1983 til 2019 skyldes således indvandring i og med, at antallet af danskere i samme periode steg med blot små 55.000 personer.
Tilbage står, at en pæn del af den minimale danske fremgang består af tredje generationsindvandrere.
Tilbage står ligeledes, at Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger vil fortsætte med at betegne tredje generations indvandrere som etniske danskere.
Læs også
https://www.statistikbanken.dk/10021 (Tabelkode: FOLK2)
https://www.statistikbanken.dk/10021 (Tabelkode: FOLK1C)