Muslimsk læge: Hvorfor hader danskerne muslimer? – Svar: Vi hader jer ikke, men vi vil ikke have et samfund, der bygger på jeres værdier

28 procent af danskerne har netop erklærede sig helt eller delvist enige i, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet.

 

Undersøgelsen viser tilmed, at der ikke er et flertal mod at sende muslimer ud af Danmark. Kun 45 procent erklærer sig helt eller delvist uenig i udsagnet om, at “muslimer skal sendes ud af landet”.

 

Disse svar kan ikke tages som et udtryk for, at man vil deportere muslimer fra Danmark eller lignende. Men de vidner om, at danskerne i høj grad reagerer mod, at muslimer udgør en stadig større andel af befolkningen. Den udvikling vil de have stoppet.

 

Undersøgelsens resultat sendte en chokbølge gennem det venstreorienterede og politisk korrekte Danmark. Her forsøgte man at skamme de danskere ud, der ikke havde ‘de rigtige meninger’ om den voksende muslimske befolkningsandel.

 

Professoren bag undersøgelsen og andre universitetsfolk kaldte deres synspunkter for “skræmmende” og “udemokratiske”.

 

“At så mange alligevel erklærer sig enige i holdninger, som vi normalt har betragtet som utilstedelige, tyder på et forfald i demokratiske værdier”, mente professor Jørgen Goul Andersen, der har lavet undersøgelsen.

 

Andre fulgte trop. Herunder muslimske røster.

 

Undersøgelsens resultat blev taget til indtægt for, at danskerne hader muslimer. Det blev således hævdet af Mahican Gielen, der er ledende overlæge og muslim.

 

I et debatindlæg i Politiken stillede hun spørgsmålet:

 

“Hvorfor er der så så mange danskere, der hader muslimer så meget, at de vil have dem fjernet fra Danmark?”

 

Spørgsmålet bygger på den forudsætning, at de mange danskere, der er kritiske over for muslimernes voksende antal, hader muslimer.

 

Men det er en forkert forudsætning.

 

Danskerne hader ikke muslimer

Danskere hader ikke muslimer.

 

Men danskerne vil ikke have et samfund, der bygger på islamiske værdier.

 

De vil ikke have et samfund, hvor manden bestemmer over kvinden, som der står i Koranen.

 

De vil ikke have et samfund, hvor selv små piger skal gå med islamisk tørklæde, fordi hunkøn er lig seksualobjekt.

 

De vil ikke have et samfund, hvor muslimer står over ikke-muslimer, der betragtes som betragtes som vantro.

 

Danskerne vil ikke have et samfund, hvor Karnovs lovsamling er skiftet ud med Koranen. Et samfund styret af muslimske mænd og religiøse love. Ifølge en undersøgelse fra København mener et voksende antal unge muslimer, at Koranen står over dansk lovgivning.

 

Danskerne vil absolut ikke have et samfund, der ligner de samfund, som findes i den muslimske verden – baseret på Koranen. Man behøver ikke at være ekspert i Mellemøsten og andre dele af den muslimske verden for at vide, hvor elendigt det står til der.

 

Danskerne elsker Danmark og danske værdier

Det drejer sig ikke om had til muslimer. Det drejer sig om kærlighed til Danmark. Kærlighed til friheden, demokratiet, ligestillingen, menneskeligheden, den store tillid og sammenhængskraften i det danske samfund. Kærligheden til et land, hvor få har for meget og færre for lidt.

 

For det kæmpestore flertal af danskere er det helt afgørende, at Danmark bevarer disse kvaliteter. Derfor skal man lægge mærke til en anden opsigtsvækkende del af den omtalte undersøgelse:

 

Her fremgår det, at halvdelen af danskerne ser den gennemførte indvandring til landet som en trussel mod vores nationale egenart. De vil holde fast i den kultur og de værdier, som er grundlaget for denne nationale egenart.

 

Men det synes overlæge Mahican Gielen med den muslimske baggrund ikke at anerkende. Hun ser andre årsager til danskernes kritiske holdning til ikke-vestlig, især muslimsk masseindvandring: Had til muslimer, frygt, overdreven fokus på muslimske ballademagere.

 

Mahican Gielen skriver, at hun er glad for at bo og bidrage i Danmark. Det er der ingen grund til at betvivle.

 

Men desværre må man slå fast, at der er stærke strømninger i den muslimske befolkning i Danmark, som trækker væk fra dansk kultur og danske frihedsværdier.

 

Danmark skal ikke ende som Sverige

Disse strømninger viser sig i stempling af danskere som vantro, i voldskriminalitet, bandeaktiviteter, antidemokratiske holdninger, kvindeundertrykkelse, ringe danskkundskaber, fravær af dansk nationalfølelse, manglende uddannelsesparathed, lav beskæftigelse og en tilværelse på sociale ydelser.

 

Resultatet er stærke parallelsamfund, som vender ryggen til det danske samfund og undergraver dets sammenhængskraft.

 

I vores naboland Sverige, hvor man har ført en ekstremt politisk korrekt udlændingepolitik, er udviklingen ved at komme helt ud af kontrol. Bandevolden går grassat, og hele områder i det svenske samfund er blevet nærmest utilgængelige for myndighederne. Sverige er i færd med at begå selvmord.

 

Sådan ender det, når man ikke forsvarer sin kultur, sit værdigrundlag, sin nationale egenart.

 

Den udvikling ønsker det store flertal af danskerne ikke. Derfor er de faste i deres krav om en stram udlændingepolitik. Ikke af had, men af kærlighed. Til Danmark.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…