Af Lone Nørgaard
*** 3 stjerner ud af 6
Bag dokumentarfilmen FAT FRONT står instruktørerne Louise Detlefsen og Louise Unmack Kjeldsen. Louise Detlefsen er uddannet fra Den Danske Journalisthøjskole i 1996 og har instrueret en lang række dokumentarer, bl.a. “Hjerter dame”, der er et portræt af formand for LO, Lizette Risgaard.
Louise Unmack Kjeldsen er også uddannet på journalisthøjskolen og har adskillige produktioner bag sig. For fleres vedkommende i et tæt samarbejde med Detlefsen. I 2015 vandt Unmack Kjeldsen prisen for årets dokumentar med dokumentarserien ”På røven i Nakskov”.
Handling
”Fat Front” følger fire unge, tykke kvinder fra Skandinavien: Helene er 33 år og læser engelsk på Universitet i Århus, Wilde fra Oslo er 29 år og arbejder som tv-producer og manuskriptforfatter, Paula på 21 læser Modevidenskab på Universitet i Lund, og endelig Marte på 31, der også er fra Oslo. Hun arbejder som pædagog på en institution for døve udviklingshæmmede og læser en master i audiopædagogik på Universitetet i Oslo.
For alle kvindernes vedkommende gælder det, at de har kæmpet med deres vægt hele livet og samtidig med et selvhad og mindreværdsfølelser på grund af det store kropsvolumen. Nu har de fået nok af skyld og skam. De insisterer på at leve livet ligesom deres tynde(re) medsøstre og gør oprør mod de traditionelle kropsidealer.
Kvinderne opfatter sig selv som en del af en bevægelse, der kæmper for, at alle kroppe er smukke, så tykke ikke skal føle sig udelukket eller anderledes. Deraf titlen på dokumentaren.
Filmens ærinde
De to instruktører får lov til at få ordet, så filmens ærinde kan præsenteres så loyalt som muligt: ”Filmen overrasker fordi den følger fire kvinder, som i følge vores vante normer burde være kede af det og skamfulde, men som stik imod forventning er livsglade, livsnydere og glade for deres kroppe. Tykke kvinder, der gør det allermest uacceptable – fortsætter med at være tykke uden at ville tabe sig. For det var én af de ting, der slog os, da vi for første gang skulle forklare omverden om ideen: At vi aldrig nogensinde selv har set en film om tykke personer, som ikke på et eller andet tidspunkt handler om, at de tykke vil tabe sig for at få et bedre liv. Alene tanken om at skildre tykke, der ikke vil tabe sig, lød vanvittigt. Og dermed vanvittigt spændende at undersøge. For kunne det virkelig passe, at der fandtes tykke mennesker, der var glade for deres kroppe?”
I min optik udtrykker citatet en lidt for glansbilledagtig fremstilling af indholdet. Et stykke ad vejen forekommer glæden over de store kroppe at være et postulat, som filmens hovedpersoner ikke giver dækning for.
Det er fedt (jeg hader udtrykket, der udvander vores smukke, danske sprog, men her forekommer tillægsordet for en gangs skyld relevant), at fire, fede kvinder har fundet sammen i en kropspositiv bevægelse og viser både deller, bølgende bryster og blævrende lår. Så længe det får dem til at føle sig bedre tilpas.
Det er imidlertid en illusion at tro, at skønhedsidealer kan ændres via aktivisme og krav – det er markedsværdien, der sætter normen – og hvis kvinderne hvilede så godt i deres kroppe som påstået, ville der ikke være nogen grund til at gå til angreb på ’den tynde norm’.
Men helt bestemt værdifuldt er det, at filmen kan give inspiration til at gøre op med fordomme om, hvad der forårsager overvægt. Jf. disse tre links, bl.a. til en glimrende radioudsendelse, der tematiserer myter om fedme:
https://www.dr.dk/radio/p1/hjernekassen-pa-p1/hjernekassen-pa-p1-2017-10-23
https://netdoktor.dk/sundhed/fedme-skyldes-ikke-kun-forkert-kost.htm
https://www.information.dk/debat/leder/2015/07/hvem-baerer-ansvaret-fedtet
Længde: 88 minutter
- Instruktører: Louise Detlefsen og Louise Unmack Kjeldsen
- Premieredato: torsdag d. 10. oktober