Så er det vedtaget: Flygtninge skal sendes hjem hurtigst muligt – det er national katastrofe, lyder det fra Alternativet

Pia Kjærsgaard måtte under debatten irettesætte Enhedslistens Palle Dragsted - Carolina Magdalene Maier fra Alternativet

Flygtninge, der er kommet vandredende op gennem Europa fra den italienske middelhavskyst og slået sig ned i Danmark som flygtninge, skal ikke længere automatisk regne med livstidsforsørgelse her i landet.

 

I torsdags vedtog et flertal i Folketinget bestående af de tre regeringspartier samt Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet det såkaldte paradigmeskift i den danske udlændingepolitik.

 

Det betyder blandt andet, at flygtninge skal sendes hjem, så snart forholdene i deres hjemlande gør det muligt. Ligeledes kan der i en given situation lægges et loft over familiesammenføringer.

 

Desuden skal der lægges vægt på hjemsendelse fremfor på integration, så snart flygtningen efter sin flugt op igennem Europa sætter sine ben i Danmark, hvor integrationsydelsen under navnet hjemsendelsesydelse nu bliver nedsat med 2.000 kroner.

 

En flygtning, der forsøger eget barn i hjemmet med børnetilskud, fik i 2018 i alt 12.364 kroner om måneden før skat.

 

Det gik dog ikke stille af, da Folketinget behandlede lovforslaget fra integrationsminister Inger Støjberg (V).

 

Racisme og en katastrofe for Danmark

Især var der hos Enhedslisten og Alternativet harme over forslaget.

 

Blandt andet trak Enhedslistens Pelle Dragsted racismekortet, da Kenneth Kristensen Berth (DF) fastslog, at man måtte erkende, at det ikke kan lade sig gøre at integrere folk fra overvejende muslimske lande.

 

”Det kan godt være, jeg skulle være blevet tykhudet efterhånden,” lød det fra Pelle Dragsted, ”men jeg bliver stadig væk chokeret over den form for racistiske udtalelser, hvor man lægger en hel befolkningsgruppe for had …”

 

Her brød formanden, Pia Kjærsgaard ind: ”Det vil jeg godt have mig frabedt. Det beskylder vi ikke hinanden for. Vi har en ordentlig tone.”

 

Det lod Pelle Dragsted sig dog ikke anfægte af og fortsatte:

 

”Altså, hvis man siger, at en hel befolkningsgruppe ikke kan integreres, så vil jeg forbeholde mig ret til at kalde det et racistisk udsagn ….”

 

Her brød Pia Kjærsgaard igen ind:

 

”Man diskuterer ikke med formanden overhovedet. Jeg vil godt bede om, at det bliver taget til efterretning.”

 

”Det er taget til efterretning. Men jeg er sådan set også ligeglad med, hvilke ord vi bruger,” lød det blandt andet efterfølgende fra Pelle Dragsted.

 

En historisk katastrofe for Danmark

Bortset fra som nævnt Socialdemokratiet var en samlet opposition enige om at afvise forslaget, med blandt andet den begrundelse, at flygtninge ifølge ordførerne udgør en stor og uundværlig arbejdskraft i Danmark.

 

Alternativets ordfører, Carolina Magdalene Maier, lagde hårdt ud:

”L 140, som vi skal stemme om, paradigmeskifteloven, er en historisk katastrofe for Danmark, som er det land, som vi traditionelt set betragter som en humanistisk stormagt i international politik,” lød det blandt andet fra Carolina Magdalene Meir.

 

Hun betegnede flygtninge som: ”Progressive, frugtbare medborgere, som kan bidrage til Danmark og gøre Danmark rigere på alle mulige områder, både økonomisk og kulturelt.”

 

Enhedslistens ordfører, Pelle Dragsted, anslog de samme toner:

”Det er på mange måder en trist dag og en trist begivenhed, som vi står over for her. Det er det af flere årsager. Det er en trist dag for vores folkestyre, fordi den her lovbehandling og den måde, den har været gennemført på, er en skændsel i forhold til, hvordan vi herinde bør tage lovgivningen alvorligt.”

Lød det fra Pelle Dragsted med henvisning til en meget kort høringsperiode, ligesom Pelle Dragsted beklagede den situation, arbejdsgiverne ville blive sat i:

”Arbejdsgiverne siger jo meget klart, at det vil nedbringe deres motivation for at give ansættelse til de her mennesker, fordi de ikke aner, om de har deres arbejdskraft dagen efter.”

 

Den radikale ordfører, Sofie Carsten Nielsen, pointerede, at de partier, der stemmer ja til forslaget, sender det signal til flygtninge, at de er uønskede her i landet.

”Det er de medarbejdere, der i dag arbejder for vores ældre og syge, det er rigtig mange af dem, der arbejder i køkkenerne på vores restauranter og caféer og laver maden til os, og det er rigtig, rigtig mange af dem, der gør rent på vores arbejdspladser, til hvem vi siger: I er uønskede,” lød det blandt andet fra den radikale ordfører.

 

Socialistisk Folkepartis ordfører, Holger K. Nielsen, påpegede, at formålet med loven er at gøre livet besværligt for flygtninge i Danmark:

”Man gør det, at man forsøger at gøre livet mere utåleligt for dem her i Danmark, ved at man nedsætter integrationsydelsen, fjerner forpligtelsen til, at kommunerne skal give permanente boliger, og fjerner den refusion til kommunerne, som de får, hvis de skal give hjælp til folk, der har brug for særlig hjælp, f.eks. til tandpleje,” lød det blandt andet fra Holger K. Nielsen.

 

Socialdemokratiet ville i første omgang stemme imod

Da forslaget den 24. januar var til førstebehandling i Folketinget, meddelte partiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye, at Socialdemokratiet ville stemme nej til forslaget, hvis ikke nedsættelsen af integrationsydelsen blev droppet:

 

”Til gengæld er vi så modstandere af forslaget om at nedsætte integrationsydelsen med 2.000 kr. til børnefamilier. Vi mener, det vil gøre det svært at leve et godt børneliv i Danmark. Vi vil derfor foreslå, at den her del af lovforslaget pilles ud og behandles særskilt. Vi ønsker nemlig at stemme nej til det forslag,” Lød det dengang fra Mattias Tesfaye, som fortsatte:

 

”Hvis Socialdemokratiet vinder valget, vil vi i stedet for nedsætte en kommission, som senest 12 måneder efter valget skal komme med et bud på, hvordan vi får skabt et bredt flertal om ydelserne.”

 

Men som nævnt endte socialdemokraterne altså alligevel med at stemme ja til forslaget på trods af nedsættelsen af integrationsydelsen.

 

Da der var tale om en tredjebehandling var det udelukkende oppositions ordførere, der var på banen.

 

Normalt er et lovforslag under tredjebehandlingen blot en formalitet, hvor der stemmes, men i netop denne sag har oppositionen altså ønsket at markere sine synspunkter endnu engang udover debatten under første- og andenbehandlingen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…