Regeringens udspil til en stor sundhedsreform rummer spændende tanker. Det gælder ikke mindst ideen om at styrke den borgernære indsats med 21 lokale sundhedsfællesskaber.
Det er også muligt, at erstatningen af regionsrådene med ikke-politiske, professionelle organer kan fungere efter hensigten.
Det er muligt. Men selv for fagfolk inden for sundhedsområdet kan det være svært at vurdere, hvordan det foreslåede nye system vil fungere i praksis.
Vil der for eksempel være lægefaglige ressourcer nok til, at de lokale sundhedsfællesskaber kan fungere efter hensigten? Og kan der gå embedsmandsvælde i det nye system, hvor der ikke vil være politisk repræsentation på regionalt plan?
Usikkerheden gælder langt fra kun, om det nye system vil fungere, når det er etableret og i fulde omdrejninger.
Der rejser sig mange spørgsmål i forhold til overgangsprocessen. En så omfattende reform skaber frygt for kaotiske forhold, mens man skifter fra det ene system til det andet.
Sundhedssektoren har ofte skullet håndtere diverse ideer og påbud fra politikernes side. Man kan vel ikke fortænke personalet i at tænke ”Nu igen!”, når de hører om de seneste planer.
Politisk risikerer regeringen og blå blok, at der opstår en lignende stemning blandt vælgerne.
Midtervælgerne
Nye store planer om noget så følsomt som sundhed vil altid skabe usikkerhed. Medierne og oppositionen – med Socialdemokratiet i spidsen – vil udmale alle problemerne.
Noget af det er reelt. Noget af det er valgkamp og mediegejl. Men usikkerheden vil være der.
For regeringen og blå blok risikerer denne usikkerhed blandt vælgerne at blive stærk nok til, at man får problemer.
Det gælder specielt, hvis blå blok satser for ensidigt på sundhedsreformen i valgkampen, mens udlændingepolitikken skubbes i baggrunden.
Dermed risikerer man at tabe midtervælgere. En del af dem, der naturligt nok vil være usikre og tøvende over for sundhedsreformen, kan ende med at vende blå blok ryggen.
Frem for alt er det afgørende, at de to store blå partier slår fast over for vælgerne, at problemerne for udlændingepolitikken fortsat er meget store.
Venstre med Løkke i spidsen har en hang til at forsikre vælgerne om, at problemerne er ved at være under kontrol. Det sker med henvisning til, at asylstrømmen til Danmark på det seneste er faldet kraftigt.
Dramatiske ændringer
Men problemerne er ikke under kontrol. Danmark præges fortsat af en indvandring, der vil føre til dramatiske ændringer i befolkningen og i kultur og samfund.
Indvandrere fra ikke-vestlige lande, specielt muslimske lande, vil præge det danske samfund i stigende grad. I den forstand vil Danmark blive stadig mere muslimsk.
Hvis de blå partier ikke skulle føre valgkamp på at få styr på denne udvikling, hvad i alverden skulle de så?
Vigtige udlændingepolitiske emner
Der er masser af vigtige udlændingepolitiske emner at tage fat på i valgkampen:
”Paradigmeskiftet”, hvor man hjemsender personer på midlertidig beskyttelse, når der er fredelige områder i deres hjemland. Hvordan kommer man videre ad den vej?
Den soleklart positive virkning af grænsekontrol.
Sammenbruddet i den såkaldte Dublin-forordning.
Et land som Spanien gør, hvad det kan, for at forhindre, at migranter søger asyl hos dem. De sendes op i Europa. Men i Danmark har det heddet sig, at vi skal overholde Dublin. Det betyder, at folk, der kommer fra et sikkert EU-land, bliver lukket ind, bare de siger ”asyl”.
Det går simpelt hen ikke.
En stor strøm af illegale migranter bevæger sig rundt i Europa. Myndighederne har slet ikke styr på deres omfang og deres baggrund. Det gælder også i Danmark.
Udrejsecenter Sjælsmark
Danske myndigheder bliver også fortsat trukket rundt ved næsen af migranter, der nægter at forlade landet.
Senest har vi fået debatten om en syrisk familie på udrejsecenter Sjælsmark, der skubber deres datter foran sig for at tiltvinge sig ophold i Danmark.
Forældrene havde lovligt ophold i landet, indtil de begik kriminalitet i form af menneskesmugling. De må have vidst, hvad konsekvensen ville blive af en sådan kriminalitet, hvis de blev taget. Alligevel gjorde de det.
Mange mennesker er nu begyndt at rejse tilbage til områder i Syrien, hvor der i dag er rimelig fredeligt. Men denne familie forsøger at blive i det danske samfund. Det sker med henvisning til, at de er truet af tortur, dødsstraf eller anden umenneskelig behandling.
Men lukker Danmark migranter ind på så løst et grundlag, vil det for alvor gå stærkt med ændringen af den danske befolknings sammensætning.
Det vil De Radikale og Alternativet sikkert synes er fint. Men regeringen og Dansk Folkeparti må stå fast for at forhindre det. Socialdemokratiet gør det ikke i denne konkrete sag.
Udlændingepolitikken er stadig en helt afgørende del af en dansk valgkamp. Sundhedsreformen må nødvendigvis være et centralt tema. Men hvis de blå partier oversatser på dette tema, kan det ramme dem i nakken.
