Ole til EU-valgmøde i Herning om Brexit og bacon

Foto: Ole Sørensen

Skal vi selv spise vores bacon, efter britisk exit fra EU, var et af de varme emner, hos Svend Agerlund, super landmand og formand for Herning-Ikast Landbrug i Lind ved Herning.

 

Svend Agerlund driver en gård med en kæmpestor svinebesætning, hvor EU og Brexit selvfølgelig er meget aktuelt.

 

Der var mange gode indlæg i et par timer, hvor såvel det politiske EU blev berørt, men sandelig også industrien bag hele landmands virket, som det ser ud i dagens Danmark.

 

Danske landbrug er stadig blandt verdens bedste.

 

Miljøet blev drøftet inderligt, efter indlæg fra EU-medlem for S Christel Schaldemose, der i mange år har kæmpet for, at miljø beskyttelse i og udenfor EU skal styrkes. Men EU er jo ikke perfekt, så alle stemmer er vigtige.

 

EU kandidat for Venstre Erik Poulsen var inde på lidt af det samme spor vedrørende miljøet.

 

Danmark er forrest med viden i mange retninger, og det skal man føre videre, over lande grænserne.

 

Formanden for Danske Slagterier Asger Krogsgaard, ridsede dagens landbrugs situation op, når det gælder Danmarks fremtidige muligheder i kølvandet på Brexit, der nu ligger meget tæt på.

 

Her fulgte formanden for Fagforeningen NNF Ole Weslau  op med, at han ude i Kina har set, at de bygger slagterier til fremtidens mætning, af de mange munde. Lige nu ser det ud til, at eksporten fra Danmark er intakt og stigende i nogen år, men hvad så derefter, når svine pesten i det store land er ovre.

 

I pausen blev var der morgenmad med bacon og æg, som blandt andre Kristian Jensen skulle smage.

 

Der er så dejligt derude på landet

Når man spejder udover de grønne bølgende korn marker, strømmer der en sand glæde over en, hvor  tankerne går tilbage til barndommens gade, og en lille fædrene gård på Stevns, hvor de personlige tråde, blev knyttet til et landbrug, hvor hænderne gjorde arbejdet, hvis de var skruet rigtigt på.

 

Nu ser man et top moderne landbrug, ude på det, nogen vil kalde det åbne land. Hvor Maskiner og bygninger for mange millioner, styres af dygtige medarbejdere og en landmand, der har investeret de rigtige steder, for egen regning og risiko.

 

Ole Sørensen med tekst og foto.

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…