“og gamle Danmark skal bestå …” – eller skal det? – det homogene folkelige Danmark er under angreb

Tilbage i 1928 skrev forfatteren Hans Kirk i tidsskriftet ”Kritisk Revy” et essay med overskriften ”Kan Danmark afkristnes?” – For marxisten og kommunisten Hans Kirk var det et retorisk spørgsmål, for det både håbede og mente han, at Danmark kunne. Heldigvis er det endnu ikke kommet så vidt, men der er triste signaler i tiden, som arbejder for Hans Kirks håb og ønsker.

 

Angrebene på et homogent folkeligt Danmark er mange – værdirelativisme er tidens mantra

 

For at fremdrage nogle eksempler: Den nye Radio 4 introducerer en udsendelsesrække om tro. Med en muslimsk vært vel at mærke(!). De røde partier i Folketinget, der som bekendt har flertallet i øjeblikket, ønsker faget kristendomskundskab strøget af folkeskolernes skema og erstattet af et bredere religions- og kulturfag. Bag ønsket ligger en forestilling om, at Danmark jo ikke er et kristent land, men derimod et multikulturelt land, hvor andre religioner – herunder ateismen – naturligvis også skal have deres plads. I øvrigt er formanden for Ateistisk Forbund studievært på et andet af den nye radiokanals programmer. – Længe leve mangfoldigheden, længe leve værdirelativismen er tidens mantra. – At vi så er nogle formastelige reaktionære danskere, der ser en tiltagende kulturel og folkelig opløsning, det er vel kun et bedrevidende skuldertræk værd. – Og hvorfor er det lige, at regeringen og dens røde støttepartier vil stoppe det igangværende forskningsprojekt med at sikre Grundtvigs samlede værker for fremtiden med en kommenteret digital udgave af hans skrifter? Det er ganske enkelt udtryk for en åndløs ligegyldighed over for en af de væsentligste forudsætninger for vores demokrati og folkestyre og for det kristne åndelige fællesskab, der har været en grundpille i et homogent folkeligt Danmark.

 

IS-krigere ligger, som der selv har redt

 

Lige nu diskuteres uddelingen af danske statsborgerskaber også en del. Men er det da eksempelvis humant at give statsborgerskab til IS-krigere og tage dem hjem til deres nye ”fædreland” igen, efter at de har stillet sig til rådighed for verdens vel nok mest modbydelige og menneskefjendske terrororganisation? Venstrefløjen angriber næsten pr. automatik beslutningen om administrativt at fratage IS-krigere med dobbelt statsborgerskab deres danske af slagsen. Det har de i virkeligheden frataget sig selv via deres landsforræderiske adfærd. Hvorfor skal danske skatteydere betale dyrt for, at Indfødsretsudvalget åbenbart har sjusket med sit arbejde?

 

Hvorfor rundhåndet uddeling af statsborgerskaber?

 

Apropos statsborgerskab – Indfødsretsudvalget har lige nu indstillet godt 3000 personer til at opnå dansk statsborgerskab. At tildele folk dansk statsborgerskab er imidlertid en alvorlig sag. Nogle skal selvfølgelig have det, men har man ikke gennem lang tid været lidt rundhåndet med uddelingen af denne gave? Den røde del af Folketinget har travlt med at få trukket tæppet væk under Inger Støjberg, fordi hun har forsøgt at beskytte indvandrere mod barneægteskaber og måske, måske ikke har begået en juridisk fodfejl i denne ærligt og reelt mente handling. – Hvem har ansvaret for tildeling af dansk statsborgerskab til eksempelvis IS-krigere? Var det ikke relevant med en undersøgelseskommission her? Den kommer imidlertid ikke – jeg garanterer! De ansvarlige er nemlig det Indfødsretsudvalg, der nu igen har uddelt statsborgerskaber med rund hånd. Noget tyder i hvert fald på, at vurderingen i nogle tilfælde har hvilet på et for tyndt grundlag. – Hvorfor alle disse statsborgerskaber? Var det ikke mere trygt og ansvarligt i stedet at give varige opholdstilladelser i relevante tilfælde?

 

Hastigt på vej mod et multikulturelt Danmark

 

Summa summarum – vi er på vej væk fra et Danmark, der hænger sammen åndeligt, folkeligt og kulturelt. – Og vi er hastigt på vej mod et multikulturelt Danmark uden indre sammenhængskraft. Hans Kirk har åbenbart ikke levet forgæves – det håber jeg inderligt, at N.F.S. Grundtvig heller ikke har! Jacob Ellemann Jensen, Venstres nykårede formand, sagde i sin tiltrædelsestale, at danskerne ikke bare er en tilfældig samling mennesker. Vi er bundet sammen af et fælles sprog, en fælles historie og af ånd! – Her er noget for det borgerligt liberale Danmark at kæmpe for og at leve op til! Der er brug for det som aldrig før! – Jeg føler trang til at citere den sang, som står de fleste danskeres hjerte nært, og som burde synges som fællessang i Folketinget: ” Altid frejdig når du går, veje Gud tør kende, selv om du til målet når først ved verdens ende. // Aldrig ræd for mørkets magt, stjernerne vil lyse, med et Fadervor i pagt, skal du aldrig gyse. // Kæmp for alt, hvad du har kært, dø om så det gælder. Da er livet ej så svært, døden ikke heller.”

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…