Socialdemokratiet fremlagde mandag den økonomiske plan, som partiet går til valg på.
Finansieringen af planen er temmelig løs i det, og det har allerede udløst kritik fra de borgerlige. Men det store opgør mellem rød og blå blok i den økonomiske politik kommer frem for alt til at dreje sig om noget andet:
Vil en eventuel rød regering hæve sociale ydelser, der især kommer de ikke-vestlige indvandrere til gode?
Dette spørgsmål drejer sig ikke bare om økonomi, men også om udlændingepolitik.
Hvis en rød regering hæver ydelser, der i særlig grad går til indvandrere, betyder det, at indvandrerne får flere penge til velfærd på danskernes bekostning. De samme penge kan jo ikke deles ud to gange.
De røde kræver flere penge til indvandrerne
Striden står mere konkret om kontanthjælpsloftet, den lave integrationsydelse og kravet om en vis arbejdsindsats, hvis man er på kontanthjælp – den såkaldte 225 timers regel.
Mette Frederiksens venner i rød blok har døbt dem ”fattigdomsydelserne”. Dette stærkt negative udtryk er blevet overtaget af røde journalister på TV.
De røde partier lægger stort pres på Mette Frederiksen for at få hende til at lempe de sociale ydelser, som i høj grad gavner indvandrerne. Det drejer sig om Enhedslisten, SF, De Radikale og Alternativet.
Men Mette Frederiksen afviser at gøre dette før valget.
En chance for blå blok
Hvis Socialdemokratiet gik til valg på at øge ydelserne til indvandrere, ville det rejse en storm af protester fra de borgerlige. Og disse protester ville nok vække genklang blandt vælgerne.
Mange danskere har nemlig stærke forventninger om, at en rød regering vil bruge pengene på at styrke deres velfærd.
Dette kunne dreje hele valgkampen så meget, at de blå partier kunne øjne chancen for at vinde valget.
Den foræring har Mette Frederiksen ikke lyst til at give dem.
Slagsmålet drejer sig ikke kun om, hvem der skal have ret til flere ydelser.
Hvis man hæver kontanthjælpsloftet og øger integrationsydelsen, vil det blive mere attraktivt for indvandrere at blive hængende på offentlig forsørgelse.
Dermed bliver der mindre arbejdskraft, og den økonomiske byrde på det danske samfund og på den enkelte dansker vokser.
Favorable sociale ydelser i Danmark vil samtidig risikere at tiltrække flere indvandrere til landet, som belaster vores økonomi.
Dør på klem fra Mette Frederiksen
Mette Frederiksen er således under pres fra to sider:
Hun er under pres fra de borgerlige, der kræver stram udlændingepolitik og styr på de offentlige udgifter.
Og hun er under pres fra de røde partier, som kræver blød udlændingepolitik og større sociale bevillinger.
Hendes foreløbige konklusion synes at være, at hun vil have valget overstået, før hun kommer med en klar og entydig melding. Sådan, at denne sag ikke eksploderer mellem hænderne på hende midt i valgkampen.
Derfor understreger S-lederen på den ene side, at man ikke har afsat penge til at øge de pågældende sociale ydelser.
På den anden side holder hun en dør på klem for, at visse højere sociale ydelser, der specielt kommer indvandrerne til gavn, alligevel kan blive gennemført efter valget.
Hun vil nedsætte en såkaldt ydelseskommission, der efter valget skal komme med forslag vedrørende de sociale ydelser. Og det kunne jo være, at denne kommission kom med forslag om at hæve visse af de sociale ydelser, som især vil gavne indvandrere …
Mette Frederiksen vil have dette kort i baghånden, når eller hvis hun skal drøfte rammerne for en eventuel S-regering efter valget med de røde partier.
Her kunne hun være villig til at øge ydelser til børnefamilier – med henvisning til, at man er nødt til at tage sig af udsatte børn.
Loft over konsulenter
Der vil sikkert komme en del ballade om ydelserne inden for rød blok, hvis den vinder valget. Det hænger sammen med, at en S-regering ikke vil have så mange penge at gøre godt med, når det kommer til stykket.
S-ledelsen talte nok så flot om, at den vil bruge 37,4 mia. kr. mere om året i sin økonomiske plan. Men langt de fleste af pengene – 27,8 mia. kr. – skal bruges til bare at holde trit med ændringerne i befolkningen. Først og fremmest de mange flere ældre.
Kun cirka 10 mia. kr. afsættes til et velfærdsløft derudover. Og Socialdemokratiets finansiering af disse 10 mia. kr. er endda temmelig vakkelvorn.
Således har man et meget løst forslag om, at der skal spares 3 mia. kr. ved at indføre et loft over brugen af konsulenter i det offentlige. Principielt en interessant tanke, men ingen aner, om der kan hentes tre milliarder på den konto.
Udfordringen for de blå partier
Så hvis Mette Frederiksen vinder valget, er der lagt op til store opgør om, hvor mange penge der skal bruges til hvilke formål. Både opgør mellem rød og blå blok. Og opgør inden for rød blok.
Disse opgør vil blandt andet dreje sig om, hvor meget der skal gå til danskerne, og hvor meget der skal gå til indvandrerne.
Dette står endnu ikke så klart for vælgerne, fordi debatten er temmelig rodet. Her ligger en stor udfordring for de blå partier, der indtil videre har haft mange problemer i valgkampen.
