New York er måske på vej til at få et selvbestaltet politikorps af muslimer – et “sharia politi”.
Sådanne selvbestaltede muslimske patruljer har der i de senere år været eksempler på i London og i Berlin.
Nu er noget lignende ved at ske i New York.
Det er en muslim ved navn Noor Rabah, der har taget initiativ til at samle muslimer, der frivilligt vil patruljere i gaderne.
De kalder sig “The Muslim Community Patrol”.
Men de går ikke bare rundt i gaderne, som det er kendt fra Europa.
Den muslimske patrulje har fået biler. Og det er biler der på en prik ligner de biler New Yorks Politi Department (NYPD) kører rundt i. Det skriver blandt andre BBC, The Independent og New York Post
Bilerne er malet så de ligner rigtige politibiler. Og de bruger sirener og blåt blink.
Bilerne bliver parkeret ud for moskeer i New York, når der er fredagsbøn.
Men de bliver også brugt andre steder som for eksempel ved muslimske skoler, skriver BBC.
De skal beskytte muslimer mod terror, som den, der fandt sted i New Zeeland, lyder begrundelsen.
Mange moskeer er begyndt at give skydeundervisning, skriver BBC.
Og the Council on American-Islamic Relations, der er USA’s største muslimske organisation, har opfordret muslimer til at være på vagt – især under Ramadanen, der slutter 4. juni.
Sharia politi
På de sociale medier advarer indvandringskritiske røster mod et “sharia politi”, skriver BBC.
Det affejer Noor Rabah med en bemærkning om, at det er frygt for det ukendte.
Men ikke desto mindre har fænomenet været kendt i flere år i Europa.
I London og Berlin har man flere gange set tilløb til grupper, som kalder sig muslimske patruljer. Her er også brugt betegnelsen “sharia politi”, fordi de kræver at folk på gaden opfører sig i overensstemmelse med Koranens regler og love, sharia.
De muslimske patruljer har blandt andet grebet ind over for kvinder i lårkorte nederdele, prostituerede, bøsser og mænd der drikker alkohol.
Det kan man se i videoen fra CNN længere ned. Det er et TV-indslag om “Muslimske patruljer, der stræber efter at indføre sharia i London”.
Den Korte Avis har også skrevet om det flere gange som her og her og her
En muslimsk patrulje blev dømt ved retten i London for at begrænse andre mennesker frihed.
Men nu dukker så en anden form for muslimske patruljer op i New York – med politibiler.