Selvom grænsekontrollen virker, har den alligevel en afgørende fejl.
Den er ikke permanent og fast med bevogtning af landet grænser døgnet rundt, og det benytter mange udviste kriminelle sig af.
Blandt dem en 40-årig rumæner, som Østjyllands Politi fremstiller i dag fremstillet i Retten ved Aarhus sigtet for butikstyveri og for at have overtrådt et indrejseforbud, som han fik den 25. juni 2018.
I døgnrapporten skriver Østjyllands Politi, at den 40-årige mand blev anholdt mandag kl. 14.21, efter han var blevet taget i at stjæle tøj fra H&M i Storcenter Nord på Finlandsgade i Aarhus N.
Kom tomhændet ind og gik ud med en stor fyldt russerpose
Storcenterets vagter var på overvågningsvideoerne blevet opmærksomme på manden, som de syntes virkede mistænkelig, og de fulgte derfor hans færden.
På overvågningsbillederne kunne de se, at manden gik tomhændet ind i H&M, men kom ud med en stor, sort pose, der så ud som om, den var fyldt helt op.
Manden gik hen mod centerets udgang, og de to vagter skyndte sig efter ham.
Smed posen og stak af
Da manden blev opmærksom på de to vagter, smed han posen fra sig og løb fra stedet. Vagterne fandt ham dog siddende bag ved en parkeret bil på Helsingforsgade, hvor han forsøgte at gemme sig.
Manden fulgte med tilbage til Storcenteret og erkendte, at han havde stjålet varer fra H&M ved brug af en såkaldt ”russerpose”, der er indrettet på en måde, så alarmerne ikke bliver aktiveret, når man forlader butikken.
Da politiet kom til stedet, kunne det konstateres, at manden havde stjålet tøj til en værdi af knap 1500 kroner, og han blev sigtet for butikstyveri. Da manden legitimerede sig, kunne betjentene se, at han havde indrejseforbud, og han blev anholdt og kørt med på stationen.