Der er trængsel i Sverige: Over hundrede udlændinge var tilmeldt en enkelt lejlighed, og det er der en speciel grund til

Skærmprint/YouTub/Arkiv fra en anden sammenhæng

De mange udlændinge, der strømmer til Sverige, har medført en helt speciel form for handel med lejligheder.

 

Eller rettere: adresser.

 

Således kan SVT, der svarer til Danmarks DR, afsløre, at der i en enkelt lejlighed i det sydlige Stockholm, er tilmeldt ikke færre end hundrede personer.

 

Alle sammen udlændinge og mange af dem er tidligere straffede. Blandt dem en dømt morder.

 

Dækadresser og senge på sorte hoteller

SVT kan således afsløre, at der via reklamer på et russisk-sprogligt websted tilbydes udlændinge en illegal vej ind i Sverige.

 

Webstedet er åbent for enhver, og her tilbydes udenlandske borgere svenske postadresser for et par hundrede dollars om måneden, madrasser til et par tusind kroner på sorte hoteller og falske identiteter.

 

Således har SVT News været i forbindelse med en mand i 40’erne, der i en annonce oplyser, at han sælger adresser.

 

Han fortæller, at der er tale om en adresse i Botkyrka syd for Stockholm, og at prisen er 500 kroner om måneden.

 

SVT Nyheter har identificeret flere lejligheder med omkring hundrede personer registreret.

 

Enhver, der sælger adresser, kan således tjene titusinder af dollars, skriver SVT.

 

Et undergrundssamfund, der udnyttes af kriminelle

Problemerne bunder i, at man i Sverige rask væk og ukritisk uddeler såkaldte koordinationsnumre til udlændinge som en slags erstatning for CPR-numere

 

Over 870.000 koordinationsnumre er tildelt personer, der ikke er registreret i Sverige, siden systemet blev introduceret for 20 år siden, skriver SVT og fortsætter:

 

”Da det svenske skattemyndighed undersøgte personer med koordineringsnummer 2017 blev det estimeret, at omkring 45 procent ikke havde nogen verificeret identitet. Af dem, der kom uden for EU, manglede 75 procent retten til at arbejde i Sverige.”

 

Det har ifølge politiet bidraget til et voksende undergrundssamfund, hvor mange af dem, der kommer til Sverige i håb om et bedre liv, udnyttes af arbejdsgivere eller tvinges til kriminalitet.

 

Andre kommer efter sigende med den hensigt at begå forbrydelser, fremgår det af SVT’s reportager om emner

 

Registrerer biler med henblik på kriminalitet

Hos Sveriges politis nationale operationelle afdeling, NOA, er efterforskningschef Linda H. Staaf meget utilfreds med systemet med koordinationsnumre.

 

”I 2018 var der over 700 koordineringsnumre i Sverige, der hver havde mindst ti køretøjer registreret,” siger Linda H Staaf til SVT og fortsætter

 

”I alt var der over 36.000 køretøjer registreret på koordinationsnumre, og som kan bruges til kriminelle handling af for eksempel ligaer af tyvebander, der bevæger sig rundt i landet.”

 

Hun oplyser, at politiet har gjort Justitsministeriet opmærksom på, at det er vigtigt med en ændring i systemet.

 

Læs også:

https://www.svt.se/nyheter/inrikes/har-saljs-adresser-pa-svarta-marknaden-stora-pengar-i-omlopp

 

https://www.svt.se/nyheter/inrikes/polischefen-om-samordningsnummer-700-personer-hade-minst-tio-fordon-var

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…