Præsident Erdoğan svækket i Tyrkiet

I Tyrkiet blev der søndag den 31.marts 2019 afholdt lokalvalg i Tyrkiet. Ved valget skulle der udpeges borgmestre for 30 storbyer og 1351 distrikter. Desuden var medlemmerne af 1251 provinsråd og 20500 kommunalbestyrelser på valg.

 

Det, der på papiret var et helt almindeligt lokalvalg, udviklede sig under valgkampen til en afstemning for eller imod præsident og regeringsleder, Recep Tayyip Erdoğan, der de sidste 17 år har siddet tungt på magten i Tyrkiet.

 

Efter mange år med markant økonomisk fremgang er Tyrkiets økonomi nu i store problemer. Den tyrkiske valuta, liraen, har tabt 40 pct. af sin værdi, og inflationen er sendt på himmelflugt. Det har fået selv trofaste Erdoğan-støtter til at ryste på hånden.

 

Recep Tayyip Erdoğan har været opmærksom på, at meget var på spil. Han har derfor turneret landet rundt og holdt op til otte valgmøder om dagen, og alle midler er brugt for at flytte fokus væk fra økonomien. Den inflation, der er synlig for enhver, skyldtes ifølge Erdoğan fremmede magters krig mod Tyrkiet, og der blev ideligt vist videoklip fra terrorangrebet mod de to newzealandske moskeer. Alt sammen for at flytte opmærksomheden over på identitets- og værdipolitik, som skulle appellere til Erdoğans traditionelle støtter.

 

Den økonomiske situation i Tyrkiet

Tyrkiet er stadig i den undtagelsestilstand, der blev indført efter det fejlslagne kupforsøg i juli 2016 på at fjerne Erdogan fra magten. Undtagelsestilstanden giver regeringen bemyndigelse til at arrestere og at afskedige ansatte på vilkårligt grundlag. Mere end 160.000 personer skal være blevet tilbageholdt siden kupforsøget, heriblandt et stort antal journalister.

 

Kupforsøget og undtagelsestilstandens begrænsninger i almindelige borgerlige rettigheder har ikke været den eneste anledning til politisk tumult, fordømmelse og verbale stridigheder med en række vestlige lande. Folkeafstemningen i 2017 om ændret forfatning, Tyrkiets ansøgning om EU-medlemskab, Tyrkiets ageren i forhold til kurderne i det nordlige Syrien og Irak, de tvetydige relationer til Rusland, det anstrengte forhold til USA og EU-aftalen om at stoppe flygtningestrømmen har også givet anledning til international opmærksomhed og kritik.

 

Tyrkiet er samtidig ramt af en alvorlig økonomisk krise, der har udløst store kursfald på børsen i Istanbul og fået liraen til at rasle ned i værdi. Forklaringen er en høj inflation, store underskud på handels- og betalingsbalancerne samt en stor gæld i fremmed valuta i såvel det private erhvervsliv som de private husholdninger. Krisen er forværret af, at Tyrkiets konfrontationskurs med sin vigtigste allierede, USA.

 

Trods alle de økonomiske problemer har den økonomiske vækst fortsat været ganske høj. Den positive udvikling er blandt andet hjulpet på vej af, at hvor mange internationale investorer har trukket følehornene til sig, har Erdogans regering kompenseret og tilbudt finansiering til små og mellemstore virksomheder, og samtidig har skattesænkninger stimuleret det private forbrug.

 

Denne politik har bidraget til at forværre situationen på andre områder – underskuddet på Tyrkiets betalingsbalance er voksende, renten er stigende, trods den vækstfremmende politik er arbejdsløshed udbredt og inflationen er galopperende.

 

Præsident og parlamentsvalget den 24. juni 2018

Tyrkiets økonomiske problemer var angiveligt baggrunden for, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, onsdag den 18. april udskrev præsident- og parlamentsvalg til afholdelse 24. juni. Seneste valg var i november 2015, og Erdogan fremrykkede dermed valget med næsten halvandet år.

 

Erdoğan begrundede selv fremrykningen med nødvendigheden af, at de allerede vedtagne ændringer i den tyrkiske forfatning hurtigere kunne træde i kraft. Det er først og fremmest Tyrkiets militære aktioner i Syrien og den anstrengte økonomiske situation, der blev angivet som årsager til, at et valg ikke kunne vente til slutningen af 2019.

 

Den nye forfatning betød, at den valgte præsident fremover ville være både statsoverhoved og regeringsleder, idet posten som premierminister var afskaffet.

 

Resultatet af seneste valg før søndagens lokalvalg

Resultatet af valget i juni var, at Recep Tayyip Erdoğan vandt præsidentvalget med 52,6 pct. af stemmerne. Rivalen fra det største oppositionsparti, CHP (Cumhuriyet Halk Partisi – Det Republikanske Folkeparti), fik 30,6 pct.

 

Udfaldet af parlamentsvalget, hvor der deltog 11 opstillingsberettigede partier, var at Erdoğans parti, AKP (Adalet ve Kalkınma Partisi – Retfærdigheds- og Udviklingspartiet) med partneren i Folkets Alliance, MHP (Milliyetçi Hareket Partisi – Nationalbevægelsen) opnåede godt 57 pct. af pladserne i parlamentet.

 

Resultatet betød, at Erdoğans regering efter 17 år ved magten kunne fortsætte i en ny valgperiode.

 

Oppositionen i Tyrkiet klarede sig faktisk ved valget bedre end forventet. Det venstreorienterede og pro-kurdiske parti HDP (Folkenes Demokratiske Parti) fik godt 11 pct. af pladserne, og det største oppositionsparti, CHP (Cumhuriyet Halk Partisi – Det Republikanske Folkeparti), fik godt 24 pct. af pladserne.

 

Valgresultatet ændrede ikke meget i forhold til det foregående parlamentsvalg i Tyrkiet den 1. november 2015. AKP-koalitionen fik 316 pladser svarende til omkring 57 pct. af parlamentets 550 medlemmer. CHP måtte notere en minimal tilbagegang fra de 25,4 pct. af stemmerne, de opnåede i 2015.

 

Erdoğans vej til magten

Da partiet AKP til trods for de sekulære nationalisters skepsis kom til magten i 2002, spirede der håb om forandring for mange, uanset politisk tilhørsforhold. Daværende partiformand, i dag præsident og regeringschef, Recep Tayyip Erdoğan, havde selv en fortid som politisk fange under det tidsligere sekulære, militære styre, fordi han havde læst et religiøst digt op i 1998.

 

Derfor har han gentagne gange understreget, at han ville ændre den militære forfatning, som han selv blev offer for grundet sin religiøsitet og ideologiske ståsted.

 

Regeringspartiet AKP, er baseret på islam, ganske liberal i den økonomiske politik, men nærmere socialistisk når det gælder velfærd, sundhed og flygtninge.

 

Oppositionspartiet, CHP (Cumhuriyet Halk Partisi – Det Republikanske Folkeparti), sammenlignes undertiden med Socialdemokratiet i Danmark, men CHP er i realiteten et sekulært, højreorienteret parti.

 

Resultatet af lokalvalget

I de fleste valgdistrikter formede valget sig som et benhårdt opgør mellem på den ene side Erdoğans Folkealliance bestående af AKP og MHP overfor Nation-alliancen bestående af CHP og det sekulære liberalt-borgerlige parti İYİ.  Det venstreorienterede og pro-kurdiske parti HDP forholdt sig neutralt i denne strid, men undlod i visse valgkredse at stille op, hvilket forbedrede oppositionens valgchancer.

 

Ifølge de foreløbige opgørelser satte 45 pct. af tyrkerne da også stadig deres kryds ved præsidentens parti, AKP, mens det største oppositionsparti, CHP, fik 30 pct. på landsplan. Men AKP mistede borgmesterposterne i Ankara og Istanbul, og AKP var langt fra borgmesterposten i Izmir.

 

Hvis lokalvalget i Tyrkiet opfattes som en folkeafstemning om Erdogans politik er resultatet ikke entydigt.

 

På den ene side har hans regerende retfærdigheds- og udviklingsparti, AKP, fået flere stemmer end alle andre partier, og sammen med koalitionspartnere MHP vandt de i de fleste valgkredse.

 

Samlet set udlægges valgresultatet alligevel som et nederlag for AKP og Erdoğan. Nederlaget mildnes lidt af fremgang til koalitionspartneren MHP.

 

Ikke mindst tabet af Istanbul vil være smerteligt for Erdoğan – han var trods alt borgmester i byen fra 1994 til 1998, og byen har fungeret som hans og AKPs magtbase i næsten 25 år.

 

Fakta: Tyrkiets nye forfatning

Et lille flertal af de tyrkiske vælgere stemte den 16. april 2017 om en ændring af Tyrkiets forfatning. Resultatet blev, at 25.156.860 – eller 51,4 pct. stemte ja, mens 23.777.014 – eller 48,6 pct. stemte nej.

 

Forfatningsændringerne – som ændrer Tyrkiet fra en parlamentarisk til en præsidentiel republik – har følgende hovedpunkter:

 

* Der vil ikke længere være en premierminister. I stedet får landet en præsident og to eller tre vicepræsidenter.

* Præsidenten bliver både statsoverhoved, leder af regeringen og kan samtidig være leder af et politisk parti.

* Præsidenten kan udpege og fyre ministre, udarbejde budgetter, vælge de fleste af de højtstående dommere og udstede dekreter.

* Præsidenten får mandat til på egen hånd at indføre undtagelsestilstand og til at afsætte parlamentet.

* Parlamentet mister sin ret til at granske ministre og nedsætte undersøgelseskommissioner mod dem.

* Parlamentet kan indlede en rigsretssag eller undersøge præsidenten med et flertal af parlamentsmedlemmer. En egentlig rigsretssag vil kræve to tredjedeles flertal.

* Antallet af parlamentsmedlemmer stiger fra 550 til 600.

* Præsident- og parlamentsvalg afholdes samme dag hvert femte år.

* En person må højest have præsidentembedet i to perioder.

* Den nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogan, der tidligere var premierminister i 11 år, havde ved valget i juni 2018 siddet som præsident i cirka fire år.

* Erdoğans tidligere regeringsperioder vil ikke tælle med efter den foreslåede omlægning af præsidentembedet, hvorfor Erdoğan fra juni 2018 vil kunne regere i ti år mere.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…