Gavmilde Danmark: Betaler flere hundrede millioner kroner i bistand til lande, der nægter at tage afviste asylansøgere retur

Tilfældige beboere fra Aarhus Vest (Foto: Privat)

Medens myndighederne kæmper for at få afviste asylansøgere til at rejse hjem frivilligt, giver Danmark bistandshjælp for minimum 385 millioner kroner til de lande, der nægter tage imod tvangshjemsendte statsborgere.

 

Det gælder blandt andre børnefamilierne på Sjælsmark, som nægter at forlade landet og dermed bruger deres børn som gidsler i et forsøg på at få myndighederne til at give efter og give dem asyl, selvom de ikke er berettiget til det.

 

Det er tale om en række lande, der dækker over halvdelen af kloden med Mellemøsten, Afrika og Asien.

 

I øjeblikket hænger Danmark ifølge Rigspolitiets opgørelse på ikke færre end 624 afviste asylansøgere, som nægter at forlade landet, og som hjemlandet afviser at modtage, hvis de bliver tvangshjemsendt.

 

Tolv lande nægter at tage imod egne statsborger

Af opgørelsen fra Rigspolitiet fremgår det, at der er tale om i alt tolv lande, og af dem får i alt seks lande udviklingsbistand fra Danmark.

 

Det drejer sig om Irak, Iran, Sudan, Congo, Syrien og Myanmar, skriver Kristeligt Dagblad.

 

Beløbet på de små 400 millioner kroner i bistand til de lande, som nægter at tage imod egne tvangshjemsendte statsborger fra Danmark, er dog langt fra dækkende.

 

Danmark er også med til at finansiere udviklingshjælp via EU og FN med henholdsvis små to milliarder kroner til FN’s udviklingsprojekter og lidt over to milliarder kroner til projekter, som Udviklingsbanken og EU er ansvarlige for.

 

Også via disse kanaler modtager en del af de pågældende lande udviklingsbistand.

 

Alt i alt er den danske udviklingsbistand i 2019 på små 14 milliarder kroner. Det beløb vil til næste år falde en anelse til 13,9 milliarder kroner.

 

Dansk Folkeparti: Stop for al bistand til de lande

Al udviklingsbistand til de lande, som nægter at tage deres egne afviste statsborgere retur, skal stoppes, lyder der fra Dansk Folkeparti.

 

Her er partiets udenrigsordfører og næstformand, Søren Espersen klar i mælet.

 

”Det kan ikke passe, at vi sender flere hundrede millioner kroner til lande, der ikke vil tage imod deres egne afviste asylansøgere,” siger Søren Espersen til Den Korte Avis og understreger:

 

”Det er både helt urimeligt, det er også rystende, og ministeren skal selvfølgelig sørge for, at det stopper øjeblikkeligt.”

 

Dansk Folkeparti vil nu kontakte minister for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn (S) ,og kræve svar på, hvor meget det totale beløb for udviklingsbistand til de pågældende lande løber op i, ligesom Dansk Folkeparti vil have ministeren til omgående at stoppe hjælpen.

 

Her kan du se en fortegnelse over lande, der modtager dansk bistand:

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/FIU/bilag/165/1932398.pdf

 

Læs også mere om emnet her:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/danmark-giver-store-beloeb-til-lande-der-naegter-modtage-afviste-asylansoegere

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…