Ny forskning: De venstreorienterede kan ikke lide folk med andre meninger

Colourbox

Folk reagerer mere og mere kritisk på mennesker, der har andre politiske holdninger end dem selv. De sociale mediers voksende rolle kan meget vel bidrage til, at tolerancen svinder ind.

 

Det viser både udenlandsk og dansk forskning.

 

De sociale mediers voksende rolle kan meget vel bidrage til, at tolerancen svinder ind.

 

Samfundsforskerne taler om en ”affektiv polarisering”. Oversat til almindeligt dansk: Mange holder afstand til folk, der efter deres opfattelse har de ’forkerte’ meninger. Det gælder også i den nære hverdag.

 

Amerikanske forskere har ligefrem påpeget, at partipolitiske holdninger også har indflydelse på, hvordan folk vurderer ansøgere til et job.

 

Nej til politisk modstander som nabo

En gruppe danske forskere har nu afdækket en anden side af denne polarisering. Man har set på, hvordan danskerne har det med at have folk, de er politisk uenige med, som naboer.

 

Hvor meget går man op i at have naboer med de ’rigtige’ politiske holdninger og meninger? Hvor meget er man afslappet med det, fordi man har en mere åben holdning til godt naboskab?

 

Tre forskere har givet et opsigtsvækkende svar på disse spørgsmål i en analyse fra Københavns Universitet. Det drejer sig om Frederik Georg Hjort, Kim Mannemar Sønderskov og Peter Thisted Dinsesen.

 

Deres konklusion lyder i den korte form: ”Resultaterne indikerer, at en væsentlig del af danskerne – cirka en fjerdedel – ikke vil bryde sig om en politisk modstander som nabo.”

 

Er du én af dem? Eller går du mere op i, om du kan snakke godt med naboerne om vind og vejr og vejfester.

 

Der er altså ret mange danskere med røde holdninger, der lægger vægt på at have naboer med røde holdninger. Og ret mange blå danskere, der lægger vægt på, at naboerne har blå holdninger.

 

Det er ikke, fordi de nødvendigvis snakker meget politik sammen. Men politiske og ideologiske holdninger kan jo vise sig på mange måder – for eksempel, hvordan hus og have ser ud, hvilket tøj man går i, og hvilke værdier man lægger vægt på.

 

Røde og blå har forskellige holdninger til naboer

Er der så forskel på, hvor meget de røde og de blå danskere lægger vægt på naboens politiske holdninger?

 

Ja, det er der faktisk ifølge forskerne:

 

De venstreorienterede kan ikke lide folk med andre politiske holdninger som naboer. De lægger tilsyneladende større vægt på, at naboerne har de rigtige meninger, end det er tilfældet med borgerlige.

 

I den forstand kan man sige, at de blå er mere rummelige naboer end de røde. Det gælder for de vælgere, der støtter Konservative, Venstre, Nye Borgerlige og Liberal Alliance.

 

Omvendt er vælgere, der støtter Alternativet, Enhedslisten, SF og De Radikale mere nidkære med naboens politiske holdninger.

 

Vælgerne, der stemmer på Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, ligger tæt på gennemsnittet.

 

Det er jo ellers almindeligt, at folk med røde holdninger fremstiller sig selv som særligt åbne, tolerante og glade for mangfoldighed.

 

Men det gælder nok mest i retorikken. På det jævne menneskelige plan i forhold til naboerne kan det åbenbart knibe med tolerancen.

 

https://static-curis.ku.dk/portal/files/230144248/Affektiv_Polarisering_i_Danmark.pdf

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…