Nu er det dokumenteret: Stramninger virker og har sparet Danmark årligt for fem tusinde asylansøgere

De stramninger, som VKO-flertallet indførte i 2002 har virket efter hensigten.

 

Det gælder ligeledes de stramninger, som blev gennemført under den foregående regering, under ledelse af Lars Løkke Rasmussen (V) og presset igennem af Dansk Folkeparti.

 

Det fremgår af en undersøgelse, som tre danske forskere har lavet for Princeton University i USA.

 

Forskerne har undersøgt perioden 2002 til 2012 og igen perioden 2015 til 2018, hvor to borgerlige regeringer gennemførte stramninger.

 

Fem tusinde asylansøgere fravalgte hvert år Danmark

Forskernes konklusion er klar. Stramningerne har virket efter hensigten, nemlig at nedsætte asylpresset mod Danmark.

 

”Vi finder betydelige effekter. Nedsættelsen af ydelserne har reduceret tilstrømningen af indvandrere med netto 5.000 mennesker om året,” hedder det blandt andet i rapporten, som dog fastslår, at også andre faktorer generelt har betydning for tilstrømningen.

 

Starthjælp og integrationsydelse

Det var VK-regeringen, som sammen med Dansk Folkeparti indførte den såkaldte starthjælp, der nedsatte ydelserne til nyankomne asylansøgere med op til 40 procent i gennemsnit i forhold til kontanthjælpsydelserne.

 

Da Helle Thorning Schmidt efter valget i september 2011 dannede regering den 3.oktober afskaffede hun som noget af det første starthjælpen, og det medførte ifølge undersøgelsen, at asyltilstrømningen kom op på højde med tilstrømningen af EU-borgere.

 

Det forhold blev radikalt ændret, da Lars Løkke Rasmussen efter valget i juni 2015 dannede regering den 28. juni og indførte den såkaldte integrationsydelse, der er 45 procent mindre end kontanthjælpsbeløbene.

 

Og fra næsten den ene dag til den anden faldt antallet af asylansøgere, der søgte mod Danmark, brat.

 

Det fremgår klart af en opgørelse, Den Korte Avis har lavet, og hvor vi har målt antallet af asylansøgere i Danmark som en procentdel af samtlige asylansøgere i de 28 EU-lande.

 

Siden 2016 har langt under én procent søgt asyl i Danmark

For at få et korrekt billede af, hvor attraktivt det er for asylansøgere at vælge Danmark, er det ikke nok blot at konstatere en nedgang eller det modsatte i antallet asylansøgere.

 

Baseret på asyltal fra EU’s statiske kontor, Eurostat, har vi kigget på tre perioder:

 

VKO. Anders Fogh Rasmussen (V) fra 2008 til 2011 med starthjælp.

I denne periode søger i alt 1.057.110 personer asyl i EU. Heraf søger de 15.080 asyl i Danmark. Det svarer til 1,4 procent af samtlige asylansøgere i EU i denne periode.

I den forbindelse skal det nævnes, at asyltallet steg i 2010 på grund af en dom ved Menneskerettighedsdomstolen, som gav asylansøgere den fejlagtige opfattelse, at der nu blev lempet i Danmark.

Det betød, at 1,9 procent det år søgte asyl i Danmark. Året efter faldt antallet igen til de 1,3 procent, der var gennemsnittet for hele perioden minus 2010,

 

S, SF, RV. Helle Thorning-Schmidt (S) 2012 – 2015 afskaffer starthjælpen.

I denne periode søger i alt 2.716.190 personer asyl i EU. Heraf søger de 48.830 asyl i Danmark. Det svarer til 1,8 procent af samtlige asylansøgere i EU i Denne periode.

 

V + VLAK. Lars Løkke Rasmussen (V) 2016 – 2018 (2019). Indfører efter pres fra Dansk Folkeparti integrationsydelse.

I denne periode søger i alt 2.620.310 personer asyl i EU. Heraf søger de 12.270 asyl i Danmark. Det svarer til 0,5 procent af samtlige asylansøgere i EU i denne periode.

Eurostat bringer ikke løbende asyltal, så perioden dækker således kun de tre år 2016 – 2018.

 

Et markant fra Thorning til Løkke

Forskellen i antallet af asylansøgere i 2015 under Thorning-Schmidt og antallet af asylansøgere under Løkke Rasmussen i 2016 er markant.

 

Medens det samlede EU i 2015 og 2016 modtog henholdsvis 1.322.845 og 1.260.910 asylansøgere, faldt antallet af asylansøgere i Danmark i 2016 med under en tredjedel i forhold til 2015.

 

I 2015 søgte således i alt 20.935 personer asyl i Danmark. Det svarer til 1,6 procent af samtlige asylansøgere i EU i 2015.

 

I 2016 søgte i alt 6.180 personer asyl i Danmark. Det svarer til blot 0,4 procent af samtlige, der i 2016 søgte asyl i EU.

 

Kun få kommer ind i EU via Middelhavet

Det er på mange måder en udbredt opfattelse, at asylpresset mod EU kan måles på transporterne over Middelhavet.

 

Sådan hænger det imidlertid ikke sammen

 

Blandt de 647.165 personer, der i 2018 søgte asyl i EU, var de 141.472 ifølge FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, kommet ind via Middelhavet.

 

Men uanset hvor mange eller hvor få, så lader det til, at stramninger virker.

 

Artiklen er baseret på nedenstående tabel fra Eurostat, hvor du kan følge asyludviklingen fra 2008 til 2018:

https://ec.europa.eu/eurostat/tgm/table.do?tab=table&init=1&language=en&pcode=tps00191&plugin=1

 

Rapporten om stramningernes effekt finder du her.

”The Welfare Magnet Hypothesis: Evidence from an immigrant welfare scheme in Denmark”

https://static1.squarespace.com/static/5b74a2ebfcf7fda680a56b29/t/5db9a9d6eccc20272c3c41b9/1572448729309/WelfareMagnets.pdf

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…