Realkreditlånerne bliver flået med bidragsbetalinger, viser ny rapport

Colourbox

Realkreditinstitutterne skovler penge ind. Nettorenteindtægterne stiger, omkostningerne falder, kursreguleringerne er forbedret, og nedskrivningerne er fortsat historisk lave.

 

Realkreditinstitutternes hovedindtægtskilde er bidrag fra de godt 1 million danske realkreditlånere, der i ejerboliger og fritidshuse har lånt omkring 1.600 mia. kr. – svarende til 73 pct. af BNP.

 

I 2017 kradsede institutterne godt 23 mia. kr. ind fra de sagesløse boligejere, og ifølge Nationalbanken udgør bidragssatserne nu over 40 pct. af boligejernes låneudgifter.

 

Kreditforeningernes hæmningsløse opkrævning af bidrag og gebyrer fra sagesløse lånere virker paradoksalt – det er jo i et vist omfang foreningernes egne medlemmer, der betaler. Realiteten er imidlertid, at medlemmernes og lånernes indflydelse er mindsket i takt med institutternes omdannelse til aktieselskaber, der har andet end lånernes interesser for øje.

 

Boligejerne kan ikke gøre noget – det har længe været et vilkår, at udover stigende boligskatter skal boligejerne kæmpe med stigende bidragssatser ved realkreditlån.

 

Politisk aftale om realkreditten

Det lød derfor næsten for godt til at være sandt, da erhvervsminister Brian Mikkelsen den 26. januar 2017 kunne bekendtgøre, at regeringen havde indgået en ”balanceret bred politisk aftale om realkreditten”.

 

Brian Mikkelsen skrev på Facebook: ”Vi skaber med denne aftale lavere priser, en øget gennemsigtighed, mobilitet og dermed grundlaget for bedre konkurrence til gavn for boligejerne. Det er en god dag for boligejerne”.

 

Det lød godt – ville boligejerne ikke længere være stavnsbundet til et bestemt realkreditselskab? Ville der blive indført konkurrence på realkreditlån? Kunne man bare flytte selskab, hvis vilkårene ikke var tilfredsstillende?

 

Desværre var det ikke sandt. Et nærmere eftersyn afdækkede, at aftalen var til fordel for realkreditinstitutterne, mens låntagerne igen fik en lang næse. Aftalen indebar, at realkreditselskaberne fremover i tilfælde af, at låner beslutter at flytte selskab, skal afstå fra et indfrielsesgebyr på omkring 750 kroner, ligesom de kun må opkræve 50 procent i såkaldt kurtage og kursskæring, når det sker i forbindelse med bidragsstigninger.

 

Vinduespynt uden praktisk betydning

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggjorde den 19. februar 2019 rapporten ”Realkredit- og prioritetslån. Priser og markedsudvikling”.

 

Rapporten dokumenterer, at mens realkreditinstitutternes bidragssatser har ligget på et stabilt niveau siden de seneste større prisforhøjelser i 2016, er listepriserne for gebyrer ved lånoptagelse steget.

 

Den politiske aftale er dermed vinduespynt uden praktisk betydning. Realkreditinstitutterne har nemlig fortsat trafikken med at skrue op for de bidrag som de sagesløse lånere løbende skal betale til sit realkreditinstitut for overhovedet at have et realkreditlån.

 

Karteldannelse på realkreditområdet

Det er veldokumenteret, at det er et konkurrencemæssigt usundt marked, der har tilladt, at de tre største danske realkreditselskaber, Nykredit, Realkredit Danmark og Nordea Kredit, i bemærkelsesværdig enighed og nærmest kartelagtigt har hævet priserne på realkreditlån for de danske boligejere de seneste to år.

 

Det slås fast i en rapport fra 2017 om realkreditmarkedet fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at konkurrencen har svære vilkår på realkreditmarkedet, og de idelige prisstigninger på boliglån var ikke gået, hvis der havde været et velfungerende marked.

 

Konklusionerne er stærkt kritiske over for realkreditsektorens konkurrencebegrænsende elementer og de begrundelser, som selskaberne har brugt for at hæve priserne i de senere år. Og der er talrige elementer, der peger på voldsomme konkurrenceproblemer, som forbrugerne betaler regningen for. Siden 2009 er priserne på realkreditlån med årlig rentetilpasning og afdrag for eksempel fordoblet.

 

Ifølge rapporten er de prisstigningerne på realkreditlån, som er blevet gennemført de sidste år med Nykredit som bannerfører, ikke funderet i højere omkostninger for realkreditselskaberne.

 

Realkreditselskaberne har ved flere bidragsstigninger henvist til, at stigningen var nødvendig for at dække omkostningerne forbundet med øgede kapitalkrav. Samlet set har konkurrencemyndighederne dog svært at se, at de vedtagne stigninger i kapitalkravene frem mod 2019 skulle kunne forklare stigningerne i bidrag og kursskæring mv.

 

Hvem varetager boligejernes og realkreditlånernes interesser?

Nationalbank, Finanstilsyn og Konkurrencerådet nævner i afdæmpede vendinger den manglende konkurrence og problemerne med de stigener bidrag i den danske finansielle sektor, men regering og Folketing er alligevel helt passive overfor den åbenlyse udbytning, som danske skatteborgere er udsat for.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…