Problemet for Venstre er ikke bare intern splid – kan Venstre overhovedet vinde næste valg med Løkke i spidsen?

Foto: Ole Sørensen

Venstre holder landsmøde den 17.-18. november. Det er omgivet af langt større dramatik, end man er vant til i partiet.

 

I partiorganisationen har der bredt sig stor utilfredshed over det interne slagsmål mellem partiformand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen.

 

Flere og flere er begyndt at tale om, at både Lars Løkke og Kristian Jensen bør gå af og dermed bane vejen for nye kræfter og mere fredelige tilstande i partiet.

 

Politisk splittelse

Løkke har forsøgt at tage luften ud af balladen ved at forklare den med, at der gik for lang til inden Venstre afholdt det gruppemøde, som valgte en ny ledelse. Det har han undskyldt for.

 

Men problemerne i Venstre går langt dybere end til et gruppemøde, der ventede for længe.

 

Splittelsen mellem Lars Løkke-folk og Kristian Jensen-folk er en realitet, selv om man officielt har begravet stridsøksen. Denne splittelse har en vigtig politisk kerne:

 

Løkke fastholder sin idé om et SV-samarbejde, som han uden at varsle sine egne fremlagde under valgkampen. Tanken er vel at mærke også at inddrage De Radikale i dette samarbejde. Så det burde snarere kaldes et SVR-samarbejde.

 

Kristian Jensen siger nej til dette projekt og betoner samarbejdet i blå blok.

 

Selv om de åbne skænderier i Venstres top nu er standset, så ligger denne politiske strid stadig og venter på landsmødets delegerede.

 

Valgnederlag på stribe under Løkke

Samtidig hænger et andet stort problem over de delegeredes hoveder:

 

Kan Løkke overhovedet vinde næste valg – hvis han ellers bliver siddende?

 

Løkke har fremhævet, at hans SV-forslag gav vælgerfremgang til partiet i slutningen af valgkampen. Det er også rigtigt, at Venstre hentede noget til sidst.

 

Men denne fremgang i sidste øjeblik var ikke meget at råbe hurra for.

 

Den kolde kendsgerning er, at Venstre fik sit næst dårligste valgresultat siden 1994.

 

Den kolde kendsgerning er videre, at Venstre har lidt nederlag ved alle de tre folketingsvalg, hvor Løkke har stået i spidsen:

 

Ved valget i 2011 klarede man sig nogenlunde, men man måtte afgive regeringsmagten.

 

Ved valget i 2015 genvandt man magten. Men det skete med et elendigt stemmetal på bare 19,5 procent. Løkke blev først og fremmest båret ind i Statsministeriet af Dansk Folkepartis enorme fremgang.

 

Valget i år gav altså det næst dårligste valg for Venstre siden 1994. Og man mistede regeringsmagten.

 

Lars Løkke har aldrig haft samme tag i vælgerne som forgængeren Anders Fogh. Og han får det næppe.

 

Jakob Ellemann-Jensen

I Venstre har man derfor ikke bare brug for at tale om, hvordan man får standset de interne slagsmål. Man har også brug for at tale om, hvem der kan skaffe Venstre markant fremgang hos vælgerne.

 

Dette følsomme tema bliver der talt meget om i partiet – men mest uden for offentligheden.

 

Jakob Ellemann-Jensen bliver i stigende grad nævnt som en mulig afløser for Løkke.

 

Ellemann den Yngre er begavet, politisk alsidig og dygtig til at kommunikere. Han har de personlige kvalifikationer til at blive partileder. Men kan han også rent politisk samle Venstre?

 

Udlændingepolitikken

Det store spørgsmål er, om han kan skabe tillid til, at Venstre med ham i spidsen fastholder og styrker den stramme udlændingepolitik.

 

Ellemann ser ikke ud til at have begrebet, hvor dramatiske konsekvenser det vil få for det danske samfund, at befolkningen ændrer sig kraftigt i mere ikke-vestlig og mere muslimsk retning. Det er en stor brist i hans politiske holdning.

 

Men den brist deler han med Lars Løkke og Kristian Jensen, som heller aldrig har sat sig ind i disse ting og derfor heller ikke har forstået situationens alvor.

 

Forholdet til Venstres strammere

Spørgsmålet er så, om Ellemann kan og vil skabe et nært samarbejde med partiets strammere – med Inger Støjberg i spidsen.

 

Foreløbig kan man notere sig, at en af de markante strammere – Marcus Knuth – har lagt sit lod i Ellemanns vægtskål.

 

Knuth er et meget stærkt politisk kort i Venstre. Officer med erfaring fra Afghanistan, skarp i hovedet og klar i sine holdninger. Men Løkke har givet ham arbejdsopgaver, der er så perifere, at det ligner et bevidst forsøg på straf eller ydmygelse.

 

Guderne må vide, hvad årsagen er. Men det virker ubehageligt, og det vidner ikke ligefrem om format hos partilederen.

 

Marcus Knuths signaler antyder, at Jakob Ellemann-Jensen måske kan skabe forbindelse til partiets strammere. Ellemann bliver aldrig en mand med den store indsigt og det store overblik i udlændingepolitikken. Men med den rette støtte kan det hurtigt blive bedre end Løkke.

 

Løkke kæmper videre

Men foreløbig kæmper Lars Løkke indædt videre for at blive hængende som formand. Og han er i fuld gang med at få skubbet Kristian Jensen til side. Nu afviser han enhver snak om delt formandskab.

 

Venstre landsmøde står over for store udfordringer.

 

Dem kan man reagere frygtsomt på ved at lade status quo fortsætte med nogle lappeløsninger.

 

Eller man kan vise modet til at insistere på en ny ledelse og en politisk linje, hvor værdierne står tydeligt for vælgerne – ligesom under Fogh.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…