Berømt kvindeforkæmper blev kaldt ”antimuslimsk racist” – men det er de politisk korrekte, der står for racismen

Den tyske journalist Alice Schwarzer har gennem mange år stået forrest i kampen for kvinders rettigheder. Det har udløst mange angreb på hende.

 

Da hun forleden skulle holde foredrag på et østrigsk universitet, blev hun igen udsat for fjendtlige reaktioner. Men denne gang kom de ikke fra mænd, der bekæmper kvinders rettigheder.

 

De kom derimod fra unge politisk korrekte kvinder, der angreb hende for at være imod, at islamiske regler skal styre samfundet – såkaldt politisk islam.

 

Og ikke nok med det: De politisk korrekte mente også, at Schwarzer slet ikke havde ret til at kritisere islam, fordi hun var en hvid kvinde!

 

Så fik Alice Schwarzer nok.

 

De politisk korrektes angreb på ytringsfriheden

Den gruppe af studerende, der var kritiske over for Alice Schwarzer, forsøgte først at forhindre hende i at komme til orde. De krævede mødet aflyst.

 

Men det afviste universitetets rektor blankt. Til den østrigske avis ”Der Standard” sagde han: ”Nej, det gør dette universitet ikke. Sådan er vi ikke. Alice Schwarzer vil gå aktivt ind i debatten om jeres anklager, og så vil hun stå til rådighed for en debat.”

 

Alice Schwarzer ser studenterforeningens udfald som et ”angreb på ytrings- og meningsfriheden”. Hun henviser til, personer, der ikke vil bøje sig for den politiske korrekthed, også oplever den type angreb alle mulige andre steder: Berlin, Paris, London, New York.

 

Kritisk debat af islam bliver udråbt som ”forfølgelse” og ”diskriminering”. Den anklage kommer vel at mærke ikke kun fra muslimske kredse, men også fra de politisk korrekte.

 

Islams regler skal ikke styre vores samfund

Alice Schwarzers kritik af islam retter sig mod det, hun kalder ”politisk islam”: Hun siger nej til muslimske krav om, at samfundet skal indrettes efter islamiske regler.

 

Det gør hun blandt andet ud fra den helt rigtige opfattelse, at bogstavtro islam er ekstremt kvindeundertrykkende.

 

Derimod må folk have den religiøse tro, som de vil, siger hun. Hvis de synes, at de får en positiv religiøs oplevelse gennem islam, er det deres private sag.

 

Skældsord og hånlatter

Schwarzers argumenter blev på mødet ikke mødt med modargumenter fra de politisk korrekte studerende. De blev derimod mødt med skældsord:

 

Hun blev beskyldt for at stå for en ”antimuslimsk racisme”.

 

På et tidspunkt blev hendes synspunkter mødt med en hånlatter fra de mest politisk korrekte gemytter. Hånlatteren slog over i skingre tilråb.

 

De højlydte havde dog ikke flertallet af forsamlingen med sig. Mange var irriterede over deres protester mod, at en “hvid kvinde” kritiserede islam og dermed gjorde sig skyldig i ”antimuslimsk racisme”.

 

På et tidspunkt havde Alice Schwarzer hørt tilstrækkeligt. Hun råbte: ”Nu er det nok!”

 

Det fik en gruppe af de mest ekstreme politisk korrekte til at forlade salen med bemærkningen: ”Sådan en usolidarisk flok!”

 

“En hvid kvinde”

De politisk korrekte studerende, der demonstrerede mod Alice Schwarzer, anklagede hende ikke bare for ”antimuslimsk racisme”. De brugte altså også imod hende, at hun var hvid.

 

Som de sagde (eller råbte): ”Det går ganske enkelt ikke, at en hvid kvinde endnu engang skal have lov til at sige noget her.”

 

Det er kernen i racismen, at man bedømmer og behandler folk efter deres race/hudfarve. Og modstanden mod, at en hvid kvinde udtalte sig kritisk om islam, kan dårligt opfattes som andet end racisme.

 

En racisme, der altså blomstrer i de kredse, der beskylder en islamkritiker for at være racist.

 

Racisme mod hvide bliver stuerent

Arrangementet med Alice Schwarzer blev en opvisning i to dybt skræmmende træk ved den venstreorienterede politiske korrekthed, der præger bestemte miljøer – i høj grad også i Danmark.

 

For det første gøres en kritik af bestemte synspunkter til en krænkelse af bestemte befolkningsgrupper. Når Schwarzer kritiserer islam, så bliver det til, at hun krænker muslimer.

 

På den måde forsøger man at lamme enhver fri diskussion. Hvis en person leverer gode, skarpe, kritiske argumenter, så skynder man sig at fremstille det som et angreb på en bestemt gruppe, der udnævnes til ofre.

 

For det andet: Man erstatter gode argumenter med racistiske udfald. Man bruger mod sin modpart, at vedkommende har en bestemt hudfarve. I de politisk korrekte kredse bruges dette altid mod hvide personer.

 

Racisme, mens kronprinseparret var til stede

Denne anti-hvide racisme optræder efterhånden i en række forskellige sammenhænge.

 

Således kunne man for nylig opleve, at sangerinden Jade, der modtog en pris fra kronprinseparret, brugte anledningen til at kalde til kamp mod ”det hvide overherredømme”!

 

Der findes ekstremistiske kredse i specielt USA, som fabler om “hvidt overherredømme”. Men sangerindens bemærkning gik tydeligvis ikke bare på disse forskruede mennesker.

 

Hun protesterede helt generelt mod vores samfund, som hun udnævnte til at være præget af “hvidt overherredømme” (og “patriarkatet”). Som om det danske samfund drejede sig om at bevare den hvide races magt.

 

Men ingen kaldte sangerinden til orden for denne hadefulde karakteristik.

 

Racisme mod hvide begynder at blive stuerent.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…