Af Visti Christensen
Med henved 40 års forsinkelse er det endelig blevet hørt i Skatteministeriet, hvad vi er flere, der i artikel efter artikel har påpeget, nemlig at der bevidst snydes i skatte- og momsindbetalinger i milliardklassen.
Ministeriet har netop meldt ud, at der blandt alle virksomheder er 8 procent, der i 2014 snød bevidst. Dog beroliger man os med, at der – i gennemsnit – kun er tale om 33.300 kr. i manglende skat og 18.500 kr. i manglende moms.
Men udmeldingen er teoretisk og ganske uklar. For hvad bygger man disse snyderi-konklusioner på? Det kan formentlig ikke være frivillige indbetalinger, forårsaget af truslen om, at virksomhedskontrollen fremover vil blive nedbragt fra de nuværende besøg hvert 25. år til lidt flere i tiden fremover?
Og er den nye opgørelse så udfærdiget alene udfra de fejl, man fandt under de få besøg, man indtil nu har nået at foretage, eller er det blot et skøn ud i den blå luft, fordi man vil gøre noget ved sagen, da den nu er kommet frem i Folketinget?
For nylig blev det udbasuneret som en næsten historisk nyopdagelse, at Skattefolk, Arbejdsformidling, Politi og kommunale integrationskonsulenter ved fælle eftersyn i selektive virksomheder fandt flere fejl og ulovligheder i langt over 50 % af de undersøgte virksomheder. Og ikke overraskende tegnede der sig et klart billede af, hvor disse fejl og lovovertrædelser var såre nemme at finde.
Men selvom vi stadig venter på en effektiv kontrolindsats i de store virksomheder, hvor de store penge er, så peger Skatteministeriets seneste opgørelse i nøjagtig samme retning.
Hele 34 procent af de undersøgte cafeer, værtshuse, pizzeriaer, grillbarer mv. snyder bevidst med indbetaling af skat og/eller moms. Men alle og enhver kan ”i det virkelige liv” ikke undgå at få ødelagt troen på retfærdighed, rimelighed og en sund skattemoral.
Det siger sig selv, at når en frisør reklamerer med en herreklipning for 150 kr. så må der være noget galt. Selv hvis der kommer 60 kunder om dagen. Og det tal er højt sat. Men hvis reglerne blev fulgt, skal der af de 9.000 kr. i indtægt afleveres 25 % i moms og vel omkring 50 % i skat. Hertil skal lægges udgifter til husleje og løn til et par fætre. Og så kan selv en underskoleelev regne ud, at det er en underskudsforretning. Hvis ikke der snydes.
Det samme gælder nyåbnede Renserier og Systuer, der i månedsvis reklamerer med åbningstilbud på 20 – 30 % i rabat. Men så er forklaringen også allerede i hus. Det samme gælder mistanken om skatte- og momssnyd, når man ser utallige nyindregistrerede ”Just-eat-personbiler” eller 10 forskellige nye pakkepostfirmabiler, der nu tilbyder sig efter Post Danmarks død og de mange nye pakkeafhentningssteder åbner i spillekiosker overalt.
Når vi derfor støtter gadernes forretningsghettoer, bliver kippet billigere end hos en meget dyrere dansk frisør, der betaler både skat og moms eller køber pizzaer, kaffe og grillmad i ”lavprisfirmaerne”, – ja, så kan der altså være stor risiko for, at man i disse brancher har fundet det ufarligt at snyde bevidst i skat og moms.
Statistikken for bevidst skatte- og momsunddragelse er følgende: I cafeer, værtshuse, diskoteker mv.: 34 %. I pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.: 31 %. I restauranter, købmænd og døgnkiosker: 24 %. – Men fra år 2024 skal alle med omsætninger under 10 millioner udskifte analoge kasseapparater med digitale. Så der et altså frit slag til at snyde indtil da. En tilsvarende ordning i Sverige anslås at have givet staten 3 milliarder kr. i ekstra indtægt.
Visti Christensen