Raketter affyret direkte mod folks lejligheder -men vi får ikke at vide hvem, gerningsmændene er

Brabrand Aarhus Skærmprint fra video på Facebook via Uriasposten)

Beredskabet advarer om en ny farlig tendens: Der bliver skudt raketter af direkte mod folks lejligheder.

 

– Vi har desværre i år oplevet en stigende tendens til, at man skyder fyrværkeri mod bygninger, siger Tim Ole Simonsen, operationschef ved Hovedstadens Beredskab til TV2.

 

På Nørrebro i København har der været mindst tre episoder, hvor der er gået ild i lejligheder, oplyser Hovedstadens Beredskab til TV 2.

 

En raket er blevet affyret mod en altan. Derefter er der gået ild på altanen, som så har spredt sig ind i lejligheden. Nogle steder har det endda spredt sig videre til nabolejligheden.

 

Et enkelt sted er en raket også gået igennem en rude til en lejlighed.- Vi kan ikke med sikkerhed sige, at der bevist er blevet skudt mod lejlighederne, men noget tyder på det. Det er meget uforsvarligt og har medført skader på flere lejligheder, hvor der ligeså godt kunne have befundet sig personer, siger vagthavende operationschef Kristian Næsted til TV2.

 

Brandmænd blev angrebet og forhindret i deres arbejde

Der var også i år flere angreb på brandmænd, der skulle udføre deres arbejde. I Hovedstadsområdet var der 11 angreb mod 20 sidste år. Flere angreb skete i Albertslund. Her måtte brandmænd opgive deres arbejde indtil politiet nåede frem og kunne beskytte dem.

 

– Vi har set tre hændelser i år, hvor vores folk bliver beskudt med enten raketter eller romerlys. Det siger sig selv, at der ligger en særlig svær grad af manglende omtanke bag sådan en opførsel, fortæller operationschef fra Hovedstadens Beredskab Kristian Næsted til Ekstra Bladet.

 

Brandfolkene blev beskudt med bomberør og vandrette raketter og blev i Albertslund truet til at forlade området, men heldigvis er ingen kommet til skade, lyder meldingen.

 

– Vi er ikke sat i verden for at være skydeskiver for fulde folk og andre tosser, så det er ikke så sjovt, men vores folk er heldigvis iført solid beskyttelse. Det kan være ret kraftige sager, der bliver fyret af, men ingen er kommet til skade, siger Kristian Næsted til TV2 Lorry

 

Det samme skete andre steder i landet blandt andet i Brabrand og Rosenhøj i Aarhus.

 

– Vi har haft rygende travlt, og vi har haft 4-5 episoder, hvor der er blevet skudt fyrværkeri efter politiet. Det har specielt været i Brabrand og i Rosenhøj i Viby, siger vagtchef hos Østjyllands Politi Stig Heidemann til TV2 ØSTJYLLAND.

 

Også i Islandhøjsparken blev brandmænd angrebet.

 

Ifølge vagtchef Dyre Sønnicksen fra Nordsjællands Politi dukkede 10-12 unge op og angreb brandmændene ved at skyde med fyrværkeri efter dem.

 

“Brandfolkene trak ind bag deres køretøjer, da de blev beskudt, og så forsvandt de unge. De var der ikke, da vi kom til stedet,” oplyser vagtchefen til Lokalavisen.

 

En 58-årig beboer i kvarteret, som forsøgte at gribe ind, blev også truet.

 

Vi får ikke at vide hvem, der gør det

Beredskabet kalder selv angrebene på folks boliger for en ny farlig tendens.

 

Det er altså noget, der kan udvikle sig.

 

Derfor er der al mulig grund til at afdække hvem, gerningsmændene er.

 

Men det sker ikke.

 

Tværtimod bliver det sløret og uskyldiggjort med udtryk som uvorne unger.

 

Det samme sker, når det handler om dem, der angriber brandmænd. De bliver kaldt “meget unge mennesker” og “småflokke”.

 

– Det er vores vurdering at der primært er tale om meget unge mennesker, der har misforstået, hvordan man fejrer nytår, siger Tim Ole Simonsen til eb.dk.

 

Vi havde på forhånd aftalt, at vi kørte ind i områderne sammen. Vi fik ikke anholdt nogle. Det var nogle småflokke, som er i vores horisont i forvejen, og de løb i alle retninger, når de havde skudt fyrværkeri efter os. Man kan sige, at det ikke har været så voldsomt som frygtet, siger Stig Heidemann til TV2 ØSTJYLLAND.

 

Nogle har misforstået, hvordan man fejrer nytår, siger Kristian Næstved til TV2 Lorry..

 

Men de områder, hvor der er skudt mod folks lejligheder og mod brandmænd er typisk områder, Der er kendt som problemområder, hvor der ofte bor mange med indvandrerbaggrund.

 

Bækgården i Albertslund, Islandshøjparken i Nivå og Rosenhøj i det vestlige aarhus.

 

.Fra andre år ved vi, at det var unge mænd med indvandrerbaggrund, der stod bag angreb på politi og brandfolk med fyrværkeri som for eksempel på Mortalavej i Korsør og i Slagelse.

 

Men vi kan naturligvis ikke med sikkerhed sige, hvem der er gerningsmændene, når myndighederne ikke gør det klart.

 

Men det er en boomerang, der ikke gavner nogen.

 

Det gør det svært at gennemføre en effektiv indsats.

 

Og det betyder, at det, der kaldes “en farlige tendens” kan fortsætte og blive endnu farligere.

 

Sådan som vi har set det ske i de sidste årtier, fordi så mange ikke turde kalde en spade for en spade.

Video fra Brabrand via Uriasposten.dk

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…