“FRANK VENDER HJEM” – en roman om at finde sin plads 

Kristian Bang Foss er aktuel med en ny og meget anmelderrost roman. 

 

Kristian Bang Foss: FRANK VENDER HJEM. Hæftet med flapper. 380 sider. Pris kr. 299,95 (vejl.). Gyldendals Forlag. Udkommet d. 6.9.2019.         

 

**** fire stjerner ud af seks

 

_________________________________________________________________ 

 

Sekst stjerner i Jyllands-Posten leveret af en af mine yndlingsskribenter: Niels Lillelund. Fem stjerner i Kristeligt Dagblad. Fem stjerner i Børsen og fem hjerter i Politiken. Overvældende medieeksponering. Læs selv videre her

 

Den roman måtte jeg bare have fat i, til trods for at moderne skønlitteratur alt for ofte skuffer grumt. Den kommer sjældent eller aldrig i nærheden af ældre klassikere, og alt for mange nulevende forfattere roder narcissistisk og navlebeskuende rundt i parforhold, familiesammenbrud og moderne menneskers ondt-i-livet.
Men indrømmet: Ingen regel uden undtagelse.  

 

En Michel Houllebecq evner at give politisk kant og perspektiv til modernitetens tidsånd, og Kristian Bang Foss er i første halvdel af sit seneste værk, samtidsromanen ”Frank vender hjem”, nede i samme suveræne spor.   

 

Handling 

”Tage og Ellen blev gift i slutningen af halvfjerdserne.”

 

Sådan lyder den første sætning. Tiden er omkring århundredeskiftet, og stedet Danmark, hvor hovedpersonen Frank vokser op i Hvidovre. Moderen er ansat som kontordame i teleselskabet KTAS, og faderen er falleret musiker. En ganske særlig af slagsen, for han opnår faktisk en slags berømmelse i form af fænomenet Rock Tage. 

 

Stort set hver aften tager Tage ind på Strøget med sin guitar for at spille lidt penge ind. Mønterne ryger imidlertid efterhånden ikke i hatten, men direkte på Tage, der i Franks optik – da han lærer sandheden at kende – nok er en stakkel, men tillige en far, man skammer sig over. Så meget at han helst skal forblive en hemmelighed, ikke mindst da Frank brænder varm på Thea Holmberg, der kommer fra en helt anden klassebaggrund – og scorer hende! Hendes far er socialist, og han har som ung skudt papegøjen i form af Theas mor, Ingelise. Ikke bare er hun arving til en millionformue, hun skaber sig desuden sin egen karriere som ombejlet og populær tv-vært i et haveprogram. Familien tilhører således den privilegerede overklasse. 

 

Frank har svært ved at forstå, at Thea kan falde for sådan en som ham, også selv om han er universitetsuddannet. Til hans første familiefrokost i Skagen, hvor familien Holmberg naturligvis har et sommerhus, føler han sig aldeles skæv og akavet. Til trods for den postulerede her-er-plads-til-alle har Frank en noget anden oplevelse. 

 

Hans reaktion omsat i handling skal vise sig at få overraskende følger på den lange bane. 

 

”Frank vender hjem” er værd at bruge tid på
Lever romanen op til de mange stjerne- og hjertedrys. Både ja og nej. Nej, fordi anden halvdel af bogen er for lang og omstændelig, og begivenhedsforløbet mister troværdighed. Denne dom afgivet med skyldig hensyntagen til, at troværdighed er et hovedtema i romanen ved siden af klassesamfunds-problematikken.    

 

Ja, fordi især første halvdel med sort humor og bidende ironi får slået en række søm perfekt i. Et enkelt eksempel må række her: 

 

”Til middagen var der også en tredje gæst, som ligeledes var medlem af fondens bestyrelse. Det var derfor, Henning Rask havde besluttet at leje en kok og trække det fra som repræsentation. Den tredje gæst var skilt og kom alene, hans navn var Karl Rosengren, og han blev anset for et ledelsesmæssigt orakel. Hans talent var at forlade sin post på det helt rigtige tidspunkt med en stor bonus. Det rigtige tidspunkt var, når han havde lavet nok ravage, men inden de negative konsekvenser begyndte at blive tydelige. Han efterlod en række sønderbombede offentlige og halvprivate virksomheder bag sig; her kæmpede man med nye, ubrugelige IT-systemer, ødelæggende omorganiseringer og besparelser, der viste sig at være fordyrende.” (s. 121-122). 

 

Lad os håbe at Christian Nissen & kumpaner læser med.  

 

Ligeledes sidder beskrivelserne af Franks generelle utilpassethed i skabet med et klart blik for, hvor latterligt mennesker kan opføre sig, men samtidig med stor indføling i, hvor forskellige kort på hånden, mennesker bliver udstyret med her i tilværelsen. Thea er født med en guldske i munden, mens Frank for evigt må slæbe rundt med lig i lasten. At Frank ender med at finde sin plads, er ikke nødvendigvis det samme som at komme på rette hylde. 

 

Forfatterens evne til at spidde hykleri og dobbeltmoral, ikke mindst i overklassen, fejler bestemt ikke noget, og i flere af skildringerne af de ’små’ mennesker i persongalleriet, får jeg associationer til Herman Bangs portrættering af ’stille eksistenser’, fx Irene Holm. Og det er er stor kompliment til Kristian Bang Foss’ litterære talent. 

 

Summa summarum: ”Frank vender hjem” er værd at bruge tid på.   

 

_____________________________________________________________________________

Faktaboks: 

Kristian Bang Foss (født 1977) debuterede i 2004 med romanen ”Fiskens vindue”. I 2008 udkom ”Stormen” og i 2012 ”Døden kører Audi”, der blev hans gennembrud. 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…