Flere familiesammenføringer: S-regeringen bøjer sig for EU-domstolen – V og DF protesterer skarpt

Arkivfoto: Privat

EU-domstolen har afsagt en dom, der kan få stor betydning for Danmark.

 

Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) advarede så sent som i december om, at dommen kunne blive en bombe under dansk udlændingepolitik.

 

Nu er bomben sprunget.

 

Tirsdag morgen klokken 10 kendte EU-domstolen en vigtig del af den danske udlændingepolitik i strid med EU-reglerne.

 

Det var i strid med EU-reglerne, da Danmark nægtede et tyrkisk par familiesammenføring i Danmark med henvisning til det såkaldte tilknytningskrav.

 

Sådan lyder det fra EU-Domstolen, hvor Danmark netop har tabt en principiel sag, der kan få vidtrækkende konsekvenser for den danske udlændingepolitik.

 

Og hvad vil Mattias Tesfaye så gøre?

 

Efter en kort tænkepause kom hans svar.

 

Regeringen bøjer sig

Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ville først ikke villet udtale sig om dommen, men skrev til Ritzau, at han ærgrer sig over, at Danmark tabte sagen, men at regeringen respekterer EU-Domstolens afgørelse.

 

Han mener ligeledes, at det er for tidligt at vurdere, hvilke konsekvenser dommen vil få.

 

Senere gentog han det dog på TV2 News.

 

I et svar til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg den 10. december sidste år, skrev daværende integrationsminister, Inger Støjberg (V), blandt andet om et negativt udfald af sagen ved EU-Domstolen, at:

 

”Det bemærkes dog, at EU-Domstolens dom i denne henseende ikke vil være bindende for Danmark.”

 

Men det mener regeringen altså åbenbart, at den er.

 

Den 1. januar i år boede der 63.819 tyrkere i Danmark. Af dem havde over halvdelen, eller i alt 34.356 fået dansk statsborgerskab.

 

Dommen kan altså betyde en markant øget tilstrømning fra især Tyrkiet men også andre ikke-vestlige lande. (Se Poul Erik Andersens artikel over denne i avisen)

 

Dermed vil den stramme danske udlændingepolitik blive mærkbart svækket.

 

Hvis regeringen ikke undgår at følge EU-domstolen eller tager andre initiativer til at bremse tilstrømningen, så vil det være betyde et brud med Socialdemokratiets løfte om at fastholde den stramme udlændingepolitik.

 

DF: Dansk udlændingepolitik skal besluttes i Danmark

Morten Messerschmidt siger, at Dansk Folkeparti nu vil indkalde Tesfaye i samråd.

 

Hvis det havde været en politisk beslutning i EU, ville Danmark have været uden for på grund af forbeholdet. Men det gælder ikke afgørelser truffe af EU-domstolen.

 

Men det skal Danmark ikke acceptere. Dansk udlændingepolitik skal bestemmes i Folketinget, siger han til TV2.

 

Som statsminister afgav statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2015 det klare løfte, at Danmark ikke skal være en del af EU’s asylpolitik indtil solen brænder ud.

 

Sagens forløb

Sagen begyndte i 2010, hvor et tyrkisk par blev nægtet familiesammenføring i Danmark. Det skete med henvisning til tilknytningskravet.

 

De danske myndigheder vurderede, at parret havde størst tilknytning til Tyrkiet.

 

Men Østre Landsret var i tvivl om dommens forhold til EU-reglerne, og derfor blev spørgsmålet i 2018 sendt videre til EU-Domstolen.

 

EU-domstolen har nu truffet sin afgørelse: Det var i strid med EU-reglerne at nægte det tyrkiske par familiesammenføring.

 

Dermed har Danmark tabt en principiel sag, der kan få vidtrækkende konsekvenser for den danske udlændingepolitik.

 

Dommen betyder, at en række andre personer, der har fået nej til familiesammenføring, kan få genoptaget deres sager.

 

Fra 2004 til 2015 er der givet mere end 14.000 afslag på ægtefællesammenføring, og ifølge advokat Thomas Ryhl, der har ført den nuværende sag mod staten, kan mange af dem ende med at blive taget op igen:

 

– Det vil reelt føre til, at personer fra Marokko, Pakistan, Serbien, Canada, USA osv. vil kunne få genoptaget deres sag om familiesammenføring, har han tidligere sagt til Politiken (TV2).

 

Danmark hældt ned af brættet
(Opdatering 15.30)

Formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, skriver, at dommen kan betyde, at der kommer flere svært integrerbare unge muslimer til Danmark.

 

“Det er slet ikke acceptabelt, at danske love vedtaget i det danske Folketing af medlemmer, der er valgt af det danske folk, bliver hældt ned af brættet på den måde.

Hvis vi skal bevare Danmark som et selvstændigt land og beskytte os mod yderligere indvandring fra de muslimske lande, så er der ingen anden vej end at frigøre os fra den associeringsaftale, som EU har indgået med Tyrkiet, og som giver tyrkere ret til både ophold og offentlig forsørgelse i Danmark.

 

Det bør regeringen tage initiativ til med det samme. I modsat fald må vi imødese, at tilstrømningen fra Tyrkiet vil tage til og øge de problemer, vi har nok af i forvejen”, skriver Pernille Vermund blandt andet.

 

Her er baggrunden for sagen (citeret fra TV2):

  • Østre Landsret har bedt EU-Domstolen vurdere, om et tilknytningskrav, som
  • tidligere var gældende i Danmark ved ansøgning om at få sin ægtefælle til Danmark, er i strid med en associeringsaftale mellem EU og Tyrkiet.
  • EU og Tyrkiet indgik en associeringsaftale i 1963, som kan give tyrkiske statsborgere ret til ophold i EU-lande som familiesammenførte med tyrkere, der er økonomisk aktive med lovligt ophold i et EU-land.
  • I 1980 blev en såkaldt stand still-bestemmelse (fastfrysningsklausul) koblet til EU-aftalen med Tyrkiet.
  • Den siger, at aftalens parter “ikke må indføre nye begrænsninger” for arbejdstagere og deres familiemedlemmer.
  • Tilknytningskravet, der i dag er erstattet af et integrationskrav, betyder i udgangspunktet, at eksempelvis en familiesammenføring for et tyrkisk par kræver, at parrets tilknytning til Danmark skal være større end til Tyrkiet.
  • Dette krav er dog indført efter klausulen fra 1980.
  • Domstolen skal tage stilling til, om de “nye begrænsninger”, der kom med tilknytningskravet, kan “anses for at være begrundet i et tvingende alment hensyn til at sikre virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål”

Formålet med tilknytningskravet er at sikre en vellykket integration, og EU-Domstolen skal således vurdere, om tilknytningskravet er egnet til at sikre det overordnede mål om integration.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…