Det danske uddannelsessystem er i dybe problemer – S-ministers svar er: Slæk på kravene

Pernille Rosenkrantz-Theil og Marie Krarup

Den nye socialdemokratiske regering har planer om at fjerne de nationale tests i de mindste klasser i folkeskolen. Det fortalte TV2 søndag.

 

De nationale test blev indført for at skærpe fagligheden.

 

Flere undersøgelser har gennem årene vist, at det halter med fagligheden og diciplinen i uddannelsessystemet.

 

Derfor skærpede den borgerlige regerings undervisningsminister, Merete Riisager, kravene til elever i blandt andet folkeskolen og gynmasierne.

 

Men flere af disse stramninger vil den ny socialdemokratiske undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, nu fjerne eller ændre.

 

De nationale tests i de mindre klasse skal væk, fik vi at vide søndag.

 

Det blev bakket op af 7  ud af 10 skoleledere, viser en rundringning foretaget af TV2. Og også folkeskolelærernes forening bakker op. TV2

 

Dagen inden meddelte undervisningsministeren, at hun vil lempe på fraværsreglerne.

 

Højt fravær

I marts 2019 viste en opgørelse fra Undervisningsministeriet fra skoleåret 2017-2018, at danske gymnasie- og hf-elever havde et gennemsnitligt fravær på 9,1 procent. Det er et højt fravær.

 

Opgørelsen viste også, at der var store forskelle blandt de almene gymnasier i forhold til elevernes fravær.

 

Bjerringbro Gymnasium og Vesthimmerlands Gymnasium var i opgørelsen de to gymnasier, der med 6,1 procents fravær havde det laveste fravær, mens Gentofte HF og Høje Taastrup Private Gymnasium havde det højeste fravær på henholdsvis 19 og 18 procent. (TV2)

 

Et høj fravær kan betyde, at eleverne lærer mindre og får en dårligere arbejdsmoral til skade for dem selv og til skade for det samfund, der har betalt deres uddannelse.

 

Den tidligere undervisningsminister, Merete Riisager ville have nedbragt fraværet, og derfor indførte hun nye regler for fravær.

 

Det skulle modvirke at eleverne kom for sent til timerne, og at de ikke pjækkede. Alt sammen forhåbentlig til gavn for indlæringen og fagligheden.

 

Desuden skulle de ny regler gøre det muligt at sammenligne fraværet mellem skolerne.

 

Men det vil den ny børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil lave om på. Hun vil slække mærkbart på reglerne.

 

Andre problemer

Vi ligger så højt i PISA-undersøgelserne som vi kunne gøre. De dårligste elever klarer sig bedre end i nogle andre lande. til gengæld har vi alt for få elever, der fagligt klarer sig rigtig godt. Folkeskolen.dk

 

Det smitter af videre op i uddannelsessystemet.

 

Flere tusinde undervisere på de videregående uddannelser deltog i 2017 i en stor undersøgelse gennemført af Politiken.  af Politiken.

 

De sagde, at for mange studerende er uegnede til at gå på universitetet.

 

Minister vil lempe reglerne

Lørdag udsendte ministeren en pressemeddelelse om, at fraværsreglerne i gymnasiet skal ændres. Her står:

 

”Vi skal have fornuften tilbage. Der har henover de sidste år været en ærgerlig tendens til, at vi fra centralt holdt har blandet os unødigt meget i, hvordan der drives skole rundt om i landet. Et godt eksempel er den tidligere regerings rigide og restriktive fraværsregler i gymnasiet. Jeg tror ganske enkelt ikke, at de bedste til at lave fornuftige fraværsregler er politikere på Christiansborg,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

 

Det var tidligere undervisningsminister, Merete Riisager, der i oktober 2018 lancerede en ny fraværsbekendtgørelse for de gymnasiale uddannelser. Med de nye fraværsregler bliver al forsinkelse fra undervisningen registreret som 100 procents fravær, og det er et krav, at skolerne offentliggør deres samlede fraværstal på skolens hjemmeside og fastsætter et årligt måltal for nedbringelse af fraværet, står der i pressemeddelelsen.

 

Dansk Folkeparti frygter konsekvenserne

Dansk Folkeparti er meget uenig.

 

Partiets uddannelsesordfører, Marie Krarup, kalder det sjusk og en slingrekurs at lempe reglerne i “en rigtig fornuftig plan”.

 

Ifølge Marie Krarup skal fravær selvfølgelig registreres ved timens begyndelse, fordi der er en grænse for, hvor meget en lærer skal bruge på at føre fravær – og at eleverne selvfølgelig skal være der til tiden, siger hun til Den Korte Avis:

 

“Det er sund fornuft. Og hvis man forlader det princip, er det rent slinger. Vi skal lære de unge, at de skal have nogle gode og fornuftige arbejdsvaner. Og vi skal lære skolerne, at de skal lægge vægt på det, og derfor skal de offentliggøre fraværstallene.”

 

Ifølge Marie Krarup var hensigten med fraværsbekendtgørelsen fra 2018 at indføre en fælles måde for alle landets gymnasier at føre fravær på, så tallene kan sammenlignes. Hun mener, det var en stor hjælp til at finde frem til de gymnasier, der har et særligt højt fravær og derfor kræver en særlig indsats.

 

Slendrian bliver lettere for elever og lærere

De ændringer, som Pernille Rosenkrantz-Theil nu ønsker gennemført, vil gøre livet lettere for de gymnasier, hvor der er mest slendrian.

 

Hidtil har der været fælles regler for fravær, så man kan se, hvem der gør det godt, og hvem der gør det mindre godt.

 

Nu kan det enkelte gymnasium bare lave sine egne regler, så samfundet ikke kan få øje på, at der er noget galt.

 

Fravær bliver lettere både for eleverne og for de slappe skoler. Resultatet bliver dårligere uddannede elever.

 

Vi har i forvejen alvorlige problemer med fagligheden i det danske uddannelsessystem. Den socialdemokratiske regering lægger op til at forværre disse problemer.

 

Tilbage står et spørgsmål: Hvor er Venstre og Konservative henne i denne sag?

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…