I Tyskland har man for nylig oplevet flere optrin, hvor kendte personer, der skulle holde foredrag, er blevet mødt af voldelige og skrigende venstreekstremistiske studenter.
I Hamborg blev professor og økonom Bernd Lucke forhindret i at holde en forelæsning, da han vendte tilbage til universitetet efter en længere pause.
I Göttingen måtte den tidligere CDU-indenrigsminister Lothar de Maizière opgive at komme ind på universitetet for at læse op fra sin aktuelle bog, ”Regieren”.
De Maizière var som indenrigsminister stærkt involveret i den tyske udlændingepolitik under Angela Merkel. Han hørte til den strammere del af regeringen.
Bernd Lucke var med til at stifte partiet AfD. Dengang markerede partiet sig dog ikke så meget på udlændingepolitik, men mere på en kritisk holdning til EU.
Begge er fredelige mennesker, der bruger argumenter som våben i debatten. Men her blev de altså skreget ned af en pøbel fra den yderste venstrefløj.
Optrin som disse rammer ikke bare de involverede personers ytringsfrihed. De skaber også en stemning, som kan gøre almindelige borgere mere nervøse for at sige deres mening.
Folk er bange for at sige deres ærlige mening om indvandring
En aktuel meningsmåling viser da også, at mange tyskere er bange for at sige deres ærlige mening om visse emner. (INSA/BILD)
Fire ud af ti tyskere erklærer således, at de føler sig indskrænket i deres personlige ytringsfrihed. Især folk, der politisk ligger til højre for midten, har denne oplevelse. Blandt dem anser cirka to ud af tre ytringsfriheden for truet.
Folk er især bange for at sige deres mening om indvandring, udlændingepolitik og racisme.
62,4 procent af de adspurgte i INSA-målingen nævner flygtninge som et tabuemne, hvor de er meget forsigtige med, hvad de siger uden for deres nærmeste kreds.
Mange i både Tyskland og Danmark har jo oplevet at blive beskyldt for ”racisme”, når de har argumenteret for, at den ikke-vestlige massetilstrømning til Europa er helt uholdbar.
I Danmark har det pøbelvælde, der ramte folk som de Maiziere og Lucke, heldigvis ikke haft samme omfang.
Men den politiske korrekthed lægger alligevel et stærkt pres på mange, der for eksempel ønsker en stram kurs i udlændingepolitikken eller har en kritisk holdning til voksende islamisk indflydelse på samfundet.
Journalisterne og ’godheden’
Denne politiske korrekthed er meget stærk i medierne, der er domineret af venstreorienterede journalister med de rigtige meninger.
Medierne sætter en bestemt norm for, hvad der er ’godhed’. Det er ’godhed’ at åbne sit land for masseindvandring fra lande med en helt anden kultur end den danske. Og det er ’godhed’ at acceptere de kultursammenstød, den kvindeundertrykkelse og den kriminalitet, der følger med.
Men det er ikke ’godhed’ at ville værne om dansk kultur og danske frihedsværdier med en stram udlændingepolitik.
Den samme politiske korrekthed prædikes i andre dele af samfundet, herunder store dele af uddannelsessystemet.
Pludselig siger folk deres ærlige mening
De færreste mennesker har lyst til at blive fremstillet som ’onde’. Derfor holder mange af dem, der mener noget andet end de politisk korrekte, sig ofte tilbage med at sige deres mening uden for en snæver kreds.
De fornemmer, at det kan skabe en ubehagelig stemning, hvis de taler rent ud. Nogle mennesker reagerer ud fra politisk korrekthed, andre er bare konfliktsky.
Men pludselig kan folks ærlige mening bryde igennem.
Det skete således for nylig i en stor undersøgelse, hvor danskerne blev spurgt om deres holdning til indvandring, herunder muslimsk indvandring.
Opsigtsvækkende svar
Undersøgelsen viste, at de fleste danskere vil beholde den stramme udlændingepolitik eller gå videre med yderligere stramninger. Det er ikke ligefrem det, man får indtryk af hos DR og TV2.
Samtidig erklærede hele 28 procent af danskerne sig helt eller delvist enige i, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet.
Under halvdelen af de adspurgte (45,3 procent) erklærede sig uenige i dette. Resten (26,7 procent) svarede ”Hverken/eller” eller ”Ved ikke”.
Disse svar skal ikke tages som udtryk for, at danskerne ønsker at deportere muslimer eller lignende. Men de skal i høj grad tages som udtryk for en modstand mod, at Danmark gennem indvandringen bliver mere og mere muslimsk.
Sådan noget kan folk normalt ikke lide at sige ligeud. Men når de som her bliver spurgt anonymt, kommer deres ærlige mening undertiden frem.
Først skræmmer man – så censurerer man
Men trods denne opsigtsvækkende undersøgelse forsøgte de store medier at fortie disse holdninger. TV-stationerne bragte således ikke en lyd om undersøgelsen.
Først forsøger man at skræmme befolkningen fra at have politisk ukorrekte meninger. Hvis de så alligevel insisterer på disse meninger, forsøger man at censurere dem væk. Dermed fortæller man ikke folk, at mange andre end dem går ind for en stram linje.
På et andet plan håber den venstreorienterede pøbel, der holder folk med andre meninger ude fra tyske universiteter, at de på den måde kan omvende befolkningen.
Men selv om borgerne undertiden bøjer sig for presset, holder de fast i deres grundholdninger.