PARASITE: Hvem snylter på og udnytter hvem i denne originale og overrumplende film

***** 5 stjerner ud af 6 

 

PARASITE (’snyltegæst’) blev Guldpalme-vinder 2019. Bag filmen står den sydkoreanske manuskriptforfatter og instruktør Bong Joon Ho kendt for spillefilm som ”Snowpiercer” (2013), ”The Host” (2006), ”Memories of Murder” (2003) og ”Barking Dogs Never Bite” (2000).  

 

Bong Joon Ho bliver betegnet som auteur, hvilket dækker over en filminstruktør med et særligt kunstnerisk udtryk og personligt aftryk, der gør den pågældendes film genkendelige. (Der er dog ikke ganske enighed om begrebet!) Eksempler er Ingmar Bergman, Woody Allen og Lars von Trier. 

 

Handling 

Ki-woo (Choi Woo-sik) bor sammen med sin søster, Ki-jung (Park So-dam) og deres forældre i en trang, fugtig og dyster kælderlejlighed i Seouls slumkvarter. De kæmper mod fattigdommen, der hænger i deres tøj og kroppe med en særlig lugt – og med dagligt at opnå internetforbindelse via naboernes netværk. 

 

Ingen af de fire er tabt bag af en vogn. Især de to børn er kvikke og får hele tiden mingeleret sig frem til løsninger i den daglige overlevelseskamp. 

 

En appelsin falder ned i turbanen på Ki-woo, da en af hans venner, der skal på udenlandsrejse, tilbyder at anbefale Ki-woo som erstatnings-engelsklærer for Da-hye (Jung Ji-so). Denne er nemlig ikke bare en køn, ung pige, men datter af en hovedrig forretningsmand og en hjemmegående mor, der ikke sparer på (lektie)hjælpen til familiens to børn. Hun er sød, naiv og neurotisk, og Ki-woo indser ret hurtigt, at hun er nem at manipulere med. 

   

I løbet af ingen tid får Ki-woo i samarbejde med den lige så skruppelløse søster maget det således, at såvel søster som far og mor bliver ansat i forskellige jobfunktioner i det pragtfulde rigmandspalæ – tegnet og opført af den forrige arkitektejer.  

 

Alt tegner lyst, men lige under overfladen lurer en fare, som ’parasitterne’ ikke har taget højde for. 

 

En kritik af det sydkoreanske samfunds stigende ulighed
”Parasite” placerer sig genremæssigt på en lang række stole: Komedie, gyser, absurd teater og socialrealisme. Instruktøren får imidlertid de fleste scener til at spille sammen i en helstøbt fortælling.  

 

Et hovedtema er selvfølgelig snyltegæsterne, der brutalt udnytter deres godtroende og generøse arbejdsgivere og ikke har kvababbelser over at køre de mennesker over undervejs, der er hindringer for parasit-familiens planer.

 

Lige så centralt står klasseforskellene, hvor filmen trækker de to familiers vidt forskellige eksistensvilkår så skarpt op, at de egoistiske og hensynsløse manøvrer over for de lette overklasseofre bliver gjort (lidt mere) forståelige. Den gigantiske kontrast mellem ’oppe’ og ’nede’ problematiserer det sydkoreanske samfunds stigende ulighed og stiller indirekte spørgsmålet: Hvem udnytter hvem?  

 

Det interessante ved ”Parasite” er, at filmen hele tiden bryder med publikums forventninger. Hvad der sker i det næste klip eller næste sekvens er aldrig til at forudsige. Det ene øjeblik anslås strengene komedie, humor og groteske optrin, det næste tragedie og horror. 

 

   De kæmpestore udsving får nogle af scenerne til at tippe, men det samlede resultat er så originalt, at ”Parasite” er en film, man skal se.   

 

Længde: 132 minutter 

  • Medvirkende:  Choi Woo-sik, Park So-dam, Song Kang-ho, Jang Hye-jin, Jung Ji-so m.fl. 
  • Instruktør:  Bong Joon Ho
  • Manus: Bong Joon Ho og Won Han Jin
  • Premieredato: onsdag d. 25. december                                       

   

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…