TV afslører store problemer med udenlandske læger på danske hospitaler – tidligere overlæge advarer

Colourbox

Udenlandske læger på danske hospitaler kan være til fare for patienternes liv og helbred

 

Mandag den 11. februar sendte DR1 1. del af 3 udsendelser De udenlandske læger.

 

Ingen synes sikkert, det er særligt morsomt at skulle indlægges på hospital, men når det ikke kan være anderledes på grund af sygdom eller et ulykkestilfælde, mindes sikkert mange tidligere tider, hvor man var lykkelig for at være kommet i gode, kompetente hænder.

 

Det er nok mere tvivlsomt, hvor tryg den danske befolkning generelt i dag føler sig ved at blive indlagt. Det fremgår da også af udsendelsens 1. del, at de patienter, der venter på operation, føler sig ret utrygge. De stoler ikke helt på, at de udenlandske læger har forstand på det, de beskæftiger sig med.

 

De, der ikke så udsendelsen, kan nedenfor se et grelt eksempel på, hvor galt det kan gå, når udenlandske lægers uddannelse er særdeles mangelfuld, og når mange taler så dårligt dansk, at patienterne har svært ved at forstå dem.

 

Styrelsen for Patientsikkerhed

Læser man de regler, der er udstukket for læger, der kommer fra lande uden for EU, ses det, at lægen bl.a. skal gennem en prøveansættelse.

 

Yderligere krav er, at hvis lægen er uddannet fra et universitet uden for EU og/eller er statsborger i et land uden for EU, skal visse uddannelsespapirer verificeres via ECFMGs Electronic Portfolio of International Credentials (EPIC). Først da kan lægen sende en ansøgning om dansk autorisation til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS).

 

Er lægen derimod uddannet i et EU/EØS-land tjekkes, om eksamenspapirerne er ægte. I så fald får vedkommende automatisk autorisation.

 

Det ser næsten tilforladeligt ud, så hvad kan gå galt?

 

Lidt statistik

Læs også
Sammenhæng mellem mikrobølger fra trådløst udstyr og autisme

Udsendelsens 1. del tager udgangspunkt i nogle sygehuse på Sjælland og i Jylland.

 

Der er hospitalsafdelinger, hvor halvdelen er udenlandske læger. På Sønderborg sygehus, Neurologisk afdeling (hjerne- og nervesygdomme), fremgår det, at der er 15 speciallæger, 13 af dem har en udenlandsk grunduddannelse. Flere af dem har dog herudover taget en dansk specialuddannelse.

 

Lægerne er fra Afghanistan, Litauen, Pakistan, Somalia, Indien og Sri Lanka.  

 

Tidligere ledende overlæge på Århus Universitetshospital, Else Marie Damsgaard, er rystet over, at man kan finde på at acceptere 50% udenlandske læger på en afdeling. Det er hendes opfattelse, at der ikke må være over 25%. Hun advarer mod for mange udenlandske læger på én afdeling. Selv om der er mange dygtige udenlandske læger, er der også mange, der ikke er det.

 

Det skal nok være mange dygtige, men de, der skal sortere de brådne kar fra, gør intet eller alt for sent noget for at stoppe den (mis)behandling af patienterne, der kan resultere i livslange smerter eller i dødsfald.

 

Lægemangel  

Der mangler læger i Danmark, og derfor lader de ansvarlige politikere og såkaldte kontrolmyndighed revl og krat med en meget ringe medicinsk viden kokkerere på befolkningen.

Læs også
Ulla og Holden har en dyrehandel. Staten forsøger nu at flå dem for afgifter. Men de bider tilbage

 

Ledende overlæge Jens Jørgen Jensen, Hospitalsenheden Vest i Herning, nævner, at det er svært at vurdere de udenlandske lægers uddannelse og faglige kunnen.

 

Jamen, hvem kan så? Dansk autorisation til at behandle patienter i Danmark udstedes af STSP. Men kontorchef Birgitte Drewes mener, at det er lægerne, der har ansvaret for de udenlandske læger, og lægerne mener altså, at det er svært for dem. Så hvor efterlader det patienterne?

 

Endvidere fremgår det af udsendelsen, at hvis en læge viser sig at være helt uduelig, har det tydeligvis sjældent nogen konsekvenserne i form af fratagelse af autorisationen.

 

Måske erindres den litauske ”kirurg”, der i 2014 lemlæstede i hvert fald to kvinders (under)liv. Der skulle gå to år, før han “indgik en aftrædelsesaftale” i 2016.

 

Det kunne ramme os alle  

Der er ingen danske overlæger på Slagelse Sygehus’ neurologiske afdeling og store sproglige, kulturelle og faglige problemer. De er alle fra henholdsvis Polen, Hvide Rusland, Rusland og Litauen.  

 

Læs også
Rod i recepterne

Man går bl.a. ikke stuegang, og medicin ordineres fra et skrivebord, hvilket resulterer i følgeskader og oversete komplikationer. Patienter bliver ikke undersøgt, og der er bl.a. flere tilfælde af blodforgiftning samt patienter, som er sendt hjem med infektionssygdomme.

 

Vennys sygdom og død gennemgås i udsendelsen. Efter den vellykkede operation på Rigshospitalet overflyttes Venny til sin hjemkommune på Slagelse Sygehus, Neurologisk afdeling.

 

Det får alvorlige konsekvenser for Venny, og hans helbred forværres på 10 dage på grund af tilstødende lungebetændelse og forgiftning. Kort tid efter dør han.

 

Der skal to nyansatte danske speciallæger til at stoppe den trafik. Med klager til STSP bliver der sat gang i en undersøgelse.

 

Styrelsen for Patientsikkerhed udsteder et, som det kaldes, historisk påbud, hvorved den neurologiske afdeling i Slagelse ikke længere må modtage og behandle akutpatienter, idet overlægerne er for dårlige til den akutte del af deres fag. Et sådant påbud er ifølge STPS uden fortilfælde i Danmark. Ingen af de østeuropæiske overlæger har dog fået indskrænket eller frataget deres autorisation.

 

Et grelt eksempel

Somalisk født mand (Bashir – pseudonym) med dansk statsborgerskab hævder at være uddannet til læge i Rumænien i 2016. Det skal vise sig, at læge er han ikke.

Læs også
Ret til at bestemme selv: Operationer på raske kønsorganer krænker drenges ret til egen krop

 

Men det var den hævdede kandidatuddannelse fra Rumænien, der gav Bashir dansk autorisation som læge i 2017.

 

Bashir blev lægevikar i et lægehus i Esbjerg, da en læge blev syg. Men han blev bortvist, da han ikke var kompetent. Han nåede at behandle 69 patienter inden.

 

Han søgte herefter job på et sygehus på Sjælland. Vi er stadig i 2017, da en overlæge på sygehuset underrettede STPS, efter at han havde set Bashirs CV. Overlægen mente ikke, at Bashir har nogen praktisk erfaring, og at hans behandling af patienter ikke er patientsikker.

 

Bashir får et midlertidigt forbud mod at behandle patienter og indkaldes til en test. Han dumper i samtlige spørgsmål. Bl.a. ville han røntgenfotografere lungerne hos en patient, der kastede blod op. Det vurderedes, at hans faglige viden var yderst bekymrende. På trods af dette og bortvisningen fra Esbjerg, beholdt han sin autorisation.

 

Hvis en EU-borger har taget sin lægeeksamen i et EU-land, er vedkommende underkastet reglerne for denne gruppe. Men ved blot et blik på Bashirs CV, står det klart, at han ikke har en medicinsk eksamen.

 

Af fotoet af hans CV (min. 38:19) fremgår:

Læs også
Hvad stiller Mia og Pers forældre op, når børnene vitterlig ER syge, og ingen vil lytte?”

2000-2002 HF-eksamen. Skolen erklærer, at han blot tog nogle fag på folkeskoleniveau.

2004-2006 Eksamen fra Birmingham Medical School. Det viser sig dog heller ikke at være sandt. Han har aldrig været studerende på den medicinske skole.

2016 Kandidatuddannelse på University of Medicine Oradea i Rumænien, uden at hans skoleuddannelse er andet end ”nogle fag på folkeskoleniveau”.

 

Erhvervserfaring: 2013 på plejehjem i Norge, juli 2015 Ortopædkirurg (resten er utydeligt). Men hov, hans 6-årige medicinske uddannelse i Rumænien afsluttes med eksamen i september 2016 (med start i efteråret 2015?).

 

En dansk læge nævner i udsendelsen, at der er forskel på kvaliteten rundt om i EU. Ja, det tør siges. Der er i hvert fald nogt galt et eller andet sted på Oradera medicinske fakultet i Rumænien.

 

For det skulle slet ikke være muligt for Bashir at komme ind på Oradera, da han var helt uden forudsætninger for et universitetsstudium. Oradera kræver ansøgerens eksamenbevis, der giver adgang til en universitetsuddannelse, bilagt på originalsproget samt en legaliseret kopi.

 

Guderne må vide, hvad det er, han har fremlagt i Rumænien som bevis for en adgangsgivende eksamen.

 

Burde der ikke have ringet en advarende klokke hos STPS, og i hvert fald i et sådant tilfælde kontrollere CV’et. En dansk statsborger ville vel mest naturligt uddanne sig til læge i Danmark og ikke rejse til Rumænien for at bestå en lægeeksamen. Der oven i købet er hundedyr, hvis han virkelig havde taget en eksamen i medicin.

 

Bashir har imidlertid beholdt sin autorisation og vil fortsætte med at søge jobs i Danmark, oplyser han til journalisten. Den blev dog begrænset i et halvt år, hvor han kun måtte arbejde under en anden læges vejledning. Men nu er han på ”fri fod” igen.

 

Vi kan roligt konkludere, at den mand ikke er mere læge end enhver husmor, der ordner familiens småskavanker med plastre, panodiler og hostesaft.

 

Uden lægeuddannelse, men med en dansk autorisation, er han til fare for befolkningens liv og helbred.

 

Lad de ansvarlige for den misére, danskerne endnu engang er havnet i, lægge deres liv og krop til ikke-lægen Bashir og andre mere eller mindre uddannede udenlandske læger. Vi andre vil gerne være fri.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…