Pædofile skal ikke længere føle sig sikre – efter løsladelse skal politiet have fri adgang til deres boliger og computere

Ved byretten i Kolding blev en 46-årig mand i september sidste år for sjette gang dømt for overgreb og voldtægt mod unge drenge.

 

Den aktuelle sag drejede det sig om misbrug af fem drenge, men samlet set omfattede de tidligere dommene ikke færre end 20 misbrug af mindreårige drenge. Herunder voldtægter.

 

”Han har haft frit spil. Hvorfor har nogen ikke holdt øje med ham efter den første dom – eller den anden, tredje, fjerde?” sagde en fortvivlet moder til en af de misbrugte drenge dengang til TV 2 Østjylland.

 

Det vil der nu blive rettet op. Støttet af Dansk Folkeparti er regeringen nu ude med et lovforslag, der for alvor vil betyde, at pædofile efter løsladelsen for alvor vil være under myndighedernes lup.

 

Sagen fra Kolding er ikke enestående

I juli 2018 kunne BT berette, at 15 ud af 28 pædofilidømte i perioden 1. januar 2016 til 8. maj 2017 har begået flere overgreb over en længere tidsperiode.

 

De fleste af overgrebene er foregået over en periode på to-tre år, men der er eksempler på overgreb, som har stået på i 10 år eller mere, skriver BT.

 

I sin begrundelse for lovforslaget konkluderer regeringen da også, at:

 

”En række konkrete sager med dømte seksualforbrydere, der efter udstået straf har begået nye overgreb, har vist, at der er behov for at styrke indsatsen på området,” og videre hedder det, at:

 

”Der har været tale om sager, hvor dømte seksualforbrydere, der er givet et forbud mod at opholde sig sammen med børn, igen har begået seksuelle overgreb.”

 

Som reglerne er nu, kan en pædofildømt få udstedt er forbud mod at opholde sig i det afgrænsede område, hvor han har begået sin forbrydelse.

 

Den afgrænsning vil nu blive fjernet med regeringens lovforslag således, at det kommer til at omfatte samtlige områder i hele landet.

 

Den nuværende straf for overtrædelser af forbuddet er på fire måneder. Den vil ifølge lovforslaget blive forhøjet til tå år.

 

Politiet skal kunne ransage dømte pædofile uden dommerkendelse

Normalt skal politiet have en dommerkendelse for at skaffe sig adgang fil folks boliger og eksempelvis gennemgå deres post og ransage deres computere.

 

Men den fremgangsmåde vil ifølge regeringens lovforslag ikke gælde, når det drejer sig om dømte pædofile, der er blevet løsladt efter endt afsoning.

 

Således fremgår det af lovforslaget, at politiet skal føre tilsyn med, at den dømte sexforbryder mod børn overholder forbuddene mod at vise sig de steder, der er fastsat i dommen

 

I den forbindelse skal politiet skal som led i tilsynetsog uden retskendelse have sig adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og foretage undersøgelse.

 

Ligeledes skal politiet uden retskendelse kunne foretage undersøgelser af breve og andre papirer samt andre genstande, som den pædofilidømte råder over samt beslaglægge dem med henblik på undersøgelse af indholdet.

 

Skal også advare andre om den løsladte pædofile

Desuden får politiet ifølge regerings lovforslag til opgave at orientere indehavere og bestyrere af virksomheder og institutioner med videre, hvor den løsladte har fået forbud mod at opholde sig, at vedkommende nu er kommet på fri fod, og at politiet skal kontaktes, hvis han viser sig.

 

Dem, de får disse oplysninger, vil blive pålagt tavshedspligt.

 

Desuden bliver det pålagt Kriminalforsorgen at oplyse politiet i den politikreds, hvor den løsladte pædofile efter endt løsladelse opgiver sin adresse, ligesom det bliver pålagt folkeregistret at rette henvendelse til politiet, hvis han skifter adresse.

 

Dansk Folkeparti sikrer flertal

Under Folketingets førstebehandling den 15. marts i år var der udover regeringspartierne kun helhjertet opbakning fra Dansk Folkeparti, hvor retsordfører Peter Kofod til gengæld ikke mente, at lovforslaget er vidtgående nok.

 

”De her mennesker skal kunne medicinsk kastreres i højere grad, end vi kender det i dag, fordi vi ønsker at tage de her tilbøjeligheder fuldstændig fra dem. Det ser vi som en god sikring af børn og unge,” lød det fra Peter Kofod.

 

Hos Socialdemokratiet fandt ordfører, Trine Bramsen, at: ”lovforslaget her er et godt redskab, men der er nogle justeringer, som vi godt lige vil have lov til at kigge på under udvalgsbehandlingen, og som vi mener er centrale.”

 

De radikale og SF havde en række forbehold omkring det at videregive oplysninger til private, lød det fra den radikale ordfører Lotte Rud, ”Og jeg skal hilse fra SF og sige, at de har det på samme måde. De har også brug for, at der sker indskærpelser, for at de kan støtte lovforslaget,” meddelte hun.

 

Hos Alternativet ville ordfører Réne Gade, granske høringsudtalelserne nøjere, men konkluderede: ”Jeg vil udtrykke respekt for regeringens forslag og sige, at vi som udgangspunkt er positive over for langt størstedelen.”

 

Enhedslisten blev i dagens anledning pludselig forkæmpere for den private ejendomsret, og efter at ordfører Rune Lund havde læst op af Grundlovens bestemmelser om boligens ukrænkelighed, konkluderede han:

 

”Men på den måde, lovforslaget er skruet sammen og specielt i forhold til det femte punkt, som jeg sluttede af med at kommentere her og læse op af grundlovens bestemmelse om, så må jeg sige, at Enhedslisten ikke kan støtte lovforslaget i dets nuværende udformning.”

 

Forslaget er nu sendt til udvalgsbehandling, og der er endnu ikke fastsat nogen dato for andenbehandlingen i Folketinget.

 

Læs også:

https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/ingen-stoppede-flemmings-jagt-paa-boern

 

https://www.bt.dk/voldtaget/paedofile-begaar-overgreb-i-aarevis-uden-at-blive-stoppet

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…