Den nye boligminister Kaare Dybvad fra Socialdemokratiet skal gennemføre den store plan for opløsning af ghettoerne. Den har socialdemokratiet og SF stemt for.
Men den nye minister siger i dag tirsdag, at “som minister vil jeg som noget af det første stoppe med at bruge ghetto som begreb”. Det siger han til Politiken 9.7. Se også B.T.
Han siger også, at han er parat til at se på de lokale ønsker om dispensation for kravene om eksempelvis nedrivning af boligblokke.
“Når man har været derude og set folk kæmpe for at få tingene til at hænge sammen, er det tydeligt, at det påvirker dem at bruge det negative udtryk. Og jeg vil som minister ikke stemple dem”, siger han til avisen.
Han understreger, at han og Socialdemokratiet “står fuldt og helt” ved den samlede pakke af ghettolove.
Lovenes initiativer skal bidrage til at nedbryde ghettoerne.
“Vi kan ikke ændre formuleringerne i lovene. Jeg tror heller ikke, at sproget betyder alt, men det gør noget”.
Bent Madsen, der er direktør for organisationen Danmarks almene Boliger, glæder sig over signalværdien i ministerens udmelding.
“Det vil vores beboere blive rigtig glade for . Det er selvmodsigende at tale områder ned, når man arbejder med at bygge op”, siger han til avisen.
Pia Kjærsgaard, der er Dansk Folkepartis udlændingepolitiske ordfører, siger, at udmeldingen er udtryk for konfliktskyhed.
Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er imod at droppe ordet ‘ghetto’.
“De sagde inden valget, at de ville fastholde en stram udlændingepolitik, men så snart de får magten, udhuler de den”, siger hun til Politiken.
For Støjberg er det afgørende at fastholde, at områder, der officielt kaldes ghettoer, »ikke er en del af resten af landet, men områder, hvorfra nogen prøver at slå hul på fundamentet for vores samfund”.
Områderne skal have et navn
Det er ikke tilfældige områder, der kaldes ghettoer. Det er boligområder , der har en række problemer, som er klart definerede i loven:
Andelen af ikke vestlige indvandrere og efterkommere blandt beboerne er højere end 50 procent.
Desuden vil der være mindst to af følgende fire problemer i en ghetto:
Mere end 40 procent er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller under uddannelse.
Tre gange så mange som landsgennemsnittet er dømt for alvorlig kriminalitet.
Over 60 procent mellem 30 år og 59 år har kun grunduddannelse.
Den gennemsnitlige bruttoindkomst i området er mindre end 55 procent i regionen.
Hvis et boligområde har disse problemer og er en ghetto har de krav på en særlig indsats for at modvirke at problemet bliver større.
Hvis de ikke kaldes ghettoer, skal man altså finde på et andet navn, der afgrænser disse problemområder.
I Frankrig kaldes ghettoer for ‘zone sensible’. I Sverige hedder de ‘udsatte områder’.
Svenskerne har tidligere kritiseret danskerne for at bruge ordet ghetto, som de mente var for hårdt.
Og i Danmark har det været til diskussion gennem flere år. Boligbevægelsen har været arg modstander. Den har kritiseret S og SF for at tilslutte sig ghettoplanen. Planen har også splittet rød blok.
Men Kaare Dybvar siger ikke noget om hvilket ord han kunne tænke sig at bruge i stedet for ghetto.
Han siger heller ikke noget om, at der ikke er taget højde for et meget grundlæggende problem: Mange ghetto-områder er regulære parallelsamfund. Eller rettere sagt: Muslimske parallelsamfund.
Kaare Dybvad har ofte talt om, hvor vigtig sammenhængskraften er for det danske samfund.
Især de muslimske parallelsamfund er en stor trussel mod denne sammenhængskraft.
En chef for et vagtværn advarer i en anden artikel her i avisen mod parallelsamfund, som undergraver respekten for danske værdier.
Hvilket svar har Kaare Dybvad til denne mand?
Hvis han vil droppe udtrykket ghetto må han først foreslå et andet og bedre begreb. Og gerne et, der rummer problemet med muslimske parallelsamfund.