Joy Mogensen tog det første spadestik til islamistisk moské i Roskilde – nu er hun kultur- og kirkeminister

Kultur- og kirkeminister Joy mogensen

Joy Mogensen er blevet udnævnt til ny kultur- og kirkeminister.

 

Hvor megen føling hun har med kirkelige anliggender, vides ikke. Men som borgmester i Roskilde markerede hun sig i hvert fald ved én lejlighed med en opsigtsvækkende holdning på det religiøse felt.

 

Det skete i forbindelse med byggeriet af en tyrkisk moské i byen.

 

Joy Mogensens rolle i denne forbindelse bidrager til tvivlen om, hvor meget S-regeringen overhovedet vil føre en stærk værdipolitik og udlændingepolitik, når det kommer til stykket.

 

Joy Mogensen godkendte opførelsen af en ny moské i Roskilde, som den islamistiske tyrkiske præsident Erdogans regime stod bag. Og hun tog det første spadestik til byggeriet.

 

Dermed gjorde hun reklame for et projekt, som indgår i en massiv international propagandaoffensiv fra Erdogans side.

 

De tyrkiske moskeer er redskaber for det islamistiske regime

De tyrkiske moskeer i Danmark og andre europæiske lande er direkte underlagt Erdogans islamistiske styre. De handler på ordre fra religionsministeriet, Diyanet, i Istanbul.

 

Dette ministerium kommer både med politiske påbud og med autoriserede fortolkninger af islam.

 

Byggeriet af stadig nye moskeer er en afgørende del af regimets bestræbelser på at kontrollere de mange tyrkiske indvandrere i europæiske lande. De skal opdrages til at være loyale over for Erdogan og islamismen.

 

Samtidig er moskeerne en magtdemonstration over for de europæiske lande – herunder Danmark – hvor disse moskeer bliver bygget.

 

Moskeen skal styrke Erdogans magt

Formålet med disse moskeer er altså langt fra kun religiøst. Det er i høj grad også politisk.

 

For en islamist som Erdogan, er det helt naturligt, at opførelsen af en moské som den i Roskilde tjener både et religiøst og politisk formål.

 

Islam er nemlig ikke bare en religion. Islam bestemmer også reglerne for, hvordan samfundet skal indrettes. Så for Erdogan er religion og politik simpelt hen to sider af samme sager.

 

Man opfører en ny moské i Roskilde, fordi man vil styrke islams religiøse og politiske rolle i Danmark – og for at øge Erdogans magt.

 

Den slags virker efter hensigten: Over halvdelen af de tyrkiske indvandrere i Danmark stemte på tyrannen Erdogan ved det seneste tyrkiske valg (de har stemmeret i hjemlandet).

 

For Erdogan er det naturligvis en rigtig god ting, hvis både de politiske myndigheder og de kirkelige autoriteter i Danmark deltager i hyldesten af regimets seneste fremstød for at styrke sin magt.

 

Hvad det angår havde Erdogan og hans håndgangne mænd bestemt ikke noget at klage over i Roskilde.

 

Indvielsen af den ny moské

Moskeen hedder Ayasofya-moskeen, og den er – af alle steder – placeret i Allehelgensgade! Og den blev såmænd indviet på Kristi Himmelfartsdag den 10. maj 2018.

 

Moskéens nytilkomne imam, Mehmet Hatip Ögütcü, indledte indvielsen med koranoplæsning, før rækken af talere kom til.

 

Først formand Tuncay Yilmaz fra Roskilde Kulturforening, der udadtil står bag moskéen, som staten Tyrkiet ejer og driver. Han talte både på tyrkisk og dansk.

 

Derefter tog Roskildebispen, Peter Fischer-Møller, over med et forsvar for religionsfriheden.

 

Biskoppen benyttede dog ikke lejligheden til at omtale, hvor massiv undertrykkelsen af religionsfriheden er i Tyrkiet, og hvor total denne undertrykkelse er i andre dele af den muslimske verden.

 

Tværtimod bidrog han med sin deltagelse til at blåstemple Erdogan-regimet og dets religiøse autoriteter. Det samme gjorde  Roskildes borgmester, Joy Mogensen.

 

Efter hende talte lederen af Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, en repræsentant for det tyrkiske religionsministerium Diyanet og den tyrkiske ambassadør i Danmark, Ugur Kenan Ípek. Sproget var tyrkisk. De henvendte sig til det tyrkiske parallelsamfund.

 

Borgmester Joy Mogensen tog så det første spadestik ved dette nye bidrag til at styrke den tyrkiske islamisme i Danmark.

 

I bedste fald naivt

I vores naboland Tyskland har der været kraftig debat om Erdogans moské-byggerier og i det hele taget styrkelsen af hans magt i den meget store tyrkiske migrantbefolkning.

 

Den slags debat er der ikke meget af i Danmark.

 

En dansk biskop stiller beredvilligt op ved det islamistiske regimes fremstød i Roskilde. En dansk borgmester tager lige så beredvilligt det første spadestik.

 

Nu er borgmesteren så blevet kultur- og kirkeminister.

 

Man må som et minimum kalde det naivt, at hun bidrog til at kaste glans over det politiske og religiøse styre i Tyrkiet.

 

Bange anelser om regeringens værdipolitik

Sådan noget giver bange anelser med hensyn til, hvad den nye regering egentlig står for, når det gælder værdikamp og udlændingepolitik.

 

Denne regering har allerede brudt sine løfter om at fastholde det såkaldte paradigmeskifte – altså kravet om, at krigsflygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet er fredelige nok til det.

 

Nu bliver det så klart, at en nyudnævnt minister med en central rolle i værdipolitikken har optrådt med velvilje over for islamistiske kræfter.

 

Det varsler ilde.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…