Muslimsk flygtning blev socialrådgiver og fik et chok: “Mange flygtninge gider ikke arbejde”, siger han

Ali Amanali (Foto: Det Konservative Folkeparti)

Ali Aminali fik et chok, da han startede i sit første job som færdiguddannet socialrådgiver på Jobcenteret i Aarhus.

 

“Mange flygtninge og indvandrere føler ikke, de behøver at arbejde”.

 

Og socialrådgiverne presser dem ikke. Tværtimod mener de ofte, at det er synd for flygtninge.

 

Det skriver B.T., hvor du kan læse interviewet med Ali Aminali. Han udgiver i morgen 5. november bogen,

‘Alis Danmarkshistorie’.

 

Han blev rystet, da han første gang så Gellerupparken i Aarhus V.

 

Det går ikke, at vi har boligområder i Danmark, hvor over 80 procent af beboerne er af ikke-vestlig oprindelse, siger Ali Aminali.

 

Men det er ikke kun holdningen blandt flygtninge til det at tage et arbejde, der har rystet ham.

 

Han er også chokeret over socialrådgiverne, som ofte synes det er synd på flygtningene, og at man derfor ikke skal presse dem til at arbejde.

 

“Mange på uddannelsen er venstreorienterede. Både eleverne og lærerne. Og de fleste synes, at flygtningene ikke har skylden for integrationsproblemerne. Det er synd for dem, og man skal tage på dem med fløjlshandsker. Efter min mening er det forkert,” siger han til B.T.

 

Det betyder, at socialrådgivere på den måde desværre hjælper flygtninge med at undgå at komme i arbejde, siger Ali Amanali.

 

I sit job som socialrådgiver oplevede han også, at socialrådgiverne ofte har en helt anden holdning til danskere på kontanthjælp:

 

“Der var åbenlys forskelsbehandling. En ressourcesvag, dansk alkoholiker blev presset til det yderste, mens en ung sund mor med somalisk baggrund fik lov at slippe, fordi det hele var så synd for hende,« forklarer Ali Aminali i sin bog ‘Alis Danmarkshistorie’, som udkommer 5. november De gør det ikke, fordi de er onde. De gør det for at hjælpe. Men de gør flygtningene/indvandrerne en bjørnetjeneste”.

 

Ali Aminali var 5 år, da han kom til Danmark som flygtning fra Iran med sin familie.

 

Han lærte Naser Khader fra de konservative at kende og melder sig ind i Det Konservative Folkeparti og er i dag kandidat til Folketinget. I marts sagde han op som socialrådgiver og leder pt. efter noget andet.

 

“Det er ikke sjovt at være borgerlig socialrådgiver. Jeg har fået den kolde skulder. Og jeg får ugentligt trusler fra indvandrere, der synes, jeg er blevet for dansk”, siger han til B.T.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…