Ny bog om drabet på Stine Geisler kaster ikke meget nyt af sig. Men den er knageme både spændende og dygtigt lavet

Politiefterforskning og journalisme

Der er sædvanligvis to slags forfattere til kriminaldokumentariske bøger. Den ene er de professionelle: politifolk, som ofte skriver om sager, de selv har været involverede i, og som derfor læses med respekt i kraft af deres faglige og saglige indsigt. Og så er der journalister, som af forskellige grunde kaster sig over true crime. Der er ingen grund til på forhånd at afvise deres engagement. Der er nemlig eksempler på, at de har kunnet bidrage med vigtige oplysninger eller har kastet lys over dunkle sager og forhold.

 

Søren Baastrup er journalist og har skrevet en række bøger om alt fra rockerliv til fodboldstjerner. Sådan i den mere sensationelle genre, som der findes et stort publikum til. Det er helt fint. Journalister fremkommer nogle gange med deres egne teorier i en kriminalsag. De ser sig selv i en større mission. De kan også bare fortælle løs om det, som enhver med nogenlunde kvalificeret indsigt véd i forvejen. En sådan bog er Baastrups. Men den er knageme fermt skruet sammen.

 

Et åbent sår – hvem dræbte Stine Geisler?

Hvorfor nu en bog en Stine Geisler-sagen? Det er ikke, fordi der er fremkommet noget som helst afgørende nyt i sagen fra 1990, som plagede og plager politiet, og som skal ses i forbindelse med en række andre uopklarede kvindedrab i vor hovedstad. Det kan selvfølgelig bare være for at give en samlet fremstilling af et uhyggeligt drab, hvilket er helt legitimt, især når læseren som i dette tilfælde ikke skal belemres med journalistens helt private opklaringsarbejde og teorier.

 

Bogen er ikke skrevet, fordi der ikke har været skrevet meget om den 18-årige Stine, som under et pinsekarneval for 29 år siden brutalt mødte sin banemand i et kælderlokale i Teglgårdsstræde. Det var en sag, som i allerhøjeste grad optog pressen. Ove Dahl, som var tættest på sagen, har selv to af sine bøger beskrevet sagen, og Baastrup føjer ikke noget afgørende nyt til disse fremstillinger.

 

Kontaktdrab eller fjerndrab? – Og hvem var manden fra Café Wilder?

Tilbage står stadigvæk, at sagen aldrig er blevet opklaret. Var det et kontaktdrab eller et fjerndrab? Kendte morderen sit offer eller ej? Det er der ikke enighed om. Der kan tales for begge teorier. Har man haft fat i morderen, men har ikke kunnet skaffe tilstrækkelige beviser? Også den teori har sine talsmænd. Man fokuserede fra begyndelsen opklaringsarbejdet på, at Stine kendte sin morder. Låste man sig fast på det? Er der personer, som man aldrig rigtigt fik undersøgt? Bogen kaster f.eks. ikke lys over, hvem manden fra Café Wilder var. Var han i politiets søgelys? Hele netværket på og omkring Stines gymnasium er også meget underbelyst. Der er i hvert fald højst sandsynligt nogen, der vidste mere, end de ville ud med. Det vanskeliggør jo en løsning. Hvad er det, der skal skjules?

 

En uhyggelig række af uopklarede kvindedrab

Vi får præsenteret sagens fakta på en fængslende vis. Baastrup er en meget dygtig håndværker, som sætter sin bog sammen som en mosaik af tids- og stedspring, men aldrig uden at efterlade læseren i tvivl om, hvor man er henne. Noget af stoffet er rekonstruktion, men tro mod de faktiske hændelser.

Indvævet i stoffet er en kort omtale af de andre uopklarede kvindedrab 1989-91: Marcela, Betina, Hanne og Anette. Et sjette kvindedrab fra 1990 blev opklarede mange år senere. Men ”Amagermanden” kan ikke beviseligt knyttet sammen med Stine. Vi venter fortsat på svar.

 

Søren Baastrup, En djævel i den lyse nat. Hvem myrdede Stine Geisler?

People’s Press 2019, 272 sider, ill., 250 kroner.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…