Næsten blind 92-årige får nok alligevel en plejehjemsplads – men andre venter, mens vi bruger 36 mia. kr. på ikke vestlige indvandrere

Modelfoto: Colourbox
Senior man wearing reading glasses looking at a newspaper with a serious expression on his face as he catches up on the latest news

92-årige Einar Svend Flintrup har to gange søgt om at få en plejehjemsplads i Helsingør Kommune, hvor han bor.

 

Han er glad for sit hjem, men han er blevet næsten blind. Derfor føler han sig ensom, utryg og bange.

 

“Jeg er så ulykkelig. Så dybt ulykkelig. Det er meget nedværdigende at være 92 år og blind og ikke kunne få hjælp. De mener, at jeg kan tage vare på mig selv. Det kan jeg ikke, har han tidligere sagt til Helsingør Dagblad.

 

Men Einar Svend Flintrup fik begge gange afslag på en plejehjemsplads.

 

Han var ikke svag nok til at opfylde kriterierne, forklarede Helsingør Kommune.

 

Helsingør Dagblad skrev om Einar og han kom i TV2. Den Korte Avis skrev også om sagen tirsdag.

 

Omtalen udløste et ramaskrig.

 

Og nu ser det ud til, at Einar alligevel kan ende på plejehjem. Det skriver Helsingør Dagblad.

 

Helsingør Kommune vendt på en tallerken og oplyser til dagbladet, at man vil genbehandle ansøgningen.

 

I et brev til familiens advokat skriver kommunen ifølge Helsingør Dagblad:

 

Det skyldes, at familiens advokat har meddelt kommunen, at Einar Svend Flintrups tilstand er blevet forværret.

 

– Du oplyser, at forholdet nu er, at Einar Flintrup har fået det både fysisk og psykisk værre. På den baggrund tilbagekalder Forebyggelse og Visitation fremsendte sag til Ankestyrelsen. Og planlægger snarest muligt en ny genvurdering af sagen.

 

Borgmester i Helsingør Kommune Benedikte Kiær (K) fortæller, at en kommune altid er forpligtet til at genbehandle en sag, hvis borgerens tilstand ændrer sig.

 

Hun kan ikke udtale sig om enkeltsager, men lægger vægt på, at Einar Flintrup har haft mange forskellige tilbud om hjælp. Ensomhed er dog ikke alene en begrundelse for at komme på plejehjem.

 

Ifølge Benedikte Kiær skal man have behov for hjælp døgnet rundt for at kunne komme på et plejehjem.

 

– Det er en dybt ulykkelig sag, og det rammer jo lige i maven, når han fortæller, at det værste for ham er ensomheden.

 

– Når man fremhæver som borger, at ensomheden er noget af det værste, så er det vigtigt for mig, at vi som samfund har en snak om, hvad vi kan gøre for at afhjælpe ensomhed.

 

– Jeg tror ikke, at løsningen er, at vi bygger flere plejecentre, siger hun. (ritzau)

 

36 mia. kr. om året til ikke-vestlige indvandrere

Det kan mennesker som Einar vist ikke rigtig bruge til noget.

 

Og der er mange som Einar, der gerne vil have en plejebolige, men som ikke kan få det. Det fortalte Ældresagens formand Bjarne Hastrup til TV2 News tirsdag.

 

Men det er for nemt bare at pege fingre af kommunene. Problemet stikker dybere.

 

Det burde være sådan, at dem, der gerne vil have en plejebolig kan få det.

 

De fleste vil helst blive boende i eget hjem. Derfor beder ældre og svage generelt kun om en plejebolig, hvis de virkelig har behov.

 

Og under alle omstændigheder er kriterierne i de fleste kommuner for at få en plejebolig ret stramme. Og de kan blive endnu strammere de kommende år.

 

 Antallet af ældre stiger også i Helsingør kommune stiger.

 

Selv med det nuværende visiteringsniveau af ældre til plejehjem i Helsingør skal kommunen frem til 2027 sandsynligvis udvide plejehjemskapaciteten med 200 pladser. Det vil formentlig koste flere hundrede millioner kroner at bygge de nye plejehjem, som de 200 pladser skal placeres i. Og derefter kommer så de årlige driftsudgifter. (Helsingør Dagblad)

 

Men det handler om prioritering.

 

Selvfølgelig er midlerne ikke ubegrænsede.

 

Men der er for eksempel ført en asyl- og udlændingepolitik, som betyder, at ikke-vestlige indvandrere koster det danske samfund 36 mia. kr. om året. Det blev opgjort af Finansministeriet 22.2.2018.

 

Hvis der i de sidste årtier var ført en langt strammere udlændingepolitik, så havde der været flere penge til velfærd – blandt andet til plejehjemspladser.

 

Og sådan er det også i de kommende år. Det handler om hvem vi især vil bruge det danske samfunds ressourcer på.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…