Den lille Dragør Kommune på det sydlige Amager er med blandt andet Kongelunden og Kongelundsfortet samt en lille hyggelig havn på mange måder et billede på typisk dansk idyl.
Og sådan skal det vedblivende at være, mener man tilsyneladende i kommunalbestyrelsen.
Som vel nok en af de første kommuner i landet er Dragør nu i gang med at udarbejde en hjemsendelsespolitik.
, ligesom det også i kommunen nu uigenkaldeligt slut med at sætte flygtninge foran danskere i boligkøen.
Midlertidige pavilloner med halvtreds boliger
Det er et flertal i kommunen bestående af Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og Socialdemokratiet, der står bag beslutningen om gennemføre det paradigmeskift i udlændingepolitikken, som Dansk Folkeparti fik med i finanslovsaftalen med regeringen.
Beslutningen om at udarbejde en hjemsendelsespolitik og sætte flygtninge bagest i boligkøen blev truffet kun lidt over en måned efter, paradigmeskiftet var blevet vedtaget i Folketinget den 21. februar og trådte i kraft den 1. marts.
”DF fik allerede for fire år siden gennemført, at halvdelen af de boliger, som kommunen kan anvise, skal bruges til boligsociale formål. På det tidspunkt havde vi ingen lejligheder at tilbyde folk, der var kommet i socialt uføre og manglede en bolig, fordi de gik til flygtninge,” fortæller Morten Dreyer til Den Korte Avis.
Morten Dreyer sidder i kommunalbestyrelsen for Dansk Folkeparti.
”Nu bliver det så alle boliger, vi kan anvise, der kan bruges til boligsociale formål. Flygtninge anvises kun i pavillonerne,” siger han.
Der er tale om midlertidige pavilloner med 50 boliger.
Langt de fleste kommuner har intet gjort
Som antydet lader det til, at Dragør er en af de få kommuner, hvor man er i færd med at gennemføre den del af paradigmeskiftet, som kommunen har indflydelse på.
Altså boligområdet og hjemsendelsesplaner.
Således har Danmarks største byer gjort lidt eller intet for at gennemføre paradigmeskiftet, skriver Berlingske Tidende den 23. maj.
Det gælder således Københavns Kommune, hvor mellem hver sjette og hver syvende indbygger nu er af ikke-vestlig oprindelse.
Her siger det socialdemokratiske medlem af Borgerrepræsentationen, Susanne Hedlund til avisen, at hun ”ikke mindes”, at der har været diskussion om paradigmeskiftet.
”I så fald er det gået hen over mit hoved. Jeg har selvfølgelig hørt om paradigmeskiftet, men kun som diskussioner i Folketinget som dét, der fik DF med i finansloven,” siger hun til Berlingske.
Hvad angår Odense er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på sagerne, medens man i Esbjerg blot fortsætter med blandt andet boliganvisning som hidtil.
Martin Henriksen: Det undrer mig ikke
På Christiansborg er Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, ikke spor forbløffet over, at det går trægt med at implementere den del af paradigmeskiftet, som er overladt til kommunerne.
Det vil sige boliganvisning og hjemsendelse.
”Det er ikke tilfredsstillende, men heller ikke overraskende. I Dansk Folkeparti er vi vant til, at alle mulige instanser modarbejder det, som vi får vedtaget på Christiansborg, når det handler om en stram udlændingepolitik,” siger han til Den Korte Avis.
Over hundrede tusinde siden 1997
Siden 1997 og til og med 2008 har Danmark givet midlertidig opholdstilladelse til ikke færre end 105.000 flygtninge og familiesammenførte.
Af dem er de 95.000 stadig i landet, selvom forholdene i deres hjemlande er blevet bedre, skriver Berlingske.
Formålet med paradigmeskiftet er at knæsætte det princip, at en opholdstilladelse er midlertidig og udløber i det øjeblik, forholdene i flygtningens og hans families hjemland er blevet så forsvarlige, at de kan sendes retur.
Det gælder helt aktuelt syriske flygtninge, hvor forholdene i Syrien nu er i bedring, og det vil gavne den rettigdigede omhu, man har udvist i Dragør Kommune.
Ud de i alt 603 ikke-vestlige personer, der var bosiddende i kommunen den 1. april i år, er de 80 syrere, og dem vil kommunen formentlig være totalt forberedte på at sende hjem, så snart startskuddet lyder.
Læs også: