På blot en time har over tre tusinde udlændinge fået dansk statsborgerskab – blandt dem næsten fem hundrede briter

Det tog Folketinget præcis en time og tre minutter at give tilsagn om statsborgerskab til i alt 3.566 udlændinge og cirka 854 børn, da tinget i fredags førstebehandlede ”Forslag til lov om indfødsrets meddelelse,” som det officielt hedder.

 

Altså tildeling af dansk statsborgerskab.

 

Kun Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige tog afstand fra forlaget og erklærede, at de ville stemme imod, når der skal stemmes om lovforslaget umiddelbart efter tredjebehandlingen engang i december.

 

Fra alle øvrige partier lød der til gengæld et stort tillykke til de ansøgere, dog med en lille malurt i bægeret fra De Konservative.

 

Tillykke til jer og tillykke til os

Som den første ordfører i rækken var socialdemokratiets Lars Aslan Rasmussen dog kun på talerstolen i få sekunder, hvor han kort og godt meddelte, at:

 

”Vi glæder os til at byde alle de borgere velkommen til Danmark.”

 

Hos Venstre gik partiets ordfører Morten Dahlin dog et skridt videre og sendte blandt andet denne hilsen til de kommende nye danske statsborgere:

 

”Et stort tillykke til jer og et stort tillykke til os.”

 

Dansk Folkepartis ordfører, Morten Messerschmidt, efterlyste en opdeling af denne form for lovforslag i en vestlig gruppe og en ikke-vestlig gruppe, og uddybede partiets skisma på denne måde:

 

”Dansk Folkeparti stemmer ikke for denne lov – og det er lidt ærgerligt for dem, der fortjener at blive mødt med et ja fra Dansk Folkeparti.”

 

Nu er I blevet danske – tak for det og tillykke

Den radikale Andreas Steenberg sendte denne hilsen til alle dem på listen med efternavne som Abdalla og Abdullah:

 

”Det viser, at I er blevet danske. Tak for det og tillykke med, at I får stemmeret.”

 

Samme toner lød fra Socialistisk Folkeparti, hvor ordfører Balder Mørk Andersen, blandt andet sagde:

 

”Et stort tillykke til alle jer, og jeg håber, at I vil være med til at gøre Danmark til et endnu bedre land at være i.”

 

Enhedslistens ordfører, Peder Hvelplund, kom også med det traditionelle tillykke, men mente at alt for få kan få dansk statsborgerskab.

 

Han mente således, at det skulle være endnu lettere at få fast opholdstilladelse og statsborgerskab.

 

Personlig samtale med alle, der ansøger om dansk statsborgerskab

Hos De Konservative meddelte Rasmus Jarlov at man ville stemme for loven alene med den begrundelse, at De Konservative havde været med til at gennemføre stramningerne.

 

Han bebudede, at De Konservative i nær fremtid vil fremsætte et beslutningsforslag om at gennemføre en screening samtale med alle, der søger om dansk statsborgerskab, så man kan udelukke antidemokratiske elementer.

 

Alternativets ordfører, Sikander Siddique, havde svært ved at skjule sin begejstring:

 

”Et stort tillykke. En god festdag. Nu kan I stemme. Nu kan I være med til at præge udviklingen for Danmark,” lød det fra ordføreren, som mente, at statsborgerskab til alle ville betyde en opløsning af parallelsamfundene.

 

Nye Borgerliges ordfører, Mette Thiesen, erklærede, at hun ville skamme sig, hvis hun havde været med til at gennemføre samtlige udlændingelovgivninger siden 1983.

 

Den holdning undrede både Rasmus Jarlov og Morten Messerschmidt, da Mette Thiesen siden 2011 har været aktiv i Det Konservative Folkeparti som både byrådsmedlem og folketingskandidat ved valget i 2015.

 

Hun forsøgte at bortforklare det med, at hun jo ikke havde siddet Folketinget.

 

Hvordan det så kan hænge sammen med, at hun i flere år har været aktiv i et parti, hvis folketingsmedlemmer hun mener bør skamme sig, står hen i det uvisse.

 

Liberal Alliances ordfører, Henrik Dahl, meddelte, at LA vil stemme for lovgivningen ud fra den betragtning, at man har tiltro til, at medlemmerne af indfødsretsudvalget og embedsmændene havde gjort deres arbejde grundigt, da de udvalgte dem, der skulle på listen som kandidater til dansk statsborgerskab.

 

Og så takkede han i øvrigt Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti for de stramninger, det er lykkedes for partiet at gennemføre

 

Traditionen tro er det ministeren, der har fremsat et lovforslag, der har været til debat, der afrunder debatten, men det ønskede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) af en eller anden grund ikke i fredags.

 

Mange briter på lisen – det handler om Brexit, mener Tesfaye

I forhold til de tidligere år, er antallet af briter, der ønsker at blive danske statsborgere nærmest eksploderet 134 tilbage i 2017 til i alt 489 i år.

 

Udlændinge- og integrationsministeren mener, at det skyldes forholdene i Storbritannien.

 

”Jeg tror, at en del af stigningen skyldes Brexit. Jeg er selvfølgelig kun glad for de mange kommende danske statsborgere,” siger Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse og fortsætter:

 

”Men jeg vil godt benytte denne anledning til at understrege, at lovgivningen i tilfælde af et Brexit uden en aftale er på plads. Sådan at de ca. 18.500 herboende britiske statsborgere kan fortsætte deres liv i Danmark, uanset om de har søgt dansk statsborgerskab eller ej.”

 

Og det er netop blandt andre disse briter, Dansk Folkeparti gerne ville give dansk statsborgerskab, men det betinger, at indfødsretslisten er delt op i en vestlig og en ikke-vestlig gruppe, sådan som Morten Messerschmidt påpegede det.

 

Her kan du se listen over alle dem, der står til at blive danske statsborgere:

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l41/20191_l41_som_fremsat.htm

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…