Mange muslimske indvandrere lever i et regulært parallelsamfund præget af hjemlandets kultur. De har ingen eller kun lidt kontakt til danskere.
Ingen eller kun lidt integration.
Sådan er det for anden og tredje generation – det fremgik af en nylig undersøgelse fra to ministerier.
Og sådan er det for første generation, som for en stor del lever hele livet i et parallelsamfund.
Det stiller ind imellem de muslimske indvandrere i et dilemma.
De vil gerne have del i den danske velfærd, men de vil beholde deres egen muslimske kultur.
Det blev klart beskrevet i en stor tidligere undersøgelse fra Catinét: “Integationens paradoks”.
Og nu er dette dilemma dukket op blandt muslimer i Vejle.
Det fremgår indirekte af et interview med den lokale imam i Vejle Amts Folkeblad.
Han fortæller om nogle af de muslimske indvandrere, der har forældre, der er blevet svage og plejekrævende.
De vil gerne have del i den danske velfærd
Mange af dem kommer fra lande, hvor der ikke er velfærd, som i Danmark.
Her er svage ældre afhængige af deres børn og den øvrige familie, når de skal have pleje og anden hjælp.
Men muslimer i Danmark har fået smag for den danske velfærd, må man forstå.
De vil gerne have deres plejekrævendeældre på plejehjem.
Men de vil reelt ikke opgive det muslimske parallelsamfund.
De vil have den danske velfærd delt op i parallelsamfund
Når muslimer skal på plejehjem vil de helst passes af nogen med samme kulturbaggrund, forklarer imamen Ibrahim Mawed til Vejle Amts Folkeblad.
I interviewet fortæller han, at det ikke er forbudt (haram), at få sine familiemedlemmer passet på plejehjem.
Men de lokale muslimer har fortalt ham, at kulturforskellene betyder, at “de helst vil have deres familiemedlemmer passet af personer med samme baggrund som de selv”.
De taler dårligt dansk, de har særlige krav til hygiejnen ved for eksempel toiletbesøg og til maden.
De ældre og plejekrævende muslimer skal så vidt muligt plejes af nogle af deres egne og altså ikke af danskere, kan man forstå.
I virkeligheden skal de ikke engang bo sammen med ældre danskere. Danskere og indvandrere skal have hvert sit plejehjem.
Der skal gerne oprettet et særligt plejecenter for personer med anden etnisk baggrund end dansk, siger Ibrahim Marwes.
Det danske velfærdssamfund skal åbenbart indrette sig efter etniske og muslimske parallelsamfund.
Lyslevende parallelsamfund
Det er et eksempel, der viser hvor dybt parallelsamfund og islamisering stikker i den danske hverdag.
Indvandrere, der gerne vil have danskernes skattekroner og velfærd, men tilsyneladende ikke have noget at gøre med danskere.
Det er faldet en læser for brystet.
Denne læser sendte os artiklen fra Vejle Amts Folkeblad, og skriver med en snert af vrede:
“Jeg tænkte jo bare, at hvis etniske danskere fremkom med samme ønske, ville der ikke være ende på beskyldningerne om racisme.”
