Ny regering bør indhente faglig viden, før den træffer beslutning om fx vand, vind og energi!

Det er dejligt med ren frisk vand fra hanen, men det er ikke en selvfølge alle steder. I det sydlige Indien i Tamil Nadu er der lige nu langvarig tørke, og i byen Chennai (Madras) er der ikke længere vand fra hanerne, så folk står i kø for at hente vand til deres daglige forbrug. I 2011 boede der knap 5 mio. – nu er tallet ca. 10 mio. indbyggere i Chennai. I Tamil Nadu har man også opført en af verdens største solcelleanlæg, men da luften er fuld af støv, kræver det daglig vask med brug af ca. 100.000 l vand, der hentes fra undergrunden. Solceller er gode mange steder, men det er ikke godt, hvis de bruges steder, hvor man skal rense dem og derved tømme vandreserverne.

 

Når undergrunden tømmes for vand, kan jorden synke tilsvarende som i Jakarta i Indonesien, hvor man taler om at flytte hovedstaden til et andet område, da jorden synker 25 cm om året. Halvdelen af byen ligger nu under havets overflade, da dele af byen er sunket 4 m. Det er ikke let at flytte en by som Jakarta med 10 mio. mennesker. Andre steder i verden oplever man, at en bil eller et hus pludselig synker ned i et såkaldt jordfaldshul, der ofte dannes ved dræning af vand i undergrunden.

 

I Danmark skal vi passe på, at grundvandet ikke bliver forurenet, hvilket allerede er sket visse steder. TV2 fortalte 14. marts 2018, at i hver 4. grundvandsboring var der fundet rester af et sprøjtemiddel mod ukrudt (chloridazon), der blev forbudt allerede i 1996, og i hver 10. boring var forureningen højere end grænseværdien. Ifølge DR 19. maj 2019 er 518 danske grundvandsboringer i dag forurenet med pesticider fra gamle lossepladser, maskinstationer og fra landbruget. Selvom man stopper forureningen, vil nedsivningen fortsætte mange år fremover. Det er altså ikke blot i havene, at forureningen har fundet sted – men det er mere synligt med plastic i havvandet.

 

Den nye regering vil reducere udledningen af drivhusgasser med 70%, hvilket lyder ambitiøst, men den skal igen tænke langsigtet, og det skal ske på flere områder. Omdannelse af landbruget til økologisk dyrkning kræver fx mere landbrugsjord og giver mindre udbytte. Man kunne flytte en del fødevareproduktion til byen og bruge hydroponik, der er en form for bylandbrug med brug af næringsvæske i stedet for jord, uden brug af pesticider og med genbrug af byens spildevand. Der kan være forskellige afgrøder på hver etage og små haver på tagene, hvor man kan holde bier.

 

Der skal ske en stor ændring på transportområdet, hvor de fossile brændsler skal udfases, og vi burde gøre som Norge og få gang i elbilerne. Men det kræver mere energi og et større forbrug af batterier, og vi får måske en sommer med hedebølger og tørke, så vindmøllerne står stille og leverer minimal strøm. Så hjælper det ikke at bygge flere møller, der også står stille. Men man bør placere vindmøller på havet, da de på land udrydder insekter, der dræbes af de store piskeris. Både i Tyskland (Thüringer Allgemeine 25.3.19) og i Norge er man bekymret for de milliarder af insekter, der skulle bestøve vore afgrøder, men nu forsvinder. Insekter er vigtige for fødekæden, og når de forsvinder, er der ikke længere føde til fuglene – som derved udryddes.

 

Der har lige været valg også til EU, som har svært ved at vælge en formand for kommissionen, og de kan ikke engang blive enige om en fælles klimaplan, da Polen fortsat vil bruge sine kulreserver. Tyskland ville fjerne en gammel skov og åbne en ny kulmine, mens man vil lukke sine CO2 frie og stabile atomkraftværker. IEA (International Energy Agency) anbefaler at forlænge levetiden af de nuværende atomanlæg og give atomkraft samme vilkår som andre energikilder med lavt CO2-udslip. En nedgang i atomkraft ville desuden kræve en 5-dobling af vedvarende energi. Vedvarende energi som vind og sol kræver massiv backup, som i dag mest består af biomasse (træpiller og -flis), som er 150% værre end kul og med til at rydde verdens skove til skade for biodiversitet og klima.

 

Den nye regering med deres 3 støttepartier har udarbejdet deres endnu ikke finansierede plan mere ud fra følelser fra hjertet end fra hjernen, men regeringen bør have faglig videnskabelig assistance, når de træffer beslutning om fx energi, som spiller en stor rolle for klimaet. Det er vigtigt for Danmarks fremtid, for sker der havstigninger, vil vort lavtliggende land blive en del mindre.

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…