Politiet mister kontrol i berygtet indvandrerkvarter – muslimsk leder får mere magt over området

Motalavej (Foto: Privat)

Tirsdag aften  opstod der slagsmål ved det berygtede indvandrerkvarter Motalavej i Korsør.

 

En mand blev stukket med en skarp genstand i ryggen.

 

Det lyder måske som en banal og tilfældig hændelse.

 

Men det er det langt fra. Tværtimod er det udslag af en langt mere grundlæggende og forfærdelig ændring af det danske samfund.

 

Området kan siges at være et eksempel på et muslimsk dominerede parallelsamfund med sin egen kultur og egne ‘love’ og regler. Her har politiet og det øvrige danske samfund svært ved at trænge igennem.

 

Kamp mellem klaner

Slagsmålet på Motalavej var således en kamp mellem to grupperinger af indvandrere i det, man må kalde et regulært parallelsamfund. Politiet siger meget ærligt:

 

“”Vi ved ikke ret meget andet end, at nogle har et horn i siden på hinanden. Det er alene ikke-etniske danskere, som gennem kultur og klaner er kommet uoverens.” (TV2 ØST)

 

Konflikten mellem de to grupperinger eller klaner af indvandrere har stået på i flere døgn.

 

Men i et parallelsamfund kan politiet meget sjældent få nogen form for hjælp eller oplysninger.

 

Set udefra får man det indtryk, at politiet bliver betragtet som en fjende, og dem, der taler med politiet, kan blive hårdt straffet.

 

I et parallelsamfund er politiet reelt ved at tabe magten.

 

Derfor føler de sig tvunget til at søge hjælp hos de muslimske autoriteter i området.

 

“Vi får en henvendelse om, at flere personer er i slagsmål, men når vi er dernede, er der ikke nogen, der ønsker at fortælle os ret meget. Nu skal vi have fat i ressourcepersoner, der kan fortælle os noget om det. Det kan være imamer og gadeplandsmedarbejdere”, siger Flemming Jensen, der er politikommissær til TV2 ØST.

 

Man har kendt problemerne i årevis

Allerede i 2014 var imamen på banen for at lægge en dæmper på muslimske drenge og unge. (Den Korte Avis)

 

Den lokale imam, Mohamad Abdulraman, blev gjort til en slags talsmand for områdets muslimer – fædregruppen og forældrene til de ´adfærdsvanskelige´ unge.

 

De muslimske drenge og unge på Motalavej udøvede trusler, lavede hærværk og angreb på politi, brandfolk, naboer og butikker. Et værested for psykisk sårbare borgere måtte midlertidig lukke på grund af omfattende problemer med chikane af værestedets brugere.

 

Mohamad Abdulraman gik på TV Øst, hvor han fortalte, at alle forældrene tager afstand fra de unges adfærd, og at det nu vil blive stoppet. Ifølge imamen er der tilsyneladende ingen, som har vidst, hvad de unge gik rundt og lavede:

 

Men urolighederne i området fortsatte.

 

Værestedet for psykisk sårbare mennesker blev fortsat chikaneret. Flere af brugerne med Henrik Skov i spidsen forsøgte at råbe myndighederne op. De ønskede et nyt sted væk fra Motalavej og chikanen. Det skrev Den Korte Avis om flere gange.

 

Men urolighederne fortsatte.

 

I 2016 blev Hotel Cromwell nærmest kapret af en gruppe unge fra området. De benyttede hotellet uden at betale og krævede betaling af gæsterne. (Den Korte Avis)

 

Problemerne fortsatte og voksede.

 

I 2017 blev det rigtig slemt. Flere butikker havde problemer med ‘unge indvandrere fra området. De chikanerede de ansatte og var under mistanke for at tage varer uden at betale.

 

Dengang lød en overskrift: Butiksejer om Motalavej: “I området går man ikke alene” – indvandrer-bøller gør, som det passer dem, og ødelægger for hundredetusindvis af kroner.

 

I samme periode blev en 65-årig mand slået ned og en Securitas-vagt blev angrebet.

 

Vi kan ikke løse problemerne ved at give imamer ig islam mere magt – det gør dem kun værre

Det er forståeligt, at et lokalt politi gør alt hvad de tror kan afhjælpe et problem.

 

Og det er prisværdigt at politiet i Korsør er så åben om, hvor dybt problemerne stikker.

 

Men vejen frem er ikke at give imamer mere magt.

 

Hvis muslimer – unge som gamle kan se at politiet og det øvrige danske samfund lytter til imamer og giver dem indflydelse, så får de endnu større indflydelse på muslimers adfærd.

 

Det vil føre til flere krav om at følge islams regler, sharia:

 

Tildækkede kvinder, kønsadskillelse og halal-slagtet mad i boligområder og institutioner.

 

Politiet må informere politikere om deres viden om, hvordan det danske samfund er ved at udvikle sig.

 

Og politikerne må tage ansvaret på sig og stoppe islamiseringen.

 

Gør de ikke det, så vil imamer og andre muslimske autoriteter får mere magt, sådan som det er ved at ske ved Motalavej.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…