Tyrkiet har fået et tocifret milliardbeløb i optagelsesstøtte fra EU – et flertal i folketinget vil ikke sætte en stopper for det

Uanset der foregår en islamisering af Tyrkiet.

 

Uanset at Tyrkiet fortsat nægter at vedkende sig et folkemord på mellem 1,5 og 2,5 millioner kristne.

 

Og uanset at Tyrkiet måske nu er i gang med samme operation mod kurderne, skal Tyrkiet alligevel fortsat være kandidat som medlem af EU.

 

Det fastslog et flertal i Folketinget den 31. oktober.

 

Dansk Folkeparti havde fremsat et forslag til vedtagelse om, at regeringen på Danmarks vegne skal afvise Tyrkiet som EU-kandidat.

 

Og det kan Danmark gøre, da reglerne for optagelse af nye lande i EU er skruet sådant sammen, at hvis blot et land siger nej, vil anmodningen blive afvist.

 

Jeppe Kofod: Tyrkiet er en vigtig partner for EU

I forbindelse med optagelsesforhandlingerne er der til Tyrkiet i perioden 2014 – 2020 afsat, hvad der svarer til lidt over 33 milliarder danske kroner i form af såkaldt optagelsesstøtte, hvor pengene skal bruges til højere standarter for demokrati, menneskerettigheder og retsprincipper.

 

Godt nok stod Folketingets partier i kø for at fordømme udviklingen i Tyrkiet, hvor den lige siden er gået i den stik modsatte retning af det, de 33 milliarder kroner skulle bruges til, men flertallet ville alligevel ikke tage det afgørende skridt.

 

Det vil sige følge Dansk Folkeparti og opfordre regeringen til at meddele EU, at de mere eller mindre fastfrosne optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet skal afbrydes med den besked til Erdogan, at Tyrkiet ikke længere er kandidatland.

 

Som udenrigsminister Jeppe Kofod (S) blandet andet udtrykte det om den aktuelle situation i Tyrkiet:

 

”Det tyrkiske civilsamfund har vanskelige vilkår, retssystemet kan ikke beskrives som uafhængigt og upartisk, der er sket en styrkelse af den udøvende magt over for retssystemet, og der ses politisk motiverede anholdelser, afskedigelser af dommere og anklagere og gentagne angreb mod advokater og menneskerettighedsforkæmpere. 10.000 er fortsat fængslet for terrorrelaterede forhold, heriblandt journalister og folkevalgte politikere, især fra det kurdisk orienterede oppositionsparti, HDP.”

 

Men, understregede Kofod:

 

”Tyrkiet er ikke et land, vi kan ignorere. Det er en mangeårig allieret i NATO, en nøglepartner for EU og en helt central samarbejdspartner i spørgsmålet om håndteringen af migrationsstrømme. Tyrkiets rolle på det område må ikke undervurderes.”

 

Sagde altså udenrigsministeren på et tidspunkt, hvor Erdogan forsøger at holde EU i et jerngreb med trusler om at åbne for strømmen af migranter og nu er begyndt at løslade IS-terrorister i en situation, hvor EU siden 2016 årligt har finansieret Erdogan med et beløb, der svarer til lidt over syv milliarder kroner årligt for at holde flygtningestrømmen tilbage.

 

Og de fleste partiers ordførere fulgte trop i samme stil

Ordførerne fra Socialdemokratiet, Venstre, Det radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det konservative Folkeparti tilsluttede sig fuldt ud Jeppe Kofods opfattelse af den aktuelle situation i Tyrkiet samt udenrigsministerens vurdering af, at EU på trods af udviklingen ikke kan undvære Tyrkiet.

 

Under forhandlingerne stillede Dansk Folkepartis ordfører, Morten Messerschmidt, et forslag til vedtagelse, hvor det blandt andet hed:

 

”Folketinget beklager, at regeringen ikke ønsker at stoppe EU’s forhandlinger med Tyrkiet, der hverken kulturelt eller geografisk hører til Europa og derfor aldrig skal være medlem af EU. Folketinget pålægger derfor regeringen at meddele EU, at den igangværende optagelsesforhandling samt den vedvarende finansiering af førtiltrædelsesprocessen standses.”

 

Det var de partier, der engang ud i fremtiden forsat ser Tyrkiet som medlem af EU, dog forberedte på, og havde stillet såkaldt modforslag, hvor det blandt andet hedder:

 

”Folketinget anerkender behovet for fortsat dialog og samarbejde med Tyrkiet, bl.a. om samhandel og migration. Folketinget opfordrer regeringen til sammen med partnerne i EU og andre internationale fora at fastholde presset på Tyrkiet for at efterleve grundlæggende rettigheder og internationale forpligtelser.”

 

Dette forslag blev vedtaget med stemmer fra Socialdemokratiet, Venstre, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti samt Det konservative Folkeparti. Imod stemte Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Nye Borgerlige og Liberal Alliance. Alternativet udlod at stemme.

 

Dermed bortfaldt forslaget fra Dansk Folkeparti plus et forlag fra Enhedslisten, hvor man havde lagt sig midt imellem.

 

Morten Messerschmidt: Muslimske lande har ikke noget at gøre i EU

Under debatten var det flere gange blevet antydet, at Dansk Folkepartis modstand mod Tyrkiet hænger sammen med, at der er tale om et muslimsk land

 

Blandt andre slog den radikale ordfører Jens Rohde, den tone an, og da ordføreren for Socialistisk Folkeparti, Balder Mark Andersen, direkte spurgte ind til det, og ville vide, om Dansk Folkeparti også ville udelukke Tyrkiet, hvis det var et fuldt ud demokratisk land med videre, svarede Morten Messerschmidt:

 

”Ja, al den stund at årsagen til, at alle islamiske lande har et fravær af de gode dyder, som ordføreren nævner, er islam, så er det klart, at bremseklodsen er, at Tyrkiet er et muslimsk land. Altså, der er intet muslimsk land, som har de samme glædelige værdier og processer og så videre, som vi kender fra den vestlige kulturkreds, og som det jo har taget århundreder at udvikle, lød det fra Morten Messerschmidt, som fortsatte:

 

”Derfor er der naturligvis en sammenhæng. Det er jo heller ikke en tilfældighed, at de kristne lande i Vesteuropa er demokratiske, lighedsorienterede og så videre. Det skyldes jo for eksempel sækularitetsprincippet inden for kristendommen. Det findes som bekendt ikke i islam, og derfor skal man ikke lukke muslimske lande ind i en klub som EU.”

 

Og nu mener tyskerne, at Tyrkiet ikke har noget at gøre i NATO

Medens den tyske udenrigsminister Heiko Mass under et møde i tyrkiske hovedstad, Ankara, erklærede, at Tyrkiet stadig er et velkomment medlem af NATO, har den tyske befolkning en noget anderledes holdning den sag.

 

Medens Dansk Folkeparti mener, at Tyrkiet aldrig nogensinde bør blive medlem af EU, mener hele 58 procent af den tyske befolkning, at Tyrkiet bør smides ud af NATO, skriver det tyske dagblad, Die Welt

 

Kun 18 procent mener, at Tyrkiet fortsat har en plads i NATO, fremgår det af en meningsmåling, som YouGov har foretaget på vegne af det tyske presseagentur, dpa, der svarer til danske Ritzau.

 

Et endnu større flertal af de adspurgte går ind for en hårdere holdning mod Tyrkiet: 61 procent er for økonomiske sanktioner, og 69 procent er for et fuldstændigt forbud mod eksport af våben.

 

Læs mere her om Tyskland:

https://www.welt.de/politik/article202630800/Umfrageergebnis-Deutliche-Mehrheit-fuer-Ausschluss-der-Tuerkei-aus-der-Nato.html

 

Læs også:

https://www.berlingske.dk/globalt/professor-tyrkiet-begik-folkemord-paa-millioner-af-kristne-og-nu-vil-de?fbclid=IwAR21BeUpVxMUu8eqVBIw6UQoxylGFM0O67gMI3xu2txvDGNa-4mx5F82zcA

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…