I indvandretætte Aarhus Vest kører bilister livsfarligt – de har egne regler og er ligeglade med politiet

Biler der kører alt, alt for stærkt. Biler der kører over for rødt. Ulovlige overhalinger. Bilister uden kørekort.

 

Det er hverdag i Aarhus Vest.

 

Her ligger de store indvandrerghettoer som Gellerup, Toveshøj og Bispehaven.

 

Den Korte Avis har flere gange skrevet om politiets razziaer i området og om den uhyrlige og livsfarlige kørsel, de har afsløret:

 

Over for rødt og venstre om et helleanlæg.

 

Og: Kørte 100 km på vej med børn og cykler.

 

Her kører parallelsamfundet efter deres egne regler med 156 km i timen, skrev vi.

 

Men trods de mange razziar preller politiets og myndighedernes indsats tilsyneladende af, som vand på en gås.

 

Den livsfarlige kørsel ser ud til at fortsætte uændret.

 

Ny færdselskontrol

Tirsdag gennemførte Østjyllands Politis færdselsafdeling og lokalpolitiet i Aarhus Vest gennemførte en færdselsindsats i det vestlige Aarhus, skrev politiet i en pressemeddelelse og fortsatte:

 

Indsatsen gav 25 sigtelser – heriblandt:

 

  • 3 x kørsel uden førerret
  • 12 x hastighedssager (11 til klip og 1 til betinget frakendelse af kørekortet)
  • 3 x rødt lys (3 klipsager)
  • 3 x ulovlige overhalinger (3 klipsager)
  • 3 x ulovlig brug af mobiltelefon

 

Det er godt, at politiet fortsætter med deres indsats i området. Men parallelsamfundet har åbenbart sine egne regler og intet tyder på at de er svækkede – tværtimod.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…