Portrætbog: Pernille Vermund – ny partileder i den kommende valgkamp

Formand og næstformand for Nye Borgerlige Pernille Vermund og Peter Seier Christensen (foto: Nye Borgerlige)

I den kommende valfkamp vil der være en ny partileder på holdet: Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

Bitten-Kirsti Nielsen har læst Andreas Krakers borg: Værdikrigeren, et portræt af Pernille Vermund.

 

Splitter Pernille Vermund Danmark, eller er hun nationalstatens redning? Med disse spørgsmål indleder Andreas Karker sit portræt af formanden for partiet Nye Borgerlige, Pernille Vermund, værdikrigeren, som han kalder hende. Karker ser i Pernille Vermund en dansk pendant til Frankrigs Marine Le Pen og Hollands Geert Wilders, alle repræsentanter for den højrebølge, som i disse år går gennem Europa i kølvandet på migrantkrisen. Ja selv i Sverige tordner denne bølge frem, og det er den samme folkestemning, som har bragt Trump til magten i USA.

 

I “Værdikrigeren” lader Andreas Karker Pernille Vermund fortælle sin historie, mens han supplerer rigeligt med uddybende kommentarer til begivenheder og problemer i tiden, som han ofte lader komme til udtryk gennem Vermunds erfaringer og problemer. Bogen handler for en stor del om Pernille Vermunds privatliv med børn og brudte ægteskaber, økonomiske problemer, om vrede og tvivl og om ståsted i det politiske liv. Men også om en ny kæreste.

 

Vi får Pernille Vermunds eget tilbageblik på opvæksten i et trygt middelklassemiljø fra livligt legebarn til grænsesøgende teenager med halvvilde tøsestreger og forelskelser. Dernæst en beskrivelse af karrieren som arkitekt og hendes voksende politiske interesse, der skulle drive den viljestærke kvinde ind i kampen for Danmark under hurtig og foruroligende forandring.

 

Pernille Vermund går ind i politik
Muhammedkrisen, der gav verden en forsmag på hvad der ventede, blev afgørende for Pernille Vermunds vej ind i politik, og hun meldte sig ind i Det Konservative Folkeparti, som hun dog senere skuffet forlod igen. Der var efter hendes mening for meget fokus på mærkesager, og så var det en spag forsamling med en slatten ledelse, der lå alt for tæt på De Radikale. Dertil kom hjemlige problemer, som havde første prioritet.

 

Drabsforsøget på Lars Hedegaard skulle dog sende hende tilbage i politik, igen hos de Konservative. Hun havde givet Lars Hedegaard politisk asyl, da han måtte gå under jorden, og da den nye konservative borgmester, Bennedikte Kiær tilbød Vermund sin valgkreds, slog hun til, og med sine personlige stemmer ved valget i 2015, skaffede hun sit parti et mandat i Nordsjællanda Merkels “Wir schaffen das”, og Tyskland negligering af Dublin-aftalen lod 1,1 million unge stærke arabiske og afrikanske mænd strømmede ind i Europa. Københavns Hovedbanegård lignede en flygtningelejr, der kom dagligt 600 nye til, og millionene af kroner rullede ud af statskassen. Pernille Vermund reagerede vredt. Det var jo ikke flygtninge, men da hun blev advaret af venner mod at fare for kraftigt frem, udbrød hun, at “det skal fandme være løgn”. Hvad kunne hun risikere? Hvis alle tænker sådan, hvordan skal vi så få løst problemet? Hun ville blive udskammet javel, men hun var nået dertil, at hun ville betale prisen.

 

Pernille Vermund havde det foregående år overværet en begivenhed på Nørrebro med had mod jøder, og på Facebook skrev hun arrigt: “Hvad fanden bilder de sig ind at rykke konflikten til Danmark?”. Og hvor er politikerne? Vermund ærgrede sig igen over de Konservative, som først og fremmest var optaget af at tilpasse partiet deres egne målgrupper og segmenter, og de ville kun satse på egne mærkesager og overlade indvandrerproblemet til Dansk Folkeparti.

 

Igen opgav hun sit medlemskab af Det Konservative Folkeparti, men hun var ikke færdig med politik. Tværtimod. Hun havde adskillige kritikpunkter af dansk politik. Ikke alene skulle der ændres i den førte indvandrerpolitik, men også i rekruteringen til det politiske system, hvor folk kunne gå lige fra læreanstalten og ind i politik. Regel-Danmark med for meget bureaukrati måtte ændres, og så var der de høje personskatter. Faktisk lå Vermunds økonomiske politik tæt på Liberal Alliance, men hendes hjerteblod kunne ikke forenes med LA’s ønske om endnu lempeligere vilkår for folk, der søgte dansk statsborgerskab. Endelig ville hun gøre op med den politiske korrekthed, som skulle komme til at markere hendes politiske kampplads, for “Europa forbløder i anstændighedens navn”.

 

Og hvorfor løj Merkel og Juncker? Hvorfor talte de om flygtninge, når det ikke var flygtninge? Hvorfor viste pressen billeder af kvinder og børn, når disse ikke var repræsentative? Uansvarlige politikere i samarbejde med uansvarlige medier, der undergraver landet. Det gav ikke mening, at alle bare kunne komme vadende ind i Danmark efter at have brændt det danske flag og ambassader af 10 år forinden.
Pernille Vermund brændte efter at gøre noget ved sagen. Hun ville med sin politik og sit nye parti stille tre skarpe, ufravigelige krav: Konsekvent udvisning af kriminelle udlændinge efter første dom, udlændinge skal forsørge sig selv og stop for asylansøgere. Desuden skulle der søges asyl i nærområderne, og så skulle Islam ingen indflydelse have på det danske samfund. En retfærdig udlændingepolitik ville desuden spare Danmark for enorme udgifter.

 

Nye Borgerlige stiftes
Men det er ikke let at starte et nyt parti op. NB kommer jo lige ind fra gaden uden erfarne politikere i ryggen. Bemærkelsesværdigt er det til gengæld, at NB som det første politiske parti har kunnet slå sig op via Facebook.

 

Der lå et stort arbejde forude med udarbejdelse af partiprogram, og der skulle svares på spørgsmål fra de mange journalister, som ville tale med den nye højredronning fra Nordsjælland. Medierne var og er naturligvis fascineret af den bemærkelsesværdige udlændingestrammer og islamkritiker med det kønne look. Ifølge Euroman er dét at følge hende “som at stirre ind i en ny politisk virkelighed, hvor hidtil utænkelige ting synes mulige”. Og så vil Pernille Vermund i øvrigt pege på sig selv som statsminister, siger hun med et grin i samtale med sin far. Dette fordi hverken Lars Løkke eller Mette Frederiksen kan opfylde hendes ufravigelige krav.

 

Konklusion
Der er politisk opbrud i Danmark. Nye Borgerlige taler til utilfredshed og frustration hos store dele af befolkningen. Og egentlig gør flere andre partier det samme, for mange af de siddende politikere i dag har en anden virkelighedsopfattelse end den brede befolkning.

 

Så ja, Pernille Vermund og hendes politik deler Danmark. “Slange” skriver Tine Bosse om Vermund på Facebook, mens Kathrine Lilleør ikke mener det muligt at reducere denne begavede kvinde til en slange. Nej, “hun er fægtemesteren, som tager den handske op, andre har ladet ligge og flyde, og det skal Nye Borgerlige have tak for”.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…