En stadigt voksende andel af børn i Danmark fødes af indvandrerkvinder

Foto: Steen Raaschou

Der sker en langsom men sikre ændring i sammensætningen af befolkningen i Danmark. Ikke-vestlige indvandrere udgør en voksende andel af befolkningen.

 

Det hænger sammen med indvandring og familiesammenføringer. Men ikke kun det.

 

Antallet af fødsler spiller en vigtig rolle. Især i betragtning af, at antallet af danske kvinder i den fødedygtige alder 15 – 50 år bliver stadigt færre.

 

Deres antal er faldet med små 70.000 i perioden fra 2007 til 2018.

 

I samme periode er antallet af ikke-vestlige kvinder i den fødedygtige alder til gengæld streget med lidt over 56.000.

 

Så uanset om ikke-vestlige kvinders fødselsrate for nogle nationers vedkommende nærmer sig den danske, så vil antallet af ikke-vestlige børn ubønhørligt stige alene af den grund, at der blandt de ikke-vestlige indvandrere bliver flere og flere til at føde børn samtidig med, at der bliver færre danske kvinder i den fødedygtige alder.

 

Således forudser Danmarks Statistik i sin befolkningsfremskrivning, at der i 2029 vil være 1.001.642 danske kvinde i den fødedygtige alder mod de nuværende 1.063.036 i 2018.

 

Omvendt vil antallet af ikke-vestlige kvinder i den fødedygtige alder stige fra 158.346 i 2018 til i alt 186.939 i 2029.

 

Det afspejler sig i fødselstallene

Denne skæve udvikling kan tydeligt aflæses i antallet af børnefødsler, hvor der blive født færre og færre danske børn, medens antallet af ikke-vestligt fødte børn konstant stiger.

 

Fra 2007 og til 2018 faldt antallet af nyfødte i Danmark med over to tusinde fra 64.082 til 61.476, men faldet skyldes udelukkende danske kvinders fravær på landets fødeafdelinger.

 

I 2007 fødte danske kvinder i alt 55.436 børn. Det antal faldt i 2018 til i alt 47.837 børn.

 

Til gengæld var ikke-vestlige kvinder noget flittigere:

 

I 2007 fødte ikke-vestlige kvinder i Danmark i alt 6.438 børn. Det antal steg i 2018 til i alt 9.377 børn.

 

Det faldende antal dansk fødte børn og det stigende antal ikke-vestlig fødte hænger ikke blot sammen med et faldende antal danske kvinder i den fødedygtige alder.

 

Det handler i lige så høj grad om fødselshyppighed.

 

Og her kan danske kvinder slet ikke være med

Tilbage i 2007 udgjorde danske kvinde i den fødedygtige alder 88,6 procent af samtlige kvinder i Danmark i den pågældende alder, men fødte 86,6 procent af samtlige nyfødte i Danmark.

 

Til gengæld udgjorde ikke-vestlige kvinder det år i den fødedygtige alder 8,0 procent, men stod for 10,0 procent af samtlige fødsler.

 

I 2018 bliver forskellen endnu mere mærkbar på grund af et stigende antal ikke-vestlige kvinder og et faldende antal danske kvinder i den fødedygtige alder.

 

Sidste år lå antallet af fødedygtige danske kvinder på 81,3 procent af samtlige kvinder i den fødedygtige alder i Danmark, men fødte til gengæld blot 77,8 procent af samtlige børn i Danmark i 2018.

 

Hvad angår ikke-vestlige kvinder udgjorde deres andel i 2018 af de fødedygtige kvinder i alt 12,1 procent, men de fødte til gengæld 15,3 procent af samtlige nyfødte i Danmark det år.

 

Tilbage står, at der i valgkampen snakkes om udgifter til blandt andet et stigende antal børn, men ingen taler om, hvilke børn det drejer sig om.

 

Denne artikel er baseret på følgende kilder:

https://www.statistikbanken.dk/10017 (Tabelkode: FODIE)

 

https://www.statistikbanken.dk/10021 (tabelkode: FOLK 2)

 

https://www.statistikbanken.dk/10022 (FRDK 118)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…