Hvis man modtager sociale ydelser som dagpenge og kontanthjælp, skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Og man på stort set ikke forlade Danmark.
Men det er der mange der blæser på – især mennesker med udenlandsk baggrund. De modtager sociale ydelser betalt af hårdtarbejdende danskere. Men de står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det fremgår af et svar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til Pernille Vermund (NB).
Spørgsmål til ministeren
”Knap 400 personer på sociale ydelser blev snuppet i lufthavnen. De skal betale 3 mio. kr. tilbage”. Det skrev Jyllands-Posten den 15. oktober 2019,
Men hvor mange af dem er danskere? Og hvor mange har udenlandsk oprindelse? Det ville Pernille Vermund fra Nye borgerlige gerne vide.
Svar fra ministeren
Nu er svaret kommet fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Og det er chokerende.
372 personer er blevet taget i lufthavnskontrollen for socialt bedrageri med dagpenge og kontanthjælp i første halvår af 2019.
Af dem var over halvdelen af udenlandsk oprindelse.
172 var af dansk oprindelse.
114 af de 372 personer havde ikke dansk statsborgerskab (de resterende 258 har dansk statsborgerskab).
En hån mod hårdtarbejdende danskere
Pernille Vermund er forarget:
“Jeg må sige, jeg er rimelig harm over, at det står så sløjt til. Det er helt vildt, at vi har en befolkningsgruppe, som i den grad sjofler med et system, der er tiltænkt mennesker, der har brug for et sikkerhedsnet i en svær situation. At så stor en andel er udenlandske statsborgere, og at mere end halvdelen har udenlandsk baggrund er helt vildt,” siger hun til Berlingske.
“Det er en hån mod vores velfærdssystem. Det er en hån mod de mange danskere, der går på arbejde og bidrager til systemet, for at vi kan have et sikkerhedsnet for folk, der midlertidigt står i en svær situation,” siger hun til avisen.
Sanktionerne er alt for svage
Det fremgår af artiklen i Jyllands-Posten, at de sociale bedragere skal betale 3 millioner kroner tilbage.
Men beløbet kan blive større, fordi det kun er toppen af isbjerget, og flere kan blive afsløret.
Beløbet det skal tilbage i statskassen kunne vokse endnu mere, hvis snydepelsene skulle betale HELE beløbet tilbage.
Det skal de nemlig ikke.
De skal nemlig kun betale en del af pengene tilbage til statskassen.
Desuden er indberetningen til kommune eller a-kasse lang og tung.
Derfor kunne man skærpe straffen for socialt bedrageri.
Man kan også vedtage, at velfærdsydelser kun er for personer med dansk statsborgerskab.
“Det bedste, man kan gøre, er at holde fast i, at retten til offentlige ydelser skal knyttes til det danske statsborgerskab,” siger Pernille Vermund til Berlingske.
Desuden bør tildelingen af statsborgerskab skal være langt skrappere, så færre får dansk statsborgerskab.
Og endelig kan man tilføje, at langt færre skal have ophold i Danmark og flere skal sendes tilbage til deres hjemland.